Flik Flak: Børnepulsen op hver morgen

Garderoben summer af liv klokken kvart i ni i den aldersintegrerede institution Stjernen i Gladsaxe. Børnehavebørnene er i gang med at tage løbesko på, så de kan komme ud på deres daglige løbetur på én kilometer rundt i kvarteret. Når klokken bliver ni er der afgang. Med højre ben strakt ud til risten, der markerer startstedet, sitrer børnene som små væddeløbsheste, der skal lukkes ud af deres startbokse.

Pædagog Karen Bojesen leder slagets gang. Hun er blevet uddannet til at være sundhedsmedarbejder i Stjernen. Ligesom ti andre daginstitutioner i kommunen deltager Stjernen i projekt Flik Flak, der handler om at forebygge og behandle fedme hos børn.

I daginstitutionerne er der fokus på forebyggelse ved hjælp af motion. I de skoler, SFO'er og klubber, der også er med i projektet, handler det også om kostvaner og behandling af børn, som allerede er overvægtige. Gladsaxe Kommune er én ud af 11 kommuner, som har fået støtte fra Sundhedsstyrelsen til at afprøve metoder, som skal forebygge overvægt hos børn.

Morgenløb året rundt. Ingen behøvede at overtale Karen Bojesen til at blive sundhedsmedarbejder. Det var hende selv, der tog initiativ til, at Stjernen skulle søge om at være med i projekt Flik Flak.

"Jeg har altid dyrket sport, og jeg synes, det lød som et spændende projekt, der var ukompliceret at gå til. Det gode ved projektet er, at vi har fået frie tøjler til selv at tilrettelægge motionen, så det passer til vores hverdag," siger Karen Bojesen. For tre år siden uddannede hun sig til svømmeinstruktør, så hun kunne lære børnene at svømme i svømmehallen.

Sundhedsmedarbejder-uddannelsen strækker sig over to intensive dage og en opfølgningsdag. Pædagogerne bliver undervist af henholdsvis en cand.scient. i idræt og en sundhedsplejerske. Fokus er på praksis, bevægelsesglæde motivation og formidling af viden om kost, motion og overvægt. Der bliver taget udgangspunkt i de rammer, som er til rådighed indendørs og omkring institutionen. Og så mødes sundhedsmedarbejderne jævnligt i netværksgrupper for at udveksle erfaringer.

Stjernen valgte løb som sin fortrukne motionsform, fordi det nemt kunne inkorporeres i den daglige rutine, og fordi det er effektivt til at få pulsen op.



Opbakning fra forældrene. Siden projektet blev sat i gang i august sidste år, har børnehavebørnene løbet hver dag undtagen mandag, som er svømmedag.

"Vi løber sommer og vinter, i regn og slud. Den eneste undtagelse er, hvis der er glat på fortovet, så laver vi motions- og bevægelseslege indendørs i stedet," forklarer Karen Bojesen.

Motionstræningen i Stjernen blev godt modtaget af børnene og personalet. Den er blevet en fast del af dagligdagen, og personale, der er kommet til siden, synes, at den "gratis" motion i arbejdstiden er et plus.

"For at vores morgenløb skulle blive en succes, var det meget vigtigt for mig også at have opbakning fra forældrene. Det betyder for eksempel, at forældrene afleverer deres børn senest et kvarter i ni, så børnene når at mærke sig selv i børnehaven, før de skal løbe, og at forældrene sørger for, at børnene har ordentligt fodtøj på. Generelt er det gået fint. Men i starten syntes nogle, at deres børn skulle løbe meget langt, og de var lidt bekymrede for, at de kun skulle have en fleece-trøje på om vinteren," siger Karen Bojesen.

"Men nu er de imponerede over, at børnene kan, og de har fået øjnene op for, hvor glade børnene er for at bevæge sig."

Det er svært at måle effekten på motionen i kilo, da pædagogerne ikke vejer børnene.

"Men det er tydeligt, at børnene har fået en bedre kondition og motorik siden, at vi begyndte at løbe. Vi har ingen overvægtige børn, men nogle er lidt godt i stand. De kan godt være lidt lade i det, fordi de er for "godt" vant - vi kalder dem bagsædebørn. I starten brokkede nogle af børnene sig en del, men efterhånden er de kommet godt med. De har brug for tid, og derfor er det vigtigt at blive ved og holde fast i, at der skal motioneres," siger Karen Bojesen.



Pædagogerne er rollemodeller. Løb og motionslegene får konkurrenceånden op i børnene, og det skulle pædagogerne vænne sig til at tackle.

"Jeg blev uddannet i 1980, hvor det ikke var god latin i pædagogikken, at børn konkurrerede. Det ser man anderledes på i dag. Og i praksis skaber netop konkurrencen gode eksempler for børnene, når vi for eksempel snakker om, hvad en god kammerat er", siger Karen Bojesen.

"Når vi er ude på ruten, har vi nogle pit-stop, så ingen sakker helt bagud. Vi løber sidelæns og baglæns, og børnene skiftes til at starte på forreste række, så alle har mulighed for at komme først. Dem, der kommer først, hepper på de sidste. Til at begynde med var der lidt problemer med, at drengene møvede pigerne, og de løb i zig zag foran, så andre ikke kunne komme til. Det har vi fået en god snak om, og børnene føler sig mere som en gruppe, efter vi er begyndt at løbe."

I Flik Flakprojektet er udgangspunktet den anerkendende pædagogik.

