Folkeskolereform. Pædagogerne får en plads i skolen
Folkeskolereform. Pædagogerne får en plads i skolen
Med reformen skal folkeskoleloven skrives om. Men udover beskrivelser af fag, timer og skoledagens længde kommer loven også til at indeholde en særskilt omtale af pædagogers virke i skolen, erfarer Børn&Unge.
Det fremgår ikke af den tekst, som forligspartierne er blevet enige om, men en embedsmand i Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at pædagogerne vil få en plads i loven. Dels skal pædagogernes rolle i indskolingen, som den kendes fra skolestartsforsøgene, skrives ind i loven, dels skal pædagogernes rolle i den understøttende undervisning beskrives.
Det glæder BUPL’s formand, Henning Pedersen, at pædagogerne nu bliver en formel del af folkeskolen. »Det er simpelthen det, vi har arbejdet på i årevis. Det er en understregning af, at der er en pædagogisk opgave i folkeskolen, hvor pædagogernes faglighed bliver tydeliggjort som et supplement til lærernes faglighed,« siger Henning Pedersen. »Man kan se i alle landets kommuner og skoler, at pædagogerne rent faktisk er med i skolen. Når de er en del af skolens dagligdag, er det naturligt, at det afspejler sig i folkeskoleloven,« siger han.
Vi mangler garantier. Han mener, at der er gode takter i det forlig, der er strikket sammen. »Det åbner op for, at pædagogerne i endnu højere grad kan deltage og skabe en anderledes skoledag. Det har været det vigtigste for os, at børnene fortsat møder pædagoger i skolen,« siger Henning Pedersen. »Men jeg savner en garanti for, i hvilket omfang pædagogerne inddrages,« understreger han.
Ikke færre pædagoger. For BUPL’s formand er det ikke afgørende, at aktivitetstimerne nu er blevet erstattet af begrebet ’understøttende undervisning’.
»Det afgørende for mig er, at pædagogerne har mulighed for at deltage i undervisningen fra 0.-9. klasse. Og det åbner reformen mulighed for.«
Reformen giver alle skolebørn en længere skoledag, og derfor er der også grund til forbehold, mener Henning Pedersen, for det giver mindre fritid i SFO, fritidshjem og klub. Men det skal ikke gå ud over hverken børn eller pædagoger.
»Det er helt afgørende, at der ikke mistes en eneste pædagogstilling på grund af reformen. Så når der bliver mindre SFO-tid, så skal pædagogerne ind i skolen. Og det er det, der skal skabe den nye skole. Og fritidsdelen skal stadig give mening. Der skal være et kvalificeret tilbud i fritiden,« siger han.
Timetal efter reformen
0.-3. klasse: 30 timer
4.-6. klasse: 33 timer
7.-9. klasse: 35 timer
Frem til næste folketingsvalg vil elever på alle klassetrin dog kunne få to timer færre, hvis de fravælger den lektiecafe, som De Konservative fik gjort frivillig.
Antal lektioner til ’understøttende undervisning’
1. klasse: 7,7
2. klasse: 7,7
3. klasse: 6,75
4. klasse: 6,0
5. klasse: 5,0
6. klasse: 5,0
7. klasse: 6,2
8. klasse: 6,2
9. klasse: 7,2
Pædagogens rolle
Af forligsteksten fremgår det:
'På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne'.
Det koster reformen
Folkeskolereformen og især de længere skoledage vil koste tre milliarder kroner mere om året, vurderer tænketanken Kraka. Regeringen har sat 300 millioner kroner af til reformen, så der mangler 2,7 milliarder. Kraka regner også med, at der skal spares knap to milliarder på SFO og klub. Men med overflytning af pædagoger til folkeskolen og faldende forældrebetaling vil besparelsen ifølge Krakas beregninger udgøre 0,9 milliarder kroner. Kraka anslår, at kommunerne kan undvære 2.000-3.000 pædagogstillinger i SFO’erne.
