Forbudt for mænd. Bjørn vil ikke brændemærkes

Bjørn Thomsen er træt af, at mandlige pædagoger bliver set som potentielle sexmonstre, blot fordi de er mænd. Han vil have lov til at skifte ble, give krammere og sidde med børn på skødet uden at blive mistænkeliggjort.

»Jeg føler, at jeg hele tiden skal tænke over, hvordan min adfærd kan opfattes. Jeg har oplevet at være tilbageholdende med at tage et barn op, som var ked af det, og jeg er konstant opmærksom på ikke at gå ind bag en lukket dør,« siger Bjørn Thomsen.

Han arbejder i Ungdomsgården Hånbæk i Frederikshavn, hvor der ikke er særlige restriktioner over for mandlige pædagoger, men han mærker, at samfundets brændemærkning af mandlige pædagoger gør, at han altid ser sig over skulderen.

Debatten om stigmatisering af mandlige pædagoger er blusset op, efter at det er kommet frem, at flere institutioner har særlige retningslinjer for mænd for at forebygge pædofili og pædofili­anklager. Men sådanne retningslinjer er ulovlige, mener juridiske eksperter.

En undersøgelse fra forskningsgruppen Paradox, der på Aarhus Universitet forsker i frygt for pædofili og pædofilianklager, viser, at mænd i flere institutioner oplever at blive begrænset i, hvordan de må agere med børnene.



De særlige regler. De må for eksempel ikke være til stede alene, når børnene sover middagslur, må ikke skifte ble eller lukke institutionen alene, og hvis et barn har haft ’et uheld’, må den mandlige pædagog ikke hjælpe med at skifte tøj, men skal i stedet instruere barnet til selv at klare tøjskiftet.

Nogle steder beder man mandlige pædagoger være tilbageholdende fysisk. De må ikke være alt for kærlige eller smøre solcreme på børnene. Der er også eksempler på institutioner, som enten beder mændene om ikke at tage børnene på skødet, eller som har specielle regler for, hvor på skødet et barn må sidde.



Farlige konsekvenser. Bjørn Thomsen er en af dem, der har været udsat for kønsdiskrimination. »Jeg har arbejdet i flere SFO’er, og her har jeg oplevet, at vi i fællesskab blev enige om særlige regler for mandlige ansatte. Man måtte ikke være alene med børnene, og når der var brug for at hjælpe ved ’uheld’, skulle det ske med døren på klem. Ingen talte om, at det også gjaldt de kvindelige kolleger,« siger Bjørn Thomsen. Det er hans opfattelse, at institutionerne opstiller retningslinjer med gode hensigter, nemlig for at sikre sig mod, at uskyldige bliver anklaget for pædofili. Det bliver tænkt som en hjælp, også af mændene selv.

»Men i virkeligheden er reglerne med til at skabe endnu mere stigmatisering af de ’farlige’ mænd,« siger Bjørn Thomsen.

Klubpædagogen mener, at mistænkeliggørelsen af mandlige pædagoger har negative konsekvenser for børnene, og det er et stort problem.

»Det er ekstremt vigtigt, at børnene kan mærke, at mænd også kan drage omsorg, trøste og hjælpe på toilettet, og at der ikke er noget mærkeligt i den adfærd. Derfor er det vigtigt, at mandlige pædagoger ikke bliver forhindret i at agere naturligt,« siger Bjørn Thomsen.

Han har fået nok af diskriminationen mod mandlige pædagoger og er gået i gang med at protestere, blandt andet ved at skrive debatindlæg på Facebook-grupper, hvor mange andre pædagoger har støttet op.

Håbet er, at hans kolleger, både mænd og kvinder, rundtomkring i landet vil tage emnet op til debat, og at flere mænd vil sige fra over for stigmatiseringen.