FORSKNING. Leg har stor betydning for sproget

Hvad undersøger du?

»Jeg undersøger sprog i børns lege og dets betydning for børnefællesskaber. Når vi taler om børns sprog, er det ofte ud fra den optik, der hedder skoleparathed. Jeg vil fokusere på, hvad der er meningsfuldt for børnene selv i deres lege og samtaler. For eksempel når de meningsudveksler om legens indhold, og hvem der må være med. Hvad er det for en kommunikation, der foregår mellem børnene? Og hvor stor en andel udgør sproget, når børn for eksempel bliver fravalgt i en leg? Sproget er en meget vigtig satsning i læreplanerne. Men meget kommunikation mellem børn er ikke nødvendigvis udtrykt i ord på lister, der tester børns ordforråd. Der er så mange kommunikative kompetencer, som er vigtige, men som vi ikke tester. Det kan være, at man ville score lavt i en test, men at man kan nogle helt andre ord end dem, vi tænker, man skal kunne bruge i skolen. Ord og kompetencer, som gør, at man netop er i stand til at sætte en leg i gang.«



Hvorfor er det vigtigt?

»Når børn leger, leger de ikke med sigte på, hvordan de kan bruge de kompetencer, de tilegner sig, sidenhen, men lige nu og her. Hvad er vigtigt for børnene selv i forhold til at indgå i lege og sociale relationer? Den viden er guld værd i det pædagogiske arbejde: Jo bedre vi forstår børnenes hverdagsliv og sprog, jo bedre kan vi hjælpe dem og tilrettelægge aktiviteter, der interesserer dem og rammer deres behov i deres sociale og sproglige udvikling. Legen har været under pres de seneste år på grund af fokus på faglighed. Men jeg ser legen som central. Det er her, man kommer tættest på, hvad der er på spil for børnene. Det er i legen, at børnene har mulighed for at sætte noget i gang. Hvis ingen vil lege legen, dør den. I legen lærer børn at meningsforhandle og sætte ord på, hvor de vil hen med legen. De kompetencer er lige så vigtige for at kunne begå sig som de konkret skolerettede.«



Hvordan gør du?

»Jeg skal observere børns spontane og selvorganiserede lege på afstand, ikke som deltager, men betragter. Hvordan kommunikerer de, når de leger deres egne selvorganiserede lege? Jeg skal følge en børnegruppe i børnehavealderen i en eller to institutioner periodevist i 9-10 måneder. Herefter vil jeg analysere, hvad legene handler om, hvor meget der er sproglige henvendelser og ikke-sproglige henvendelser, hvornår børnene henter hjælp hos pædagogerne, og hvilke faktorer der gør sig gældende, når et barn ikke får adgang til legen. Jeg vil også undersøge, hvad der er kendetegnende for, at man kan forhandle sig tilbage i en leg igen.«



Om forskeren

Benedicte Bernstorff er uddannet socialpædagog og har arbejdet som sådan i 20 år. Hun er uddannet cand.pæd.soc fra DPU og er lektor på pædagoguddannelsen på UC SYD. Hun sidder blandt andet i bestyrelsen hos Dansk Forening for Socialpædagogik og Hexis – Forum for kultur- og samfundsvidenskab. Ph.d.-projektet om børns sprog er et samarbejde mellem Center for Daginstitutionsforskning på RUC og UC SYD. Projektet forventes afsluttet i foråret 2020.