Forældrebetaling: Moduler rammer hårdt i Århus

Inden sommerferien var der ni ansatte - kun én på fuld tid. Efter ferien var én pædagog skåret væk, ligesom der ikke længere var råd til eftermiddagsmad og morgenmad. Sådan ser situationen ud i Mindegade Vuggestue i Århus Midtby. Årsagen er, at kommunen har indført modulordning, hvor forældrene vælger, hvor mange timer de vil betale for, at deres børn er i institution.

Ud af 26 børn har otte forældrepar valgt det næstlaveste modul på 35 timer, mens en enkelt familie har valgt et modul på 25 timer.

Det har konsekvenser.

"Når vi er på kursus, eller der er forskellige pædagogiske tiltag, bliver jeg grebet af dem og opsat på at bruge det i institutionen. Men så bliver jeg ramt af hverdagen, og de begejstrede lamper bliver slukket," siger Susanne Fangel Nielsen, der er pædagogisk leder i Mindegade Vuggestue.

Den sparsomme bemanding betyder, at det for eksempel er svært at tage en lille børnegruppe ud til fysiske aktiviteter. Og da der var festuge i Århus, droppede vuggestuen også at gå med der, selvom det var en fast tradition.

Det er en bevidst prioritering.

"Vi har sagt: Nu må vi koncentrere os om det essentielle, som er kontakten til børnene og forældrene. Vi må droppe forskellige aktiviter og så finde det store i det små," siger hun.

Den indstilling gælder både for børn og pædagoger, der holder fanen højt.

"Arbejdsglæde er jo gratis. Ja, det betyder, at vi må afbryde nogle samtaler med forældre, og vi har ikke lige så meget tid til hvert enkelt barn, som vi havde tidligere. Men vi må sige til os selv, at det er præmissen, og vi gør det så godt, vi kan, inden for de rammer vi har. Selvom vi har mindre tid til hvert barn, skal de ikke møde modløse pædagoger," siger Susanne Fangel Nielsen.

I Thunfisken-Heldagsbørnehave, der også holder til i midten af Århus, har forældrene valgt helt anderledes. Langt størstedelen har valgt de store moduler på 45 timer og en lille gruppe endda de allerstørste på 52 timer. Det betyder, at institutionen samlet set har fået lidt flere penge at gøre godt med.

"Det er selvfølgelig dejligt. Vi har travlt, men vi er glade for, at vi ikke har fået endnu mere travlt. Men vi har også hele tiden været en børnehave, hvor forældrene virkelig bruger os. Børnene er her stort set i den tid, forældrene har købt sig til," siger Hanne Bering, der er souchef i institutionen.

Hun understreger, at der jævnligt er udskiftning i børnegruppen, og hun derfor ikke ved, hvordan situationen ser ud om et år, når nye forældre har valgt moduler.



Mindre tid til børnene. Århus Kommune indførte modulordningen i forbindelse med den massive sparerunde, der sidste år var årsag til protester i hele landet - protester der netop startede i Århus.

Kommunen regnede med at spare 38 millioner om året på modulordningen, fordi kommunen betaler 75 procent af udgiften til institutionspladsen. Når forældre vælger de små moduler og betaler færre penge, sparer kommunen endnu flere penge.

Det kræver dog, at hver fjerde forældrepar vælger kun at få deres barn passet i enten 25 eller 35 timer. Sådan valgte de århusianske forældre imidlertid ikke. Det er kun hvert femte barn, der skal være i institutionen i 25 eller 35 timer, og derfor manglede kommunen pludselig syv millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen. De penge blev fundet ved at trække penge fra samtlige kommunens institutioner.

En vuggestue med 60 børn mister 25.000 kroner om året - uanset om institutionen i forvejen har mistet pædagogtimer, fordi forældrene har valgt små moduler.

Siden dengang har endnu 600 forældre valgt om, så deres børn i stedet for de små moduler har fået de større. Igen betyder det, at kommunen ikke sparer så meget som forventet. Det får dog ikke forvaltningen til at reagere lige med det samme.

"Vi har ikke aktuelle tal, der kan fortælle, om vi sparer, det vi skal. Vi har selvfølgelig sparekrav, som vi skal leve op til, men vi tager det ikke måned for måned. Vi skal have længere tid som grundlag til at bedømme det," siger Børn- og Ungechef i Århus Kommune, Ole Kiil Jacobsen.

Uanset om der kommer yderligere besparelser til, er de fleste institutioner i kommunen hårdt ramt. Enkelte institutioner - som Thunfisken-Heldagsbørnehave - er ikke blevet berørt og har endda fået et lille overskud på budgettet, men langt hovedparten af institutionerne har måttet vinke farvel til pædagogtimer.

