FORSKNING: Specialpædagogikken kommer alle børn til gode

Pædagog Signe Sass Bjørch står midt i klassen foran tavlen i en stribet bluse, cowboybukser og hvide sneakers. Børnene fra 1.a på Holmeagerskolen i Greve er på vej ind fra pause. De skal have matematik.

»Ja, værsgo at sætte jer ned,« siger Signe Sass Bjørch med høj og myndig stemme til eleverne, der sætter sig ved borde i to rækker formet som halvcirkler op mod tavlen. Imens står matematiklæreren Fikriye Özcelik bag hende og tegner et skema på tavlen, der visualiserer, at matematiktimen i dag skal foregå som stationsundervisning. Børnene deles op i tre hold, der på skift skal løse forskellige opgaver.

»Vi tager lige en frikvarterssnak først,« siger Signe Sass Bjørch til eleverne.

Signe Sass Bjørch arbejder som specialpædagog på Holmeagerskolen, hvor hun co-teacher sammen med lærerne i alle timerne som en metode til inklusion af de fem børn med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelse i klassen.

Co-teaching er et alternativ til støttepædagogen, hvor den specialpædagogiske indsats er en integreret del af undervisningen af alle eleverne – ikke kun dem, der har fået tildelt støttetimer. Ved at samle fem elever i én klasse, kan Signe Sass Bjørch være med i alle undervisningstimer.



Mest inkluderende. Grundtanken i co-teaching er, at lærere og specialpædagoger er sammen om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. International forskning viser, at det er den mest inkluderende undervisningsform i skolen. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse af specialpædagogik i dansk sammenhæng peger på det samme.

»Forskning viser, at co-teaching er den bedste måde at gøre det på, og det går også igen i vores undersøgelse, at det virker bedst, når pædagoger og lærere planlægger og underviser sammen,« siger forsker Bent Madsen, der står bag den nye undersøgelse.

Co-teaching er stadig en ny samarbejdsform i dansk sammenhæng, men erfaringerne fra blandt andet Greve skal vise vejen og udbrede samarbejdsformen, fortæller forsker og forfatter Andy Højholdt, der netop har udgivet den første danske bog med anvisninger og erfaringerne fra blandt andet Holmeagerskolen.

»Det er en måde at få det specialpædagogiske ind i klassen som et bærende fundament. Det har alle børn glæde af. Erfaringerne fra Greve er, at børnene med autismespektrumdiagnoser scorer rigtigt fint i læsetest, og de trives og har det rigtigt godt i klassen. Så det kan fungere – godt endda,« siger han og tilføjer:

»Den ekstra ressource er en støtte til hele klassen, som de andre børn også får glæde af.«



Snak-o-meteret. Signe har fået talt med børnene i 1.a om et par konflikter fra frikvarteret, og matematikundervisningen kan gå i gang.

»Nu sætter jeg ’snak-o-meteret’ på fire,« siger matematiklærer Fikriye Özcelik og drejer pilen på snak-o-meteret, der hænger ved siden af tavlen, hen på det røde felt med firtallet, der betyder, at børnene skal være ’stille som en ninja’.

’Snak-o-meteret’, visualiseringen af undervisningen på tavlen og andre værktøjer, som et stort ur, der hele tiden viser, hvor lang tid, der er til næste etape af timen, er alle sammen specialpædagogiske værktøjer, som Signe Sass Bjørch har bragt med ind i undervisningen.

Børn med autisme har brug for en tydelig visuel struktur, så værktøjerne er en måde at sætte rammer på for dem, så de ikke mister orienteringen undervejs og glemmer, hvad de skal.



Tæt relation. Børnene deler sig op i tre hold. En gruppe løser opgaver på kopiark, en gruppe har matematikbogen og linealer fremme, og den sidste gruppe har ’matematikfessor’ på iPads. På den måde kan Fikriye Özcelik og Signe Sass Bjørch sætte sig ned ved hvert deres bord og hjælpe elever, der har brug for det.

»Det kommer i den grad også resten af klassen til gode, at vi altid er to. Man når at have en tæt relation til alle de andre elever også,« siger Signe Sass Bjørch, da hun sidder på lærerværelset efter timen.

»Magien ved det her er, at man nytænker måden at lave inklusion på. Det er en langsigtet vedvarende indsats for hele klassen, og ikke en AKT-lærer eller støttepædagog, der kommer og går igen.«



6 FORSKELLE



Hvad er co-teaching

Co-teaching er en undervisningsform, hvor to forskellige , men ligeværdige professionelle planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler undervisning sammen. Fx en lærer og en specialpædagog. Co-teaching adskiller sig fra andre former for samarbejde i skolen på 6 måder:



Samtidighed

To professionelle iscenesætter læreprocesser for eleverne samtidig. Det betyder færre elever pr. voksen.



Afklaret forskellighed

I co-teaching søger man aktivt at drage nytte af hinandens forskelligheder – fagligt såvel som personligt.



Fælles didaktisk proces

Læreprocesser planlægges, gennemføres og evalueres i fællesskab.



Aktiv rolle

Begge parter i samarbejdet har en aftalt aktiv rolle i undervisningen.



Diversitet som styrke

Elevernes forskellighed bliver håndteret sådan, at undervisningen rummer både fagligt og socialt udfordrende rammer for alle i fællesskabet.



Læring

Målet er læring – både blandt børnene og blandt de voksne. De voksne skal lære af hinanden ved at planlægge, gennemføre og udvikle undervisning i fællesskab.



Kilde:'Co-teaching – samarbejde om undervisning' af Andy Højholdt, udgivet på Hans Reitzels Forlag: I bogen og på coteach.dk, kan du læse mere om co-teaching og Holmeagerskolen.