"Vi koncentrerer os om den anerkendende pædagogik, som motivationsfaktor i forhold til motion og bevægelseslege. Pædagogerne skal være rollemodeller i sporten og legene. Børnene elsker jo,

når pædagogerne leger med," fortæller Susanne Friis, der er sundhedsplejerske og projektkoordinator for Flik Flak i Gladsaxe.

De ti daginstitutioner, der medvirker, har grebet motionen forskelligt an. Nogen laver rytmik, andre danser og nogle har bygget forhindringsbane på legepladsen. Andre laver stafetløb.

"Institutionerne har valgt noget, der passer til deres dagligdag og kultur, og de har indført motionen i deres eget tempo. Nogle motionerer hver dag og andre et par gange om ugen. Vi tror mere på selvforvaltning og en gradvis kulturændring end på store forkromede projekter, der kun holder i en uge," siger Susanne Friis.

Succeskriteriet for Flik Flak er, at der bliver lavet en effektiv kost- og motionspolitik.

"I daginstitutionerne har vi valgt at koncentrere os mest om motionen, da der allerede har været meget fokus på kosten her, og kommunen har gode guidelines til, hvad børnene skal og må spise i en daginstitution. Et af målene med Flik Flak i daginstitutionerne er, at alle børn skal bevæge sig. Især de børn, der ikke af sig selv kaster sig ud i en tagfat på legepladsen - dem, der altid vælger perlepladen frem for aktive lege. Når motion bliver en del af hverdagen, opdager de glæden ved at bevæge sig," siger Susanne Friis.

Flik Flak projektet i daginstitutionerne er løbende blevet evalueret i kommunen. Tilbagemeldingerne har været så positive, at projektet er blevet udvidet med 20 nye daginstitutioner i år. Gladsaxe Kommune har valgt at overtage driften af projektet, når forsøgsperioden udløber. I 2009 er det planen, at alle Gladsaxes institutioner skal indføre motion i hverdagen.





Undgå tykke børn

Overvægt blandt børn er et stigende problem i Danmark, men stigningen er et relativt nyt fænomen, der først har vist sig i løbet af de seneste ti år. Netop derfor er der endnu ikke udviklet en træfsikker metode til at forebygge, at flere børn får vægtproblemer. Derfor fik Sundhedsstyrelsen for to år siden 73 millioner kroner til projektet "Kommunens plan mod overvægt".



"Vi mangler evidens i forhold til at kunne sige, hvad der virker, og hvad der ikke gør, så vi kan få skabt gode metoder, som alle kan have glæde af," forklarer Maria Winter Koch, der er kandidat i folkesundhed og tovholder på projektet i Sundhedsstyrelsen.

Kommunernes egen viden om kost og motion er udgangspunkt for "forsøgene". Nogle kommuners projekter kræver, at forvaltningen arbejder sammen på kryds og tværs, hvilket i sig selv er en udfordring. En anden udfordring er at opnå støtte fra forældrene både med hensyn til forebyggelse og behandling af børnene.

"Nogle kommuner har mange overvægtige børn, men det betyder ikke, at de automatisk vil se store forandringer, fordi de laver behandlingstilbud eller forebyggende arbejde. Det er afgørende, hvordan man henvender sig til børnene og deres familier. Her er pædagoger og lærere ofte bindeleddet i formidlingsprocessen, og det kræver, at de får nogle kompetencer. Og netop formidlingen kan være en svær opgave, for der er stadigvæk tabu omkring børn og overvægt, siger Maria Winter Koch.

I 2008 skal ti nye kommuner afprøve metoder til at forbygge og behandle. Den endelige evaluering af alle projekterne ligger klar i 2011. Derefter vil Sundhedsstyrelsen komme med sine generelle anbefalinger og et idékatalog med eksempler på de bedste projekter.





Børn bliver overvægtige inden skolealderen

En undersøgelse fra sundhedsplejen i Høje-Taastrup Kommune viser, at overvægt blandt børn starter efter halvandet års alderen og stiger gennem børnehavealderen. Når sundhedsplejersken afslutter småbørnsbesøgene i hjemmet - her er barnet typisk mellem otte måneder og halvandet år - er ingen af børnene overvægtige. Men de små pus vokser. Når de er tre-et-halvt år, er fem procent svært overvægtige. I første klasse er antallet af børn med for rigeligt sul på kroppen steget til 11,7 procent. Ud af 100 børn bliver mere end hvert tiende barn altså svært overvægtige i løbet af cirka seks år.



I undersøgelsen fik 590 familier med børn på tre-et-halvt år tilbudt et hjemmebesøg. Besøget blev gennemført hos 478 familier. Under besøget talte sundhedsplejersken med familien om barnets kost og motion. Desuden blev barnet vejet og målt, og forældrene udfyldte et spørgeskema med 75 spørgsmål.

Undersøgelsen viste blandt andet at:

• kun hvert 3. barn får de anbefalede 400 g frugt og grønt.

• 2/3 af børnene drikker fede mælkeprodukter (letmælk, sødmælk).

•1/3 af børnene drikker saftevand hver dag.

• 20 procent af børnene er kræsne.



Undersøgelsen viser desuden, at forældrene godt ved, hvad sund kost og motion er, men de er ikke bevidste om det i hverdagen. Samtidig kender mange forældre ikke de specifikke anbefalinger om kost og bevægelse til tre-et-halvtårige. De ved for eksempel ikke, hvor meget sukker barnet må få i forhold til anbefalingerne. De ved ikke, at der er forskel på sundt og usundt fedt. De føler sig forvirrede over de mange sundhedsbudskaber og anbefalinger. De har brug for vejledning af personer med en faglig baggrund.







Kilde: www.hjerteforeningen.dk