Fokus på sygefravær

En ny handlingsplan fra regeringen om at nedbringe sygefraværet får kritik fra de faglige organisationer. Planen fokuserer for ensidigt på fastholdelse af syge medarbejdere frem for også at forebygge, at medarbejderne overhovedet bliver syge, mener BUPL.

Ledigheden er faldet støt gennem de senere år. Til gengæld er sygefraværet steget markant. Faktisk så meget, at de to kurver sidste år krydsede hinanden, så der nu er flere, der ikke arbejder på grund af længerevarende sygdom end grundet ledighed. Og det koster - både for den enkelte og for samfundet.

Derfor har regeringen fremlagt en handlingsplan, der skal nedbringe sygefraværet med 20 procent inden 2015. Planen indeholder 30 forslag under overskrifterne:

• Forebyggelse af sygefravær

• Tidlig indsats

• Aktiv under sygemeldingen

• Bedre samspil mellem sundheds- og

beskæftigelsesindsats



"Hvis vi for alvor skal gøre noget ved sygefraværet - og det skal vi - så skal vi til at vænne os til, at det ofte er både muligt og gavnligt at blive på arbejdspladsen. Vi skal ikke altid sende syge hjem for at blive raske. Også selvom det strider mod den opfattelse, vi hidtil har haft," udtalte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med fremlæggelsen af planen. Og videre sagde han:

"Arbejdspladsen spiller i det hele taget en central rolle, hvis vi skal nedbringe sygefraværet. Derfor skal vi også blive bedre til

at tale om sygefravær på arbejdspladsen. Hvad den enkelte fejler er og bliver en privat sag. Men sygefravær må ikke være et tabu, hvis vi skal tage ordentligt fat på problemet".



Savner forebyggelse. BUPL har sammen med de øvrige organisationer i FTF udarbejdet et høringssvar med både ris og ros til planen, som på mange punkter ligger på linje med organisationernes politik på området. Men organisationerne har også kritik til planen, som de mener savner initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet, før det er for sent.

"Det er positivt, at regeringen sætter fokus på sygefravær. Og positivt, at Arbejdstilsynet skal være mere opmærksomme på sygdomsfremkaldende faktorer. Men ellers der er meget lidt om forebyggelse i planen. Og det, der er, handler udelukkende om at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen under sygdom. Det fornemmeste må være at undgå, at folk bliver syge, og det kræver en indsats for at bedre arbejdsmiljøet," siger medlem af BUPL's forretningsudvalg Lis Pedersen.



Planens forslag om tidlig indsats ved sygdom og vejledning til arbejdsgivere og medarbejdere i at håndtere og tale om sygdom svarer stort set til de regler, der allerede er aftalt på det offentlige arbejdsmarked. Og BUPL støtter planens initiativ, at arbejdsgiveren skal tilbyde den sygemeldte en sygefraværssamtale inden for fire uger.

"Men det skal kun være et tilbud. Som det er formuleret i handlingsplanen, er det usikkert, om arbejdsgiveren bliver straffet økonomisk, hvis den sygemeldte ikke kan eller ikke ønsker at deltage," siger Lis Pedersen, der ellers finder sygefraværssamtalerne "uacceptable".

"Der skal være plads til individuelle hensyn, og det er ikke alle lidelser, folk magter eller har lyst til at tale med chefen om," siger hun.



Presses i arbejde. Alle FTF-organisationerne mener desuden, at planens forslag om, at sygemeldte skal omfattes af nogenlunde de samme aktive beskæftigelsesregler og tilbud som ledige, er udtryk for en mistænkeliggørelse af de syge, som der ikke er belæg for. Det fremgår af de faglige organisationers fælles høringssvar til planen.

'Når hertil kommer, at kommunerne mister refusion for udgifter til sygedagpenge fra staten, hvis de ikke giver aktive tilbud eller får sygemeldte delvist raskmeldte allerede fra 4. sygeuge, mener FTF, at konsekvenserne for de sygemeldte både bliver en øget tendens til, at de mister retten til sygedagpenge og at de i højere grad presses tilbage i arbejde på et tidspunkt, hvor de ikke er klar til det,' hedder det i høringssvaret.



Hovedpunkter i handlingsplanen:

• Arbejdsgiverne skal senest i fjerde sygeuge holde samtale med medarbejdere, der er sygemeldt. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

• Jobcenteret vurderer ved den første samtale med den sygemeldte, om der er mulighed for, at den sygemeldte kan vende gradvist tilbage med en delvis raskmelding. Udgangspunktet er, at den syge vender gradvist tilbage, medmindre sygdommen forhindrer det.



• Jobcenteret skal have mulighed for at give alle sygemeldte - både beskæftigede og ledige -

aktive tilbud, eksempelvis vejledning om opkvalificering samt virksomhedspraktik.

• Den nuværende lægeerklæring 'Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed' afskaffes. Den skal i stedet erstattes af en samtale mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder samt en ny lægeerklæring, en såkaldt 'Mulighedserklæring'.

• Der skal etableres et større forsøg med en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats for at afklare den syges situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.