Forældresamarbejde: Filmer sig ind på hinanden

"Kameraet kører, og værsgo!" Scenen er sat for en film om engagement:

Audrey Louborg spiller en superengageret kvinde, som sammen med to kolleger skal holde frokostpause. Hun kender en lille have og har lokket sine kolleger ud med løftet om en bænk at sidde på.

Mens hun selv begejstres over havens sortiment af urter, er kollegerne mere optagede af, hvor bænken er.

"Se, planternes navne står på latin," jubler Audrey, hvorefter kameraet zoomer ind på kollegerne, som hvisker surt sammen i baggrunden.

"De urter rager mig en høstblomst," vrisser Bente Rasmussen til Sabine Jensen.

Da konflikten er på sit højeste, og den fælles frokostpause er ved at ryge, kommer forløsningen: Audreys kolleger opdager en bænk udenfor den lille have og lokker Audrey med.

"Næh, her er jo purløg," siger hun.

Alle er glade, og den tre minutter lange film slutter med fuglefløjt på lydbåndet.

Den lille film er fiktion, men i virkelighedens verden spiller Audrey Louborg, Bente Rasmussen og Sabine Jensen også sammen. Audrey er mor til Louis på fire år, som går i børnehave i den integrerede institution Frederik D. VI's Asyl. Her er Bente Rasmussen leder, og Sabine Jensen er studerende i praktik. I dag skal de sammen med andre ansatte og forældre fra ni daginstitutioner under Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab lave film om engagement, humor og omsorg.

Filmen om engagement er optaget i klosterhaven ved Esrum Kloster, hvor projektet løber af stablen for femte gang dette forår.

"Vi arbejder med engagement til daglig, men ved at se begreberne i nye sammenhænge får vi en snak om, hvornår man er engageret i sit arbejde eller i andre situationer," siger Bente Rasmussen.

Audrey Louborg ser også fordele i at diskutere begreberne med sin søns pædagoger.

"Forældre læser også bøger for deres børn, og vi siger til dem, at de skal stå stille, når vi børster deres tænder. Men de højere pædagogiske teorier tænker man ikke så meget over. Ved at deltage på en dag som denne får forældrene en introduktion til den måde, pædagogerne arbejder med pædagogiske teorier i praksis. Enhver fordom om, at pædagoger går med lilla ble og spiser wienerbrød, når børnene sover, forsvinder," siger hun.

At forældre og pædagoger får større indsigt i hinanden er netop et af formålene, fortæller konsulent Henrik Rysbakke Nielsen fra firmaet ZoomStory, som kører projektet sammen med daginstitutionerne.

"Øget forståelse forbedrer samarbejdet, øger dialogen med forældrene og gør dem trygge ved at overlade deres børn til pædagogerne," siger han og tilføjer, at et godt forældresamarbejde også gavner børnene.

Ikke mindst de udsatte børn.



Pædagogiske spilleregler. Børn&Unge er med på projektets sidste filmdag, hvor 53 deltagere filmer. Over fem projektdage dette forår har knap 60 forældrerepræsentanter og godt 150 pædagoger indspillet i alt 85 film. I dag laver fem filmhold hver tre film om flere af institutionernes pædagogiske fem spilleregler, som er omsorg, humor, anerkendelse, nærvær og engagement.

Marianne Manley Hansen er daginstitutionsleder i den integrerede institution Dybendalsvej. Hun er frikøbt fra institutionen af konsulenterne fra ZoomStory til at være pædagogisk tovholder på projektet fra dets spæde start i februar og frem til evalueringsfasen, som er nu.

Daginstitutionslederen fremhæver engagementet, som en vigtig værdi for både medarbejdere og forældre.

"Pædagoger søger at være meget engagerede for at føle arbejdsglæde, og alle undersøgelser viser, at forældrene værdsætter engagerede pædagoger mere end takstnedsættelser og bedre normering, siger hun".

Marianne Manley Hansen mener dog også, som det skete i filmen fra institutionen Frederik D. VI's Asyl, at engagementet kan overdrives.

"Hvis ikke alle er lige meget med på en idé, kan et overdrevent engagement fra en enkelt passivisere de andre i gruppen. De får lyst til helt at stå af det projekt, som pågældende har sat i gang," siger hun og giver også et eksempel på alt for engagerede forældre.

"Nogle forældre skal forstå, at de ikke kan stille krav om både det ene og det andet en dag, hvor institutionen er ramt af sygdom," siger hun.



