Forældretema; Forældre må til lommerne

Forældre betaler enten med klingende mønt eller arbejdskraft på et eller flere områder i 89 procent af daginstitutionerne. En undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) viser, at i 71 procent af de danske daginstitutioner er forældre med til at vedligeholde inde og ude. I 63 procent betaler forældrene til bleer, frugt, mad og andet til den daglige drift. I 18 procent er forældrene gratis arbejdskraft på kolonier og ture, i 16 procent betaler de til kolonien, og i seks procent betaler de til ture. Undersøgelsen, der er blevet til ved at spørge 511 ledere af daginstitutioner og skoler om omfanget af forældrebetaling, viser også, at i 67 procent af institutionerne har man søgt om sponsorater fra virksomheder, organisationer og foreninger.

Forældre betaler i forvejen mange penge, for at deres børn kan gå i daginstitution. Alligevel er det ikke ualmindeligt - snarere tæt på kutyme - at forældre bidrager med ekstra penge eller deres arbejdskraft for at få budgettet til at løbe rundt. For at deres børn kan komme på koloni, for at de kan få frugt om eftermiddagen, selv lave mad hver fredag eller komme på en heldagstur til en bondegård, betaler forældrene penge ud over taksten for en institutionsplads. Desuden sørger forældres weekend-arbejde for, at der bliver lagt nye fliser på legepladsen, og at der bliver malet indendørs, oftere end der er penge til i budgettet.

Formand for BUPL Henning Pedersen er ikke i tvivl om, hvad undersøgelsen dokumenterer, nemlig at der er tale om skjult brugerbetaling.

"Nu har vi for første gang sort på hvidt, at forældrene forsøger at kompensere for det, der mangler i daginstitutionerne. Staten har lagt så stramme bånd på den kommunale økonomi, at kommunerne har måttet skære voldsomt i institutionernes budgetter. Det, der tidligere var en del af det tilbud, som institutionerne gav børnene og deres familier, er i dag skåret bort og er noget, som forældrene føler sig nødsaget til at betale for," siger han.



En glidebane. Forældrene betaler for de ekstra goder til børnene, men er ingenlunde begejstret. FOLA, Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner, takker nej til den skjulte brugerbetaling. Formand Mette Grønvaldt mener, at det forældrene betaler særligt for, ikke er et ekstra krydderi for børnene, men basale nødvendigheder som selvfølgelig skal være til stede i enhver daginstitution.

"Vi betaler allerede én gang. Lovgivningsmæssigt er der loft på forældrebetalingen, og det skal overholdes. Tendensen har i årevis været, at der klippes en hæl og hugges en tå, fordi budgetterne er utilstrækkelige. Vi er selvfølgelig klar over, at kommunerne er presset på grund af skatte- og udgiftsstop, men det er fortsat helt og holdent kommunernes ansvar, at budgetterne hænger sammen. Desuden er skjult brugerbetaling en glidebane med social slagside. Børn, hvis forældre har råd, kan få ekstra ydelser, mens de, hvis forældre ikke har mulighed, må nøjes eller undvære. Det er i hvert fald ikke sådan, vi bryder den negative sociale arv," siger hun.

Mette Grønvaldt synes, at det er glædeligt, at forældrene er engagerede i deres børns institutionsliv. Dog er indkøb af bleer, frugtordninger og vedligeholdelse ikke et udtryk for engagement, men for at forældre oplever fundamentale mangler, som de så kan kompensere for ved at betale.

"Forældreengagement skal bruges sammen med børnene. Kommunerne må sørge for at forhandle nogle økonomiske aftaler hjem med regeringen, så de kan leve op til deres ansvar. Der er uacceptabelt, at regningen sendes videre til forældrene," siger hun.



På kanten af det lovlige. Også børne- og kulturcheferne peger på de stramme budgetter som årsag til den omfattende ekstra brugerbetaling. Per B. Christensen, formand for Børne- og kulturchefforeningen siger:

"At forældre nu påtager sig opgaver, som kommunerne tidligere løste, tyder på, at institutioner er klemt på deres selvforvaltning og på økonomien," siger han.

Per B. Christensen mener, at den lovlige kant er nået, når forældre betaler for ture ud af huset og for bleer og frugt, men at man kan forsvare, at de betaler for koloni.

"Retstilstanden på dette område er meget usikker. Det skyldes måske, at der er store omkostninger forbundet med nogle af de ydelser, vi taler om," siger han.

Også i KL er man klar over, at den dårlige økonomi er årsagen til, at forældre bidrager til deres børns daginstitutioner. Henrik Larsen, formand for Børne- og kulturudvalget i KL, mener dog også, at grunden til forældrenes ekstra bidrag kan være, at de ønsker at engagere sig i deres børn institutionsliv.

"Hvis man kan spare 50.000 kroner i udgifter til professionelle håndværkere ved, at forældrene svinger malerpenslen, så ser jeg ikke noget galt i det. Så kan man jo bruge de penge til noget andet," siger han.

Henrik Larsen mener heller ikke, at man skal forvente en forbedret kommunal økonomi til næste år.

"Flere skolebørn og flere ældre lægger i høj grad pres på de kommunale budgetter. Og det er jo altid svært at skabe udvikling under stramme budgetter, så det handler om at få hverdagen til at fungere," siger han.



Lige lovlig ulovligt

Ifølge BUPL er det ikke lovligt at opkræve særskilt betaling fra forældre i forbindelse med udflugter, koloniophold og andre aktiviteter, såfremt aktiviteten må betragtes som et integreret led i daginstitutionens virksomhed. Da begrebet "integreret led i daginstitutionens virksomhed" dækker over alle de aktiviteter, der er formuleret i servicelovens pædagogiske formålsbestemmelse, kan man som hovedregel konkludere, at alle pædagogiske aktiviteter inden for institutionens åbningstid ikke kan udsættes for tilkøb. (Kilde: Faglig Håndbog 6A/02)



I et notat fra FTF hedder det, at det er en omgåelse af servicelovens betalingsbestemmelser, at forældre betaler for - eller selv medbringer bleer og frugt. På dem måde kommer forældrene nemlig til at betale mere end den procentdel, de skal ifølge loven.