Frikadellekrigen. Institutioner accepterer meget mere end halalkød

Hen over sommeren er mediernes agurketid blevet piftet op med en frikadellekrig. Hovedingrediensen har været det faktum, at nogle institutioner med mange muslimske børn har fravalgt svinekødet og udelukkende serverer kød fra halalslagtede dyr. Det har fået flere debattører, inklusive landets statsminister, på banen med advarsler om, at man risikerer at snige de danske værdier ud ad bagdøren.

Imens debatten raser, har institutionerne serveret mad, som de plejer, og taget de hensyn, som de plejer. Og halalslagtet kød er langtfra det eneste særhensyn, institutionerne tager, viser Børn&Unges rundringning til en række institutioner og interesse­organisationer.

Udover religiøse hensyn bliver pædagoger og køkkenpersonale blandt andet mødt af ønsker om at servere helt særlig mad til enkelte børn. En del efterspørger vegetarmad til deres børn. Nogle ønsker vegansk mad, hvor både kød, æg, mælk, honning og alt andet fra dyr er udeladt. Enkelte institutioner er blevet spurgt, om de vil servere rawfood, hvor maden ikke har været opvarmet til over 42 grader.

Generelt er institutioner lydhøre over for forældres særlige ønsker, fortæller Mette Kure Hansen, der er formand for Dansk Vegetarforening. Fire procent af landets befolkning definerer sig som vegetarer, og de fleste bor i de største byer. I Københavns Kommune har man taget konsekvensen og besluttet, at institutionerne skal tilbyde vegetarisk mad, hvis forældrene ønsker det.



Veganerne har det vanskeligere. »Nogle institutioner er med på det, andre er ikke, og så vælger forældrene selvfølgelig de lydhøre. Mange vælger dog institutioner uden kostordning, så de selv kan smøre madpakken,« fortæller Mette Kure Hansen og tilføjer, at vegetarerne uden for hovedstaden også ofte vælger institutioner uden madordning, da det kan være vanskeligt at få vegetarmad.



Fører til konflikter. På internetsider for vegetarer findes der flere eksempler på forældre, der ikke føler sig forstået i børnenes daginstitutioner. Mette Kure Hansen møder dem også.

»Det er ofte veganere, der har skullet ­komme med en lægeerklæring for at få deres barn fritaget for eksempelvis mælk. I nogle tilfælde er det eskaleret til en konflikt med institutionen,« fortæller hun.

Som formand for Lederforeningen i BUPL har Sanne Lorentzen hørt lignende historier, ligesom hun som leder i Albertslund selv har været med til at kræve lægeerklæringer.

»Vi har haft eksempler med forældre, der ønskede vegansk mad, mens andre ønskede rawfood. For nogle år siden var der en del, som gerne ville have fjernet mælken. Det var, da bogen ’En Kernesund familie’ var meget populær,« fortæller hun.

Det førte til, at institutionerne i Albertslund indskærpede, at det kræver lægeattest at blive fritaget for særlige madvarer. Hvilket er fornuftigt, mener rådgivningschefen i interesse­organisationen Astma-Allergi Danmark.

»Nogle forældre har en mistanke om eksempelvis overfølsomhed over for hvede og vil have deres barn fritaget for det i en periode. Hvede bliver ofte nævnt for tiden, efter at der har været meget omtale af stenalderkost. I de tilfælde, hvor forældrene eksperimenterer med, hvad de synes, barnet skal spise, skal institutionerne ikke være med på det, men det skal de, når lægen anbefaler det,« siger Betina Hjorth.

Børn med fødevareallergi skal tilbydes et måltid uden de madvarer, de er allergiske over for, hvis de kan dokumentere allergien med en lægeerklæring. Institutionerne kan dog blive fritaget for at lave særlig mad, hvis det vurderes, at det er for vanskeligt at give ­barnet en ernæringsmæssig forsvarlig kost. Så skal forældrene smøre madpakke til børnene, og de slipper så for at betale til kostordningen.