Forældretema; Fra festarrangør til magtfaktor

Når BUPL mødes med de andre nordiske lærer- og pædagogorganisationer, sker det, at talen falder på den indflydelse, som danske forældre har på deres børns daginstitution gennem loven om forældrebestyrelser. Især svenskerne er kritiske over for den danske model.

"Deres principielle synspunkt er, at det er de professionelle, som ved bedst. Ligesom man ikke har brugerbestyrelser på sygehuse og på bilværksteder, har de efter svenskernes mening heller ingen relevans i daginstitutioner," fortæller konsulent Stig Guldager Lund, der gennem en lang årrække har været involveret i BUPL's internationale arbejde.



Konfliktkilde. Danske forældres ret til at blande sig i, hvordan deres børn daginstitution drives, blev lovfæstet i 1993.

Loven siger, at der ved alle daginstitutioner skal oprettes forældrebestyrelser, og at disse skal fastsætte principper for institutionens arbejde og for budgettets anvendelse. Tillige har forældrebestyrelsen indstillingsret, når der skal ansættes nye medarbejdere. I forbindelse med en nylig lovændring fik de desuden i opdrag at godkende og evaluere institutionens pædagogiske læreplan.

BUPL var ikke vildt begejstret for loven om forældrebestyrelser, da den blev indført i 1993. På den ene side så man i den nogle muligheder for at styrke alliancen mellem personale og brugere. På den anden side nærede frygt for, at forældrebestyrelserne kunne blive en kilde til konflikter, hvis de overskred grænserne mellem deres egen og pædagogernes sfære.

Konflikter af den slags har der da også været en del af, men hovedindtrykket hos både forældreorganisationen FOLA og hos BUPL er i dag, at forældrebestyrelser faktisk har fungerer ret godt.



En succes. Lotte Hansen, der er sekretariatsleder hos FOLA, går endda så langt som til at kalde forældrebestyrelserne en succes.

"De forældreråd, som fandtes før 1993, var vel mest optaget af at arrangere fester og lave kaffe til møder. Bestemt ikke uvæsentlige opgaver, men med den lovfæstede indflydelse har diskussionerne mellem personalet og forældrene fået en formel ramme, og det har været gavnligt. De allerfleste forældrebestyrelser har nemlig forstået, at det er gennem dialog, ikke ved at stemme sig igennem, at man opnår noget. Det er klart, at forældrene ikke skal bestemme den pædagogiske metode, men de kan stille spørgsmål og for eksmepel få afdækket om det, der foregår i institutionen, beror på et bevidst valg eller bare er udtryk for rusten rutine," siger Lotte Hansen.

De problemer med at rekruttere medlemmer til bestyrelsesarbejde, som har vist sig på skoleområdet, har på daginstitutionsområdet ikke i samme grad været plaget af. Men det kan komme, frygter Lotte Hansen.

"Tendensen er, at forældrenes indflydelse skrider, når man indfører områdeledelse af en flerhed af institutioner under en fælles forældrebestyrelse, mens der ved den enkelte institution er et forældreråd uden formel kompetence. Det kan bevirke, at forældrene taber interessen, enten fordi forældrebestyrelsens arbejde opleves som for overordnet, eller fordi man i forældrerådene ikke har ret meget at skulle have sagt," påpeger Lotte Hansen.



Over grænsen. Forbundsformand Henning Pedersen er et stykke af vejen enig med Lotte Hansen i, at forældrebestyrelserne har gjort et godt stykke arbejde.

"For forældrene repræsenterer det en mulighed for at engagere sig i deres børns institutionsliv, og det er mit indtryk, at pædagogerne i almindelighed er glade for forældrebestyrelserne, når disse i øvrigt forstår at finde balancen mellem deres og pædagogernes domæne. Der, hvor det kammer over, er der, hvor forældrebestyrelsen holder sig meget til det formelle, og der, hvor det fungerer fantastisk godt, er der, hvor man forstår at kombinere den formelle adgang, man har, med dialog og respekt for pædagogernes faglighed," siger Henning Pedersen, formand for BUPL.