Der er institutioner, som har fået barberet næsten 12 procent af budgettet - penge der kun kan findes ved at skære i pædagogtimerne. Samlet set betyder det, at 180 stillinger er blevet nedlagt i Århus Kommunes cirka 300 daginstitutioner, viser en opgørelse fra BUPL Århus.

Det sker vel at mærke uden, at børnene opholder sig kortere tid i institution, har BUPL Århus hævdet gentagne gange.

Ifølge notatet "Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner" udarbejdet af analysefirmaet Bureau 2000 tyder meget på, at BUPL Århus har ret. Notatet gennemgår erfaringer fra seks kommuner og kun i den ene - Vejle Kommune - har børnene været nævneværdigt mindre i institutionen, siden modulordningen blev indført. Ifølge notatet gør de fleste forældre nemlig allerede, hvad de kan for at mindske den tid, deres børn er i institution.

Børn-og Ungechefen Ole Kiil Jacobsen mener dog ikke, at man kan konkludere noget på den baggrund.

"Vi ved ikke, om børnene i Århus er kortere tid i institution end tidligere, fordi vi ikke ved, hvor længe de var i institution tidligere. Der er ingen dokumentation, og derfor er der fri bane til at påstå både det ene og det andet. Vi kan konstatere, at nogen vælger de kortere moduler, men om børnene er der i kortere tid nu, fordi forældrene kan øjne en økonomiske gevinst, eller om de bare hele tiden har været der i kortere tid, det ved vi ikke," siger han.

Til gengæld er det noget nær en objektiv sandhed, at hverken forældre eller pædagoger er blevet venligere stemt over for modulordningen, mener Sten Grølsted, formand

for Forældrenævnet i Århus. Han har endnu ikke mødt forældre, der har rost ordningen.

"Vi synes, det er noget skrammel. Ordningen har kun det ene formål at spare penge ved at afskaffe personaletimer. Når kommunen så siger, at vi får mere fleksibilitet ved modulordningen, er det forkert. Det var mere fleksibelt før, hvor vi kunne aflevere og hente, når vi ville," siger han.

Børn- og Ungechefen er ikke overrasket over den udmelding.

"Det blev indført som en besparelse. Det var upopulært, og det er det stadig. Og det er bestemt ikke rart, når der bliver sparet så mange penge," siger Ole Kiil Jacobsen.

Ved siden af frustration over selve besparelsen har der enkelte steder været klager fra forældre, der mener, at modulordningen er blevet administreret for stramt i deres barns institution. Det er for eksempel regler, der dikterer, at forældre skal udfylde papirer om, hvornår deres barn bliver hentet og afleveret, der er faldet nogen for brystet.

"Der er indkøringsvanskeligheder, hvor institutionerne skal finde ud af, hvor løst eller stramt de skal administrere reglerne. Der er også institutioner, som har løsnet op, efter forældrene har klaget" siger Ole Kiil Jacobsen.





Sådan rammer modulerne i århus



Hvis 33 procent af forældrene vælger deltidsmodul på 25 eller 35 timer, sker følgende:

• En afdeling med 36 vuggestuebørn mister cirka 37 personaletimer.

• En afdeling med 60 børnehavebørn mister cirka 28 personaletimer.

• En afdeling med 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn mister cirka 31 personaletimer.





Erfaringer med modulordninger

Over 20 kommuner har indført modulordninger. Her er et udpluk af erfaringerne:



Fredericia

Indført i 1989.

• 11 procent af forældrene blev tilskyndet af modulordningen til at hente børnene tidligere.

• Samlet set var der ikke nogen væsentlig økonomisk gevinst for kommunen.

• 21 procent af forældrene overskred den tid, de havde betalt for.



Frederiksberg

Indført i 1992.

• Cirka 92 procent af forældrene valgte det største modul.

• Børnenes tid i institutionen blev ikke mindre.

• Kommunen sløjfede modulordningen.



Odense

Forsøg fra 2004-2006.

• Cirka 80 procent af forældrene valgte det største modul.

• Ordningen ville betyde en merudgift for kommunen, hvis ikke kvaliteten skulle forringes.

• Kommunen sløjfede modulordningen.



Vejle-Egtved

Indført i 2002.

• 32 procent af forældrene har valgt korte moduler.

• Børnene er i gennemsnit ni procent mindre i institution (en halv time om dagen).

• 67 procent af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med modulordningen.



Lemvig

Indført i 2005.

• Børnene er ikke kortere tid i institution.

• Halvdelen af forældrene og personalet kan ikke se fordele for børnene.

• Over halvdelen af personalet mener, at hverdagen er blevet mere stressende for børnene.