FORSKNING: Arbejdsmiljøet påvirker måltiderne

Hvad undersøger du?

»Jeg undersøger, hvordan børns muligheder for at være medbestemmende og deltage aktivt i måltiderne i daginstitutionen, hænger sammen med personalets arbejdsmiljø. Både forberedelserne til måltidet, ved selve spisningen og bagefter, når vi rydder op. Arbejdsmiljø er en kompleks størrelse. Jeg har særligt fokus på fire områder:



Den pædagogiske opgave – er der enighed om opgaven og metoder og tilgange i huset?

De organisatoriske strukturer – hvordan er samarbejdet mellem kollegerne?

Ressourcer – viden og konkrete redskaber, en stor øseske og kæmpe skåle kan faktisk have betydning for, om børn selv kan tage mad op og give skålen videre.

Medarbejderne – føler personalet sig som en del af en gruppe, og oplever de tilfredshed eller afmagt? Jeg undersøger alle de ting tilsammen og har set, at hvis der er rod i noget af det, så påvirker det børns muligheder for at være deltagende og medbestemmende omkring måltiderne.«



Hvorfor er det vigtigt at få viden om det?

»Hvis man vil arbejde kvalificeret med børns medbestemmelse og deltagelse, så må de organisatoriske forhold også tages med i betragtning. Det er vigtigt, at børn oplever deltagelse og medbestemmelse i deres hverdagsliv. At de er aktive og virksomme mennesker, og i den optik er det nødvendigt at rette blikket mod personalets arbejdsforhold, så de understøtter de gode intentioner. Der er ingen tvivl om de gode intentioner, men vi kan se i projektet, at arbejdsforholdene trænger til at blive kigget på, så personalet får de vilkår, som er nødvendige for den praksis, de ønsker. Det handler om rammerne, strukturen og det kollegiale samarbejde i huset. Det kræver noget særligt af det pædagogiske personale at løfte noget så naturligt som et måltid ind i en faglig pædagogisk kontekst. Så handler det også om, at personalet oplever, at de kan løse den opgave, de bliver stillet, på en tilfredsstillende måde. For det har en betydning for den praksis, som børnene oplever, hvis personalet føler sig presset.«



Hvad kan du se som forsker, som pædagogerne ikke selv får øje på i hverdagen?

»I de værksteder, vi har haft med pædagogisk personale, ledere og køkkenpersonale, er det blevet tydeligt, hvor de kan sætte ind, for det kan være forskellige ting, der er på spil. Vi har haft værksteder, hvor pædagogerne har taget videomateriale med. En af institutionerne havde besluttet sig for at trække sig lidt tilbage og ikke være så hurtige til at facilitere børnenes behov omkring måltidet. På deres video ser vi en lille dreng i vuggestuen, som ikke kan få sin kop ind at stå oveni de andre kopper på rullevognen. Han begynder at skille kopperne ad og lave nye søjler i nye højder. Pædagogen sagde: ’Hvis ikke jeg havde været bevidst om, at jeg ville være afventende, så ville jeg måske have stoppet ham. Men der var jo en mening. Han var faktisk ved at rydde op på vognen’. Pædagogerne besluttede at skabe mere tid omkring måltidet, så børnene kunne være med i både forberedelser og afrydning. På den måde blev måltidet en del af den pædagogiske opgave, fremfor et mellemrum på dagen, der skulle overstås. 



Om forskeren

Sarah Damgaard Warrer er uddannet pædagog og har en kandidat i generel pædagogik. Hun har tidligere arbejdet som vuggestuepædagog og som adjunkt i UCC i Nordsjælland. Hendes ph.d.-projekt har arbejdstitlen: 'Tværprofessionelt samarbejde om gode rammer for børns måltider i dagtilbud'.

Det er et samarbejde mellem Aarhus universitet, DPU og Fødevarestyrelsen, der finansierer projektet. Undersøgelsen skal blandt andet udvikle nye redskaber til Fødevarestyrelsens reviderede retningslinjer til daginstitutioner, der kommer i 2019.