FORSKNING. Børneperspektiver skal udvikles

Hvad undersøger du?

Både indenfor forskning og indenfor pædagogisk praksis er der stor opmærksomhed på at inddrage børns perspektiver. Når jeg kommer ud i pædagogisk praksis, møder jeg pædagoger, der siger: ’Hjælp, hvordan kan vi gøre det på nye måder’?

I forskningsprojektet vil vi blive endnu klogere på, hvordan børn deltager, og hvordan børn kan deltage, for at vi sammen med pædagogerne kan kvalificere arbejdet med evaluering. Vi ved, at pædagogerne allerede kan det her. Vi skal bare have dem til, sammen med os, at videreudvikle børneperspektiver som en integreret del af den pædagogiske kultur. En forundersøgelse viser, at man på forvaltningsniveau ikke er lige så gode som pædagogerne til at få børn med som deltagere i dokumentationsmateriale. Næste skridt kunne være, hvordan man kan blive bedre til at få børnenes perspektiver ind på forvaltningsniveau. Vi vil gerne nuancere arbejdet med børneperspektiver, så det ikke kun kommer til at handle om børneinterview. Det er bare én måde at gøre det på. Når man interviewer, positionerer man børn på en måde, hvor de voksne styrer, hvad der skal videre, og hvordan det skal bruges. Man kan godt diskutere, om det overhovedet er børneperspektiver.



Hvordan skal I gøre det?

Projektet udføres i samarbejde med to institutioner. To pædagoger og en pædagogisk leder i hver institution skal samarbejde tæt med os. Hvis flere vil deltage, er de også velkomne. Vi har planlagt tre workshops. Vi skal kigge på det evalueringsmateriale, der ligger i institutionerne nu: Hvordan fremtræder børns perspektiver der? Så skal vi i dialog med pædagogerne om, hvordan børnene kan deltage mere og på andre og nye måder.

Der findes klassiske metoder, hvor børn eksempelvis kan fotografere, tegne eller være med til at kortlægge institutionen. Det er aktiviteter, hvor voksne gør noget med børn og får dem til at udtrykke sig. En anden måde er at være sammen med børnene i hverdagen, møde dem i nuet og være opmærksom på, hvad de er optagede af.

At observere er en pædagogisk spidskompetence, der ikke må glemmes i evalueringsarbejdet. Projektet skulle gerne munde ud i et idékatalog, der viser, hvordan man kan arbejde lidt mere nuanceret med børneperspektiver.



Hvorfor er det vigtigt?

En væsentlig del af børns rettigheder er at blive hørt og behandlet som ligeværdige borgere. Derfor er det vigtigt at inddrage børns perspektiver i alle forhold, der vedrører deres liv. Vi voksne kan desuden blive klogere af at lytte til børn. Deltagelse og det at blive lyttet til er en vigtig del af børns individuelle og demokratiske dannelse, så hvis vi vil danne borgere, som føler sig kompetente til at deltage i samfundet, skal vi starte tidligt.

Vi vil gerne slå et slag for, at viden om, hvordan man samarbejder med og har fokus på børns perspektiver, får en større opmærksomhed i den pædagogiske kultur, ligesom den har haft tidligere. Vi har ladet os inspirere af nogle af de gamle pædagogiske klassikere som for eksempel Maria Montessori og Sofie Rifbjerg, der netop var meget optagede af at foretage observationer og have øje for børns perspektiver.



Om forskeren

Anette Boye Koch er docent og ph.d. og forsker i børns trivsel og pædagogik i daginstitutioner ved VIA University College. Hun er en af fem forskere bag projektet ’Børnesensitive perspektiver – Hvordan kan børn medvirke til kvalificering af pædagogers arbejde med læringsmiljø og evaluering?’

Projektet skal udvikle nye tilgange til pædagogers arbejde med børns perspektiver med afsæt i det, pædagoger allerede gør. Målet er at integrere pædagogers blik for de ikke så verbale børn i udviklingen af nye professionsunderstøttende refleksions- og evalueringsmåder. Projektet er støttet af BUPL og forventes færdigt i december 2019.