Forældre vil tale med pædagogerne

Har du snakket med din pædagog i dag? Et let omskrevet slogan passer meget godt på det, som forældrene ønsker, nemlig at snakke med pædagogerne i deres barns daginstitution om, hvordan barnet har det og udvikler sig. Og om det pædagogiske arbejde. Det viser en ny undersøgelse, som BUPL, Kommunernes Landsforening (KL) og FOA (Fag og Arbejde) har fået foretaget af Gallup. 1058 forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er blevet spurgt om, hvordan de foretrækker at blive informeret om deres barns hverdag og trivsel og om arbejdet i forhold til de pædagogiske læreplaner.

65 procent svarer, at de helst vil have konkret viden om deres barns hverdag og aktiviteter via mundtlige fortællinger. De tre organisationer konkluderer, at det ikke er tests, hjemmesider og opslagstavler med foto, som er krumtappen i samarbejdet mellem forældre og det pædagogiske arbejde. Henrik Larsen, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg siger:

"Det bør vi holde fast i, når vi taler kvalitetsreform, dokumentationskrav og så videre. Det er den løbende, personlige kontakt, der er helt afgørende i hverdagen, men også i kvalitetsudviklingen i institutionerne."

Det sætter endnu engang fokus på de mange nye opgaver og krav om dokumentation og test, som inden for de sidste år er regnet ned over daginstitutionerne. Og som både personalet og deres faglige organisationer siger tager tid fra børnene, fordi der ikke følger flere ressourcer med de nye initiativer. Daniela Cecchin, udviklingskonsulent i BUPL mener, at denne undersøgelses resultater også er et indspark til tidsdiskussionen.

"For det tager jo tid at have den daglige kontakt til alle forældrene. Så det pædagoger i mange år har udmærket sig ved, nemlig at være forældrerådgivere og fungere som en slags konsulenter i opdragelsesspørgsmål, faktisk er det forældrene efterspørger og gerne vil have mere af. Det er jo fint nok og forståeligt, at de gerne vil tættere på de mennesker, der har med deres barn at gøre og ikke bare vil have oplysninger via en hjemmeside eller blogs eller andet skriftligt materiale. Men det stiller store krav til tid og nærvær, for man kan ikke tale med forældre om deres barn, samtidig med, at man har øjne og ører 35 andre steder henne. Betingelserne for samarbejde med forældrene er blevet dårligere, og det er jo en skam, når forældrene altså gerne vil have en kvalificeret kontakt," siger hun.



Bedre dialog. I undersøgelsen har man også interesseret sig for, om forældrene føler sig godt nok informeret om de pædagogiske læreplaner og hvordan. 71 procent af forældrene har hørt om læreplanerne, men kun lidt over halvdelen af dem har hørt om de seks temaer. Lidt over halvdelen af forældrene føler sig tilstrækkeligt informeret, og 62 procent siger, at det er vigtigt for dem at vide noget om det pædagogiske arbejde og ikke bare, hvordan deres eget barn har det. De fleste forældre har hørt om læreplanerne til forældresamtaler, 57 procent har hørt om dem via institutionens nyhedsbreve.

Forældrene oplever, at de pædagogiske læreplaner, som blev indført ved lov i 2004, har betydet en bedre dialog mellem forældre og personale. Forældrene får i højere grad at vide, hvorfor personalet handler, som de gør. Undersøgelsen viser også, at forældrene oplever, at de pædagogiske læreplaner afspejler sig i hverdagen og i aktiviteterne med børnene.

Der er dog en gruppe af forældre, som ikke føler sig godt nok oplyst om læreplanerne. De forældre, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen, er dem der har mindst kendskab til læreplanerne. Til gengæld er det den gruppe, der i højere grad end andre forældre ønsker at deltage i dialog med personalet om det pædagogiske arbejde.

"Det siger noget om, at vi har et udviklingspotentiale i daginstitutionerne. Vi skal som pædagoger og pædagogmedhjælpere blive mere opmærksomme på at orientere forældrene om, hvad vi gør og hvorfor," siger Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL.