Folkeskolereform. Fra 12 til 17

Skoledagen bliver knap så spændende, som statsminister Helle Thorning-Schmidt lovede ved Folketingets åbning i 2012. For i kampen for at få en reform på plads, måtte regeringen opgive aktivitets­timerne. De vakte ellers stor begejstring hos professor Niels Egelund, centerleder ved

Aarhus Universitet.

»Jeg synes, reformen med aktivitetstimer var det største skridt fremad siden 1958, hvor vi afskaffede landsbyskolen,« siger Niels Egelund, som gav regeringens udspil med aktivitetstimer karakteren 12, da han i sin tid skulle bedømme den.

Nu kan han højst svinge sig op på et 7-tal.

»Det kan blive godt, men det kan blive noget skidt eller noget ligegyldigt. Jeg er ked af, at det har udfoldet sig på den måde. Og jeg er ked af, at pædagogerne ikke får en større del af kagen omkring børnenes læring. Jeg mener, at pædagoger kan noget andet end lærere, og sammen vil de kunne gøre det rigtig godt,« siger Niels Egelund.

Folkeskolereformen er aftalt mellem

Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti, og efter meget drama har De Konservative nu tilsluttet sig aftalen. Til gengæld bliver det nu frivilligt for eleverne, om de vil komme på de omstridte lektiecaféer. Og lektiecaféerne skal placeres i ydertimerne. Dermed kan folkeskolereformen blive sat i værk allerede næste sommer.



Mest undervisning. Ministeren bekræftede ved præsentationen af reformen, at i den nye folkeskole vil børnene først og fremmest møde undervisning.

»Der er ikke aktivitetstimer længere. Det, som børnene møder, når de træder ind ad døren, det er undervisning. Men det vil være en undervisning, hvor der både er flere fag­opdelte timer, men der vil også være under­støttende undervisning, så der er noget tid, man kan bruge på en anderledes måde, blandt andet så alle børn får mindst en times bevægelse, idræt og motion hver dag,« fastslog ministeren.

Afskaffelsen af aktivitetstimerne er en af de få ting ved reformen, som Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, har ytret sig positivt om.

»I forhold til regeringens oprindelige udspil er det positivt, at de såkaldte aktivitetstimer har fået et fagligt indhold, og at der ikke skelnes mellem undervisningstimer og andre timer. Skolen er et lære-sted, ikke et være-sted, og skolens kerneopgave er undervisning,« siger Anders Bondo Christensen ifølge en pressemeddelelse.



Beklageligt. Niels Egelund blev til gengæld skuffet, da aktivitetstimerne, som Venstre kaldte ’hulahoptid’, og De Konservative omtalte som ’socialistiske eksperimenter’, blev ofret i forliget.

»Jeg opfattede det som det bedste, at vi fik en længere, mere varieret skoledag med andre professionelle end lærere sammen med børnene. At det er blevet taget ud igen, er meget beklageligt,« siger Niels Egelund.

I hans optik er aktivitetstimer ikke det samme som understøttende undervisning, selvom Christine Antorini har talt begejstret om samarbejdet mellem lærere og pædagoger i den understøttede undervisning.

»Selvfølgelig omtaler hun det positivt, men jeg synes, at det, der er mest positivt, er forsvundet,« siger han.