FORSKNING. Hvordan løfter vi praktikken i pædagoguddannelsen?

Hvad undersøger I?

»Vi undersøger praktikinstitutionernes bidrag til, at de studerende danner sig en professionsidentitet. Når man er i gang med en professionsuddannelse, så må det

være et væsentligt kvalitetsparameter. Altså, at der er en forståelse af, hvem der

som professionsudøver går ind i et fag og en tradition, men også er i stand til at

fortolke det på ny. En meget væsentlig del af pædagogprofessionens udøvelse handler om at træffe gode valg. Der er praktikken et sted, hvor de studerende selv skal gøre sig erfaringer med at træffe valg, samtidig med at de også ser de andre professionsudøvere i spil. Så lige præcis i forhold til professionsidentitet ser vi praktikken som et væsentligt rum. Praktikken er en meget vigtig del af pædagoguddannelsen, som har været igennem en hel del reformer de seneste

år. Det betyder, at vejlederne i praktikinstitutionerne har fået nye opgaver, som

ikke er enkle, og som de skal finde måder at navigere i. Vi er optagede af, hvordan

praktikinstitutionerne kan se sig selv som uddannelsesinstitutioner, der varetager en

central uddannelsesopgave.«



Hvorfor er det vigtigt?

»Der er ikke lavet meget forskning i praktikken under pædagoguddannelsen.

Vi ved, fra nogle af de BUPL-kontakterm, vi har, og de praktikkoordinatorer, vi kender,

at praktikken praktiseres ekstremt forskelligt i de forskellige institutioner. Nogle

studerende oplever at få vældig kvalificeret og systematisk vejledning flere gange om

ugen. Andre studerende føler sig mere ladt i stikken. Så der er vældig stor forskel på,

hvordan vejledningen løftes. Samtidig har betingelserne for praktikken ændret sig

meget de seneste år. Praktikken er blevet faggjort, og der er beskrevet centrale mål

for praktikperioderne, som de studerende skal prøves i til en afsluttende eksamen.

Så praktikinstitutionernes opgave er ikke blevet mindre kompleks. Det er vigtigt, at

vi diskuterer og får indsigt i, hvordan man kan støtte institutionerne i at se sig selv

som uddannelsessteder, der understøtter de studerende i den komplekse dannelsesopgave, det er at tage et fag og en faglighed til sig, at gøre sig erfaringer med at udøve den og også at fortolke den på ny.



Hvordan skal I undersøge det?

»Vi laver det, man kalder et mutiple casestudie, hvor vi undersøger i alt 12 praktikker.

Det er et samarbejde med professionshøjskolen i København, som laver seks på

Sjælland, mens vi laver seks i det jyske. Vi fokuserer på den praktik, som forløber – på

relationerne, som formegentlig er meget komplekse. Vi ser på de styringsdokumenter,

rammer og bekendtgørelser, der er for praktikken, som det enkelte praktiksted fortolker i en beskrivelse og uddannelsesplan. Og så kommer vi også til at følge

praktikvejledere, studerende og ledelse på det enkelte praktiksted. Vi har ikke helt lagt os fast på det metodiske design, det kommer til at ske i samarbejde med kommuner og praktikinstitutioner. Men vi skal se på, hvilke måder der er for at støtte op om den studerendes praktikforløb. Det er selvfølgelig for at se, hvor forskelligt det kan gøres, men også for at få indblik i, hvad der kunne se ud til at være modeller, der aktivt understøtter, at den studerende danner sig en professionsidentitet.«



OM FORSKEREN OG PROJEKTET

Line Togsverd er ph.d. og lektor på Via University College, Pædagoguddannelsen Aarhus. Jan Jaap Rothuizen forsker samme sted. De er tilknyttet forskningsprogrammet 'Dannelse og etik i professionel praksis'. Projektet Praktikinstitutionen som praktikuddannelsesinstitution’ er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Via University College. BUPL har bevilget 750.000 kroner til projektet, der derudover er finansieret af videnscentret Forskning og Uddannelse på Via University College og Københavns professionshøjskole. Planen er, at der foreligger resultater af forskningen klar i foråret 2020.