FORSKNING. Børn har ikke brug for miniskole
FORSKNING. Børn har ikke brug for miniskole
Pædagog Jette Juul har sendt hundredvis af børn afsted fra Børnehaven Uglebo og i skole gennem sine 30 år som pædagog i institutionen i Glamsbjerg. De senere år er skoleparathed kommet særligt i fokus i børnehuset hele det sidste år af børnenes tid i institutionen.
Tidligere samlede pædagogerne de ældste børn det sidste halve år inden skolestart, men nu bliver alle børnene i Uglebo inddelt i grupper efter alder fra starten. De begynder som treårige i ’reden’ og slutter som femårige på ’Springbrættet’, hvor pædagogerne arbejder målrettet med at forberede dem på overgangen til skole.
For pædagog Jette Juul handler skoleparathed først og fremmest om at lære børnene at begå sig socialt. Essensen af skoleparathed opsummerer hun sådan her:
»At man kan agere i en gruppe, at man kan forstå kollektive beskeder, at man kan tilsidesætte sine egne behov. At forstå, at der er noget, man skal nogle gange, og at man ikke hele tiden kan vælge selv, men at de voksne nogle gange bestemmer. At være en god kammerat. Og så også, at børnene kan holde øje med deres egne ting, selv kan skifte tøj og andre praktiske ting, så de ikke er afhængige af voksne hele tiden.«
Pædagogerne lægger et stort arbejde i at lære børnene, hvordan de skal løse konflikter. Det er helt nødvendigt for at kunne begå sig i skolens fællesskaber, hvor der er færre voksne, fortæller Jette Juul.
»Når børnene kommer i konflikter, så prøver vi sammen at finde ud af, hvad der skete, og hvad man kunne gøre i stedet for. Nogle gange har børnene forslag, ellers har jeg,« fortæller Jette Juul og tilføjer:
»Vi arbejder også meget med, at de skal sige ’pyt’, så de ikke tager alting for alvorligt. Det siger vi mange gange om dagen.«
Besøg giver tryghed. Jette Juul har et tæt samarbejde med skolen, hvor børnene fra Springbrættet kommer på besøg en gang om ugen fra april, så de lærer stedet at kende. Hun oplever, at det giver en stor tryghed for børnene, at de ved, hvordan der ser ud, og hvor toilettet er. Så skal de ikke bruge kræfter på det, når de starter i skole.
»Børnene kender læreren på forhånd, og det betyder meget, for det er jo en stor ny verden, de skal op i,« siger Jette Juul.
Den tætte relation til skolen betyder også, at læreren i langt højere grad trækker på pædagogernes erfaringer i forhold til det enkelte barn, hvis de har brug for det, fortæller hun:
»Vi snakker sammen om børnene, og lærerne kan bruge nogle af de ting, vi har gjort i børnehaven.«
Nysgerrighed på tal, bogstaver og ny viden får børn ikke ved at blive bænket ved bordet med kopiark med opgaver. Pædagogerne skal gribe det anderledes an, for lysten til ny viden er altafgørende, mener Jette Juul.
»Hernede har vi altid sagt, at børn lærer meget gennem leg. Jeg mener ikke, man skal sætte børnene ned med bogstaver og tal, så det bliver sådan en miniskole. Det har jeg aldrig brugt, for det har børnene ikke behov for,« siger hun.
Hopper sit navn. I stedet introducerer pædagogerne tal og bogstaver for børnene gennem lege og institutionens rutiner.
»Vi har for eksempel et tæppe med bogstaver, så børnene kan hoppe deres navn, og en tavle, hvor deres navne står, så de kan sætte en magnet på om morgenen. Vi tæller, når vi dækker bord, og vi siger rim og remser. Det er jo leg. Hvis de spørger, hvordan man skriver noget, så kan man vise det og lade dem arbejde med det.«
’Vi øver os’ siger både Jette Juul og børnene i Uglebo.
»Man kan ikke bare vågne op i morgen og skrive sit eget navn. Man skal øve sig. Det skal man i alt nyt. Børnene skal blive bevidste om, at det ikke kommer ud af den blå luft. Jeg siger: ’Jeg kan se, du har gjort dig umage, og at du prøver. Det er rigtig godt’.«
Men ikke alle børn har den store interesse for det faglige. Nogle vil hellere lave nogle andre ting, forklarer Jette Juul.
»Der skal man passe på, at man ikke presser det ned over hovedet på dem for tidligt, for så tror jeg, at de blokerer. Det handler om at finde en balance,« siger hun.