FORSKNING. Her lader vi børnene eksperimentere

Vi arbejder med at være nysgerrige, og vi har grundlæggende den antagelse, at jo flere sanser, man kan bringe i spil inden for et hvilket som helst område, man gerne vil lære eller undersøge, jo mere kvalificeret og jo dybere bliver den læring. Det vigtigste er at lade børnene eksperimentere.

Når vi er i skoven, kan vi smage på nogle ting, og tager vi på stranden, kan vi fange små bitte rejer i vandkanten og smage på dem.

Det kræver gode forbilleder, voksne, som også tør smage på tingene. Men også tale åbent om, at der er ting, de måske ikke bryder sig om, og som smager bittert eller lugter. Men at de alligevel er villige til at undersøge det og så sige ’nej, den smagte nogenlunde, som jeg havde frygtet. Min mund snører sig helt sammen’. Det kan børnene spejle sig i, og det giver dem lyst til at sige, at ’jeg prøver også’.

Jeg smager på maden og fortæller, hvad jeg oplever. Og børnene kan fortælle, hvad de oplever, og hvad de synes om det. Det er i sig selv engagerende og gør, at andre har lyst til at finde ud af, ’synes jeg mon også det?’ Eller ’hvad mener han med bittert?’

Vi prøver også stærke smage og det, man normalt vil kalde ubehagelige smage. Chili er noget af det, der virkelig bliver undersøgt. Vi giver børnene lov til de her ting. Det er klart, at de skal have en advarsel, og de kan måske også se en voksen, der smager og siger ’wow, det rykker’, men vi viger ikke tilbage for det.

Det er helt naturligt, at vi spiser sammen i de små læringsmiljøer, vi har. Så fortsætter læringsmiljøet ind i måltidet, og der er tid og plads til den enkelte og færre børn pr. voksen i en lille gruppe. Så er det nemmere for børnene at spejle sig i det, der sker. Det er ikke kun de voksne, der er rollemodeller og forbilleder. De lidt ældre børn kan inspirere de yngre eller omvendt.

Vuggestuebørnene er mest modige i forhold til at spise de larver eller insekter, vi nogle gange har købt. Buffalo-orme og sådan nogle ting. Vi kan også godt spise en bænkebidder, men vi er ikke kommet til fx at spise regnorme, vi selv finder. Det skal være ting, der er godkendt til levnedsmidler. Så derfor køber vi insekterne.

Vi kan godt lide grøntsager, der er i sæsonen. Så der er tidspunkter, hvor der er rigtigt meget glaskål.

Vi spiser i det hele taget rigtigt mange ting, som børnene ikke får derhjemme. Vi er meget opmærksomme på, at råvarerne kommer ind på stuen, og nogle gange kommer børnene med ud i køkkenet. Vi skærer grøntsagerne sammen og dufter og smager på råvarerne.

Vi har rykket mange børn rigtigt meget i forhold til at turde smage ting. Når vi spørger, ’Hvad skal vi spise på fredag?’ så vil de pludselig gerne smage krokodille. Så må vi skaffe krokodillekød, og det kan vi heldigvis også. Der er kommet street credit i at være madmodig.

Det må ikke blive sådan, at man er forkert, hvis man ikke tør. Vi er meget opmærksomme på, at det at være forbeholden overfor noget, man ikke har smagt før, er meget naturligt og indbygget i mennesket. Naturen har skabt os sådan, at børn ikke bare skal tage noget op og komme det i munden. Det kan jo være giftigt.

Vi har en masse kasser, hvor vi dyrker grøntsager. Vi har haft fokus på, at vi skal være sikre på, der kommer noget op, og det behøver ikke tage vildt lang tid, så det er for eksempel radiser, gulerødder og ærter, som er populære. Vi dyrker også agurker, tomater og squash. Vi passer og plejer det, vi har sået, og når man kigger på vores pædagogiske praksis, er der mad med næsten alle steder.

Forældrene er utrolig begejstrede. De siger, ’det er jo fantastisk, mit barn har smagt flere forskellige slags fisk, end jeg selv har’. Når forældrene kommer, tilbyder vi også dem at smage. Hvis der er glaskål tilbage, bliver det ikke kasseret, men står fremme, så folk kan gå og snacke.



4 SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

Hvis I vil have en vision for måltidet, kan I arbejde ud fra disse spørgsmål:

● Hvad skal børnene have ud af måltidet i jeres institution?

● Hvad forstår I ved det gode måltid i jeres institution?

● Hvilke pædagogiske og madfaglige værdier og mål ønsker I at arbejde med for måltidet?

● Hvordan arbejder I målrettet med jeres vision?



Kilde: Fødevarestyrelsens guide til daginstitutioner: ’Rammer om det gode måltid’, Miljø- og Fødevareministeriet. Se eksempler på visioner på altomkost.dk