Fri leg er supersundt

Flere faciliteter og bevidste pædagoger kan fremme børns fysiske aktivitet i fritidshjem og SFO'er. Især pigerne har behov for stimulering, viser ny forskning.

Den frie leg i skolegården, på fritidshjemmet og i SFO'er er vigtigere for børns sundhed og generelle udvikling end de aktiviteter, der foregår i sportsklubben.

Det viser en omfattende undersøgelse, som Glen Nielsen fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet har lavet.

Hans udgangspunkt var, at der var mest fokus på børns motion i idrætsforeningerne, og han ville gerne se hele billedet. Efter at have forsket i sagen og skrevet en ph.d.-afhandling kan han nu konkludere, at børn er fysisk meget aktive i fritidshjemmet og SFO'en.

Glen Nielsen undersøgte børn i 7-10-års- alderen, og det viser sig, at fritidshjem og SFO'er har en vigtig rolle at spille, fordi det er her, at 10-15 procent af børnenes samlede fysiske aktivitet foregår.

"Der er et enormt potentiale på fritidshjem og i SFO'er. Der er rammer og sammenhænge, hvor børn kan være meget fysisk aktive," siger han.

Glen Nielsens bygger sin konklusion på en undersøgelse af flere end 500 børn i Ballerup og Taarnby i omegnen af København. Han konstaterede hurtigt, at det ikke var tilstrækkeligt med de sædvanlige spørgeskemaer, hvor børnene oplyste om deres skemalagte idræt. Der skulle konkrete målinger til. Så han udstyrede alle børn med et lille apparat på tre gange tre centimer, som de hver især fik spændt om livet. Det var et såkaldt accelerometer, som måler børnenes faktiske fysiske aktivitet.

"Det nye og interessante er det store bidrag til fysisk aktivitet, der kommer fra skolegård, SFO'er og fritidshjem. Der er et højt aktivitetsniveau i den selvorganiserede udendørs leg," siger Glen Nielsen med henvisning til målingerne.



Kønsmæssig forskel. Glen Nielsens undersøgelse viser, at der er en markant forskel på, hvor meget drenge og piger deltager i den fri leg. I fritidshjem og SFO'er trækker drengene gennemsnittet op, mens pigerne hiver det ned.

"Der er en kønsmæssig forskel, som ikke findes i den organiserede idræt," siger han og vurderer, at det skyldes den samfundsmæs­sige påvirkning. I New Zealand, som han sammenligner Danmark med i afhandlingen, er der ikke samme forskel på omfanget af drenges og pigers uorganiserede leg. Fodbold kan forklare noget af forskellen her i landet. En del af børnenes uorganiserede aktivitet i skolegården og fritidstilbuddet består i fodbold, som først og fremmest tiltrækker drengene. Glen Nielsen vurderer, at drengene har rollemodeller i mandefodbold, som pigerne ikke har i kvindefodbold eller andre sportsgrene.

Omvendt slår forskellene mellem børnene med hensyn til socioøkonomisk baggrund ikke igennem i den fri leg. Det vil sige, at forældrenes indkomst- og uddannelsesniveau samt deres etnicitet ikke har nogen indflydelse på børnenes aktivitet i skolegården eller på legepladsen. I den organiserede idræt er der en forskel, fordi idrætsforeningerne fortrinsvis har fat i børn fra ressourcestærke hjem.



Anbefalingerne. Der er en række muligheder for at fremme den fysiske aktivitet og nedbryde kønsforskellene i fritidshjem og SFO'er, mener Glen Nielsen. Det nytter efter hans mening at øge antallet af legefaciliteter og dermed variationen i faciliteterne, oplyser han. Hvis der er 10 ekstra klarestativer, mure, buske og træer, så stiger børns fysiske aktivitet med 8-9 procent, viser hans forskning. Det gælder for begge køn.

Det vil også hjælpe, hvis de kulturelle betingelser for fysiske aktiviteter i fritidshjem og SFO'er forbedres, vurderer han.

"Forskningsresultaterne bør give anledning til selvrefleksion hos personalet i fritids­hjem og SFO'er. Pædagogerne kan selv gøre meget for at tilskynde børnene til fysisk aktivitet. De kan gå ind og støtte forskellige former for aktiviteter. De skal ikke tvinge piger til at spille fodbold, men de bør være opmærksomme på, at en socialisering efter køn vil være problematisk," siger Glen Nielsen.

Han har flere idéer til mere forskning på området. Man kunne undersøge de enkelte legefaciliteter, og hvor meget de hver især fremmer fysisk aktivitet. Man kunne se på bevægelsesaktiviteten hos børn i børnehavealderen. Selv har han netop søgt forskningsmidler til at undersøge den fysiske aktivitet hos børn, der går i udebørnehaver og udeskoler.





Sådan er børns fysiske aktivitet fordelt (Se figur på side 31)

Man kan se af undersøgelsen, at drenge får 29,5 procent af deres samlede fysiske aktivitet fra organiseret sport, mens de får 23,76 procent fra aktivi­teter i frikvartererne og 14,9 procent fra SFO'en/fritidshjemmet. Børn, der går til idræt i fritiden, får både fysisk aktivitet herfra og fra deres selvorganiserede aktiviteter, transport og skoleidræt. De børn, der ikke går til idræt i fritiden, får ikke dette bidrag, men det gør dem ikke signifikant mindre aktive samlet set, forklarer forsker Glen Nielsen, der har lavet undersøgelsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler en times fysisk aktivitet om dagen. Hvis man antager, at børn i 7-10-års-alderen er vågne i 13-14 timer ud af døgnets 24 timer, bør de være fysisk aktive mindst 7 procent af den vågne tid. Børne­havebørnene i undersøgelsen bevæger sig derfor mere, end Sundheds­styrelsen anbefaler. Men når børnene bliver ældre (teenagere), falder den tid, de dagligt bruger på fysisk aktivitet, viser flere andre undersøgelser.



Der deltog i alt 500 børn i Glen Nielsens undersøgelse.

De kom fra:

• 11 fritidshjem og 12 SFO'er i Ballerup Kommune.

• 11 fritidshjem og 4 SFO'er i Taarnby Kommune.

Kilde: Glen Nielsen, Institutut for sundhed og idræt, Københavns Universitet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.