Forældre siger nej til tvungen frokost

Indførelsen af madordninger skulle gøre et sundt måltid til en del af kerneydelsen i danske daginstitutioner. Men meget tyder på, at forældrene slet ikke er interesserede i ordningen. En undersøgelse foretaget af Capacent for BUPL viser, at godt 63 procent af de adspurgte forældre hellere så, at madordningen var frivillig end tvungen. Undersøgelsen er foretaget blandt 846 forældre til danske institutionsbørn.

En af de forældre, som helst så sig fri for den påtvungne madordning, er Anette Roland fra Rudersdal Kommune

"Jeg føler mig bondefanget," lyder det fra den 43-årige mor til to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave.

"Ordningen blev fremlagt som et tilbud, men sådan forholder det sig jo ikke i virkeligheden, for det er jo vedtaget som lov," påpeger Anette Roland, som sidder i forældrerådet i sine børns institution, den integrerede institution Smørhullet i Birkerød. Hun er også medlem af områdebestyrelsen i Rudersdal Kommune.



Dyrere og dårligere. Regeringen argumenterer for, at kun betalingen for madordningen er tvungen, og at forældre stadig gerne må give deres børn mad med hjemmefra.

Anette Roland har dog svært ved at se fidusen ved den model. Madordningen medfører ekstra udgifter, og kommunernes stramme budgetter er en trussel mod kvaliteten, vurderer hun.

"Konsekvensen er, at jeg som forælder med to børn i daginstitution skal tjene brutto 30.000 kroner mere om året for at få råd til madordningen. Det betyder, at jeg vil få mindre tid sammen med mine børn. Derudover får jeg noget langt ringere mad stillet til rådighed for mine børn end det, som jeg selv kan give dem."



Kommuner søger fritagelse. Ikke bare forældrene protesterer mod den tvungne madordning. Kommunerne Lejre, Herlev, Svendborg og Kalundborg har gennem udfordringsretten søgt om fritagelse fra ordningen.

I Lejre Kommune mangler hovedparten af institutionerne de fornødne faciliteter til selv at kunne producere børnenes måltider, fortæller Karen Højte Jensen, der er kommunalbestyrelsesmedlem for de konservative i Lejre Kommune.

Af den grund ønsker kommunen at fastholde en model, hvor børnene får en madpakke med hjemmefra. Fra kommunal side vil man dog gerne være med til at sikre, at madpakkerne er sunde.

"Forældrene skal informeres om Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sund kost, og de enkelte institutioner skal melde tilbage til det politiske system om udviklingen," siger Karen Højte Jensen og påpeger, at kommunen vil efterleve lovens formål om at sikre børnene et sundt måltid, selvom fremgangsmetoden bliver anderledes.

Hvis ansøgningen bliver godtaget og forsøget går godt, ser hun gerne, at fritagelsen bliver gjort permanent.

"Hvis alle er tilfredse efter forsøgsperioden, ser jeg ingen grund til ikke at fortsætte det."

I BUPL vurderer formand Henning Pedersen, at mange forældre deler Anette Rolands frygt for, at kvaliteten af kostordningerne ikke bliver god nok. Dette kan have smittet af på undersøgelsens resultat.

"Jeg tolker resultatet som en reaktion på forældrenes bekymring for, at madordningen vil blive underfinansieret. De er bekymrede på børnenes vegne," siger han.

Han påpeger, at der både i pressen, kommunerne og institutionerne fokuseres meget på, at der ikke er penge nok til ordningen, og at det kan være medvirkende til at gøre forældrene skeptiske.

"Det er påfaldende, at der slet ikke har været snak om, hvordan et godt, lækkert og sundt frokostmåltid skal se ud. Hvis debatten havde handlet om, at maden skulle være så god som overhovedet muligt, er jeg ikke sikker på, at forældrenes skepsis havde været så stor,"



Signal bør ikke ignoreres. Ifølge Henning Pedersen sender undersøgelsen et signal, som regeringen og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann ikke kan ignorere.

"Regeringen bør helt klart tage det op igen og kigge på grundlaget for etableringen af madordningen. Udsæt den om nødvendigt, så man kan få forberedt ordningen grundigt, hvilket man ikke har gjort i første omgang. Og så bør regeringen afsætte den nødvendige økonomi, så man sikrer det, som har været hensigten, nemlig at børnene får et godt og sundt måltid mad," siger Henning Pedersen.

Børn&Unge har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og socialminister Karen Ellemann, men hun har ikke ønsket at stille op til interview. Få får mad fra eget køkken



Få får mad fra eget køkken

Kun cirka hver femte af landets 98 kommuner vil servere mad fra børnehavernes egne køkkener, når de obligatoriske madordninger træder i kraft 1. januar 2010. Det viser en frisk undersøgelse, som BUPL har foretaget blandt kommunerne. Undersøgelsen viser samtidig, at 15 procent af kommunerne vil få maden leveret fra et cateringfirma, mens 65 procent af kommunerne vil få maden på forskellig vis, for eksempel ved en blanding af egenproduktion, catering og mad fra et storkøkken. Når det gælder børn i vuggestuer, vil en langt større andel få mad, der er produceret i institutionens eget køkken. 66 procent af kommunerne svarer, at frokosten alene bliver tilberedt i vuggestuens eget køkken.



Tvivl om madlavning

Mere end halvdelen af kommunerne har endnu ikke taget stilling til, hvilke personalegrupper der skal lave maden, når der skal serveres frokost i alle børnehaver og vuggestuer fra årsskiftet. 64 procent af kommunerne svarer, at de enten ikke ved det, eller at de ikke har taget stilling til spørgsmålet, viser BUPL-undersøgelsen. 22 procent af kommunerne har taget stilling til, hvilket personale der skal producere maden, og blandt de kommuner svarer langt de fleste, nemlig 91 procent, at køkkenfagligt personale skal tage sig af opgaven. Det er også kun et fåtal af kommunerne, som har forholdt sig til, om pædagogerne skal spise med i den tvungne frokostordning. 12 procent af kommunerne, hver ottende, mener ikke, at det er nødvendigt. Mens 18 procent anbefaler, at pædagogerne spiser med.



Få kommuner skåner forældre

Hver femte af landets kommuner har valgt at skåne forældre til vuggestuebørn økonomisk, når den tvungne frokostordning bliver indført fra årsskiftet. 20 procent af kommunerne vil ikke hæve forældrebetalingen, selvom kommunerne ifølge loven har mulighed for at hæve taksten op til 30 procent af driftsudgifterne. Men mange flere, nemlig 37 procent af kommunerne, svarer, at de vil øge forældrebetalingen til de maksimale 30 procent. Mange vuggestuebørn har i forvejen en frokostordning, så på den måde kommer forældre til vuggestuebørn til at betale mere uden at få forbedringer for pengene.



Kilde: BUPL's politisk/økonomiske team, maj 2009.

BUPL har i uge 20 og 21 spurgt landets kommuner om konsekvenserne af indførelsen af det obligatoriske frokostmåltid. 51 procent af kommunerne har besvaret spørgsmålene.

Læs mere om undersøgelsen på www.bupl.dk