FORSKNING. Rykker skolepædagogerne de fagligt svage drenge?

Hvad undersøger I?

»Vi undersøger gruppen af ’lavt præsterende drenge’ i indskolingen. Der eksisterer en forestilling om, at der er rigtig mange af dem, hvorimod pigerne klarer sig ganske godt – og noget er der om snakken. Hvor vi hidtil i forskningen har været meget optagede af drengenes forudsætninger og familiebaggrund, samt om de kommer fra uddannelsesfremmede hjem, så vil vi i det her projekt kigge på skolen som institution. Især på, hvad skolepædagogerne kan gøre. Dels hvad de har gjort, og dels hvad de kunne gøre. Det handler om at få skolepædagogernes praksis frem i lyset og se på, om den egentlig rykker noget. Det er ikke så vanskeligt at gå ind via Danmarks Statistik og finde de henholdsvis lavt præsterende og højt præsterende skoler. Men det behøver ikke at være sådan, at der alle steder er kæmpestor forskel på, hvordan drenge og piger præsterer. Vi har valgt skoler ud i både den høje og lave ende, som vi sammenligner, sådan at vi får de forskellige billeder frem.«



Hvorfor er det vigtigt?

»Der er kun en mulig karrierevej i øjeblikket, og den hedder skole og uddannelse. De unge, der ikke kommer ordentlig igennem folkeskolen, kan ikke komme på ungdomsuddannelserne. Og så kniber det med at få job. Der er ikke længere det samme, som da jeg gik i skole, hvor man kunne blive arbejdsdreng. De job findes stadig i nogle få brancher, for eksempel hotel, restauration og lidt lager og handel, men for alt muligt andet er det ret afgørende, hvordan man klarer sig igennem skolen. Spørgsmålet for de unge er: Har jeg en fremtid, hvis jeg kommer til at lande i den såkaldte ’rest-gruppe’ på 17-20 procent, der ikke kommer i gang eller falder ud? Skolerne må spørge sig selv, hvad det er, de gør, som tilsyneladende hele tiden producerer sådan en gruppe?

Vi undersøger pædagogernes rolle, fordi vi forestiller os, at pædagogerne kan gøre en forskel. De kender ofte børnene fra andre sider. Hvis læreren stirrer sig blind på, at Anders ikke kan knække læsekoden, så kan det være, at skolepædagogen har blik for nogle andre sider hos Anders og derigennem kan hjælpe ham til at knække koden.«



Hvordan skal I undersøge det?

»Gennem statistisk kørsel har vi fundet en række folkeskoler i Nordjylland, og vi er ved at få aftaler på plads med tre specialskoler. På de specialinstitutioner har man allerede et tæt og årelangt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det kendetegner ikke just folkeskolen. Så idéen er, at vi vil opdage, at specialskolerne har nogle erfaringer og relationer, som vi tror, at folkeskolen kan lære af. Vi sammenligner observationer og udsagn fra pædagoger, lærere og børn og skoleledelse på folkeskolerne med de specialskoler. Når vi har det materiale, producerer vi et katalog og eventuelt nogle videoer, som fagfolk kan blive klogere af. Det bliver spændende at se, hvad der sker, når der kommer nye pædagogiske praksisser ind i skolen. Kan det være med til at vende supertankeren? Det kan også være, at skolepædagogerne ikke gør den store forskel, fordi rammerne ikke er til det. Vi kan ikke vide det endnu.«



Om forskeren

Niels Rosendal Jensen er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og projektholder på forskningsprojektet ’Nye tilgange til skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen - et praksisforskningsprojekt.’ I projektet undersøger han skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, NCS, DPU, Aarhus Universitet, University College Nordjylland og University College Absalon. Det forventes afsluttet i 2019. BUPL støtter projektet med 700.000 kroner.