FORSKNING: Hvis vi holder fokus, kan vi nå hinanden

Vi kan stadig kende forskel på lærere og pædagoger her på skolen. Min bekymring, da vi satte turbo på samarbejdet, var egentlig, om vi nu risikerer, at pædagogerne bliver nogle dårligt uddannede reservelærere. Slipper de deres egen kultur? Det er ikke min oplevelse, at det er sket. Jeg hører ikke lærerne sige: Hvorfor har vi egentlig pædagoger? Det har jeg ikke hørt i lang, lang tid. Det har udviklet sig, efterhånden som vi har fundet ud af, at vi kan bruge hinanden.



Lærerne har en meget resultatorienteret tilgang til børn. Hvad virker? Hvad virker ikke? Og kan det måles? De har været mere parate til at sætte en dagorden, end pædagogerne har. Det med at have fokus på fagligt indhold og evaluere det faglige indhold, synes jeg lærerne har været utrolig dygtige til at gøre til noget, som pædagogerne efterhånden også rummer. Den mere formelle struktur omkring mødeafholdelse har også smittet af. Vi ser så forskelligt på mange ting – men min erfaring er, at hvis vi holder fokus, så kan vi nå hinanden. Det er en lære her på skolen.



Pædagogerne har en særlig evne og kompetence til at samarbejde, når vi ikke er enige. Jeg tror, lærerne har oplevet en ­faggruppe, som ikke tager det lige så personligt, hvis vi er uenige om nogen ting. Det virker, som om lærerne har taget det rigtig fint til sig. Samarbejdet med familien ligger også rigtig tæt på pædagogkulturen.

Hvor lærerne typisk har tænkt – arh, skal vi informere om det her, nu skriver jeg lige til forældrene, hvordan jeg vil have det, så er pædagogens tilgang, at det nok er bedre, hvis jeg lige siger det i SFOen eller ringer – eller måske skal vi sørge for, at få nogle forældre indover og høre deres måde at forstå tingene på? Den tilgang smitter også af på lærerne.



Tre anbefalinger fra forskerne



1. Skolens ledelse skal sørge for at skemaet og ressourcetildelingen understøtter den uformelle kommunikation – og eventuelt etablere nye hotspots, hvor pædagoger og lærere kan mødes og tale uformelt.

2. Medarbejdere og ledelse skal løfte idéer, vurderinger og konflikter, der kommer frem i den uformelle kommunikation, ind i den formelle kommunikation, så erfaringerne kan blive en drivkraft for udvikling for hele skolen.

3. Ledelsen bør deltage i den uformelle kommunikation og bruge sin viden derfra både i det uformelle og det formelle rum, hvis det er hensigtsmæssigt.



Anbefalinger kommer fra lektor, ph.d. Bo Morthorst Rasmussen og lektor Helle Bjerresgaard. Læs flere anbefalinger i publikationen ’Hvordan styrkes pædagogens og lærerens faglighed, tværprofessionelle samarbejde og følgeskab af skolens ledelse?’ på bupl.dk



Lærere og pædagoger ’bytter ordbøger’

Pædagogers og læreres faglige begreber er så knyttede til deres uddannelse og praksis, at de først rigtig forstår hinanden, når de får kendskab, respekt og tillid til hinandens praksis. De sproglige barrierer bliver først ryddet af vejen, når pædagoger, lærere og deres respektive pædagogfaglige og lærerfaglige ledere så at sige ’bytter ordbøger’, hvad enten de taler formelt eller uformelt.



Kilde: Publikationen ’ Hvordan styrkes pædagogens og lærerens faglighed, tværprofessionelle samarbejde og følgeskab af skolens ledelse?’ af lektor, ph.d. Bo Morthorst Rasmussen og lektor Helle Bjerresgaard fra UC Syd.