Mere end 1.000 ord. Mens pædagoger og forældre laver små film, producerer konsulentfirmaet ZoomStory én film med klip fra alle fem filmdage. Den endelige dvd fra filmdagene uddeles til forældre og personale og bliver vist i de ni institutioner.

"Så kan også de forældre, der ikke syntes, at de kunne hive en hel dag ud af kalenderen, alligevel være med i diskussionen om værdierne. De pædagoger og forældre, der har været af sted, skal være ambassadører for projektet," siger Marianne Manley Hansen.

Hun har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagere.

"Billeder og film siger jo som bekendt mere end 1.000 ord. I nogle institutioner har man derfor lavet små rollespil for forældrene, der viser filmene," fortæller Marianne Manley Hansen.

For hende er succeskriteriet for projektet, at der skabes nye sociale fællesskaber i institutionen og større gensidig forståelse forældrene og pædagogerne imellem.

"Både pædagoger og forældre er gennem projektet blevet mere bevidste om, hvordan de bruger de pædagogiske spilleregler overfor hinanden, men også i dagligdagen med børnene," siger hun.

Henrik Rysbakke Nielsen forklarer, at der er en særlig grund til at bruge film i en bevidstgørelsesproces.

"Man får værdierne ind i kroppen gennem filmarbejdet. Man får værdierne op i hjernen gennem refleksionsarbejdet. Og man får værdierne ud i verden gennem filmene. Hele den proces er med til at bevidstgøre deltagerne, forankre og formidle værdierne," siger han.



Som at være forelsket. Filmmetoden har også gjort det muligt for projektet at have særligt fokus på tosprogede forældre og deres børn.

"Når man laver film, er handlingerne på lærredet mere sigende end ordene. Derfor kan forældrene, der ikke er så stærke til dansk, være med på lige fod med etnisk danske forældre," siger Marianne Manley Hansen.

"De tosprogede børns forældre lærer de andre forældre i institutionen at kende, og tit danner venskaber mellem forældrene grundlag for, hvem børnene må lege hos om eftermiddagen. På den måde tror jeg også projektet bidrager til nye legerelationer mellem børnene," siger hun.

Projektdeltager Chakir El-Yattafti fra Marokko er far til toårige Marouan fra vuggestuen Jagtvejens Asyl. Han har lært både forældre og pædagoger bedre at kende.

"Nu føler jeg, at vuggestuen ved, hvem jeg er, når jeg kommer med min søn," siger han og tilføjer, at han også har fået noget specielt sammen med de forældre, der før bare var ansigter, han mødte, når han hentede og bragte sin søn.

"Bare se hvor hurtigt vi seks mennesker i min gruppe fik lavet en film, selvom vi slet ikke kendte hinanden. Vi kom tæt på hinanden, og nu har jeg det lidt, som hvis jeg var forelsket," siger Chakir El-Yattafti.

De bedste film og filmen om hele projektet blev vist den 25. juni for forældre og personale i de ni institutioner.



Puljepenge undervejs



Filmprojektet, som ni daginstitutioner under Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab samarbejder med konsulentfirmaet Zoomsstory.dk om, har fået 1,1 millioner kroner i støtte fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje på to milliarder kroner til forbedring af kvaliteten i dagtilbud.

"Det er vigtigt at bruge alle redskaber og tænke kreativt, for at hjælpe udsatte børn," sagde tidligere familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) som begrundelse for uddelingen af midlerne til projektet.

Men det ser sort ud for andre projekter, der vil basere sig på midler fra puljen. De to milliarder kroner i ministeriets dagtilbudspulje skulle uddeles fra 2006 til 2009 og anvendes "efter ansøgning". I år er der godt nok blevet uddelt 400 millioner kroner til dagtilbuddene via den nye dagtilbudslov, men de penge kan projektmagere ikke søge direkte om. Pengene går til kommunerne, der skal forvalte dem, og det er en uheldig udvikling for især selvejende institutioner, påpeger Morten Kyst fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) i Weekendavisen.

"Regeringen har hele tiden givet indtryk af, at de her ansøgningspuljer ville fortsætte. Derfor undrer vi os over, at den nu i stedet kanaliserer pengene over til kommunerne. Vi er nervøse for, at alle pengene går til den almindelige kommunale drift," siger han.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) har afvist, at der er et problem. Hun siger til Weekendavisen, at hun har tiltro til, at kommunerne kan løfte opgaven selv.