Flere penge til sociale opgaver

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har erkendt, at der ikke er fulgt penge nok med til, at kommunerne kan klare de sociale opgaver, de fra nytår overtager fra amterne. Han erklærer sig nu parat til at udskrive en check til kommuner, som står med et hul i budgettet på den konto.

Indrømmelsen kommer efter, at en række borgmestre spredt over hele landet og dækkende hele den politiske palette har klaget deres nød og efter pres fra regeringens tro støtteparti, Dansk Folkeparti.

Lars Lykke Rasmussen har iværksat en lynundersøgelse, som skal afdække problemets størrelse og se på hvilke kommuner, det drejer sig om. Hvor stor checken bliver, vil ministeren ikke sige på forhånd, men han regner med et trecifret millionbeløb.

Kommunernes Landsforening (KL) har i løbet af de seneste par uger haft et rejsehold rundt og studere budgetter i en række kommuner, som har meldt om underskud i forbindelse med de sociale opgaver. Foreningen er nu i gang med at undersøge, om der er tale om et generelt problem, eller om det kun er nogle kommuner, der rammes.



Et særskilt problem. Vicekontorchef i KL, Ole Cordsen, som har været med rejseholdet rundt, vil ikke konkludere noget, før KL's egen undersøgelse ventes endelig færdig i slutningen af måneden. Han siger til Børn&Unge:

"Opgavereformen flytter rundt på mange opgaver og på store millionbeløb. Det kan skabe en del forvirring og give anledning til misforståelser, når de nye kommuner skal lave budgetter. Men vi vil nu se på, om der er fejl i den nøgle, pengene fordeles efter. Et af problemerne kan være, at beregningerne bygger på budgettal tilbage fra 2003. Der er sket meget i kommunerne siden da, blandt andet er hele takstsystemet lavet om."

Formand for BUPL, Henning Pedersen, mener, det er positivt, at Indenrigsministeren har indset, at der ikke er fulgt penge nok med i forbindelse med de sociale opgaver, kommunerne overtager fra amterne. Men det udgør kun en begrænset del af de økonomiske problemer, kommunerne slås med, siger han:

"Kommunerne har for længe side påpeget, at der ikke er fulgt tilstrækkelig økonomi med opgaveflytningen, så det er da positivt, at Lars Lykke Rasmussen har fået øjnene op for problemet. Men det er kun et lille skridt på vejen og et særskilt problem, som ikke ændrer ved det overordnede billede. Kommunerne er stadig tvunget ud i besparelser, fordi de er pålagt en meget snæver vækstramme og udgiftsloft og skattestop, som gør, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen," siger forbundsformanden.





Gyset holder



Traileren har nu kørt et godt stykke tid. "En ren gyser", lød foromtalen, da Børn&Unge i sidste uge offentliggjorde resultaterne af en Vilstrup-undersøgelse, som viser, at fire ud af ti kommuner næste år bruger færre penge end i år per barn i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO og klubber. Og at antallet meget vel kan blive højere.

Nu begynder de barske realiteter så at tone frem rundt om i kommunerne i form af kolde budgettal og spareplaner, og de bekræfter til fulde gyset. Vi har sat luppen på et lille udpluk af de nye kommuner.





Ny Lejre Kommune:



Kun et katalog

Ny Lejre har fremlagt et sparekatalog, som ifølge BUPL Midtsjælland samlet svarer til 22 færre stillinger på børne- og ungeområdet. Intet er politisk afgjort, vi skal først nu til at forhandle, siger udvalgsformand

"Næsten alle kommuner i vores område har fået en ekstra økonomisk straf, som følge af udligningsreformen. Det gælder også Lejre, hvor vi i øvrigt har en god proces med kommunen, som har givet udtryk for, at de ønsker at køre parløb med os i forbindelse med budgettet og harmonisering."

Det fortæller Jørgen Grüner, der er faglig sekretær i BUPL Midtsjælland.

Ny Lejre, som desuden består af Hvalsø og Bramsnæs, har lagt et sparekatalog på bordet, som ifølge Jørgen Grüner samlet vil indebære en personalereduktion på 14 stillinger på 0-6-årsområdet og 8 stillinger i klubber og SFO'er.

Blandt forslagene er kortere åbningstid i børnehaverne, skrumpning af støttepædagogkorpset og generelle nedskæringer af normeringer, fortæller han. Desuden ligger der et forslag om at omdanne Bramsnæs Fritidshjem til SFO og hæve forældrebetalingen fra de nuværende 30 procent til 45 procent.

Formand for Børne- og Ungeudvalget, Karen Højte Jensen (K) er ikke meget for at kommentere på de konkrete forslag og BUPL's skøn over personalereduktioner. Hun understreger, at der er tale om et sparekatalog, og at der ikke er taget politisk stilling til forslagene.

"Vi går først i gang med at forhandle nu. Vi skal jo harmonisere på en eller anden måde. For eksempel har Hvalsø landets dyreste SFO. Jeg tvivler ikke på, at de er dygtige, men ingen kan forvente, at det forsætter. Vi skal formentlig finde nogen penge der. Til gengæld har jeg ikke lyst til at skære i åbningstiderne, da vi er en pendlerkommune," siger Karen Højte Jensen.





Ny Holbæk Kommune:



Ned med skat og normeringer

Skattelettelse betales med forringelser i blandt andet daginstitutioner og SFO'er

Borgerne i Svinninge, Jernløse, Tornved og Tølløse kan se frem til at få lettet skatten fra nytår. Det politiske flertal i Sammenlægningsudvalget i Ny Holbæk Kommune, Venstre, Konservative og Det Radikale Venstre, har nemlig lagt sig fast på en skatteprocent på niveau med den billigste af de fem nuværende kommuner, Holbæk. Det koster 88 millioner kroner. Prisen for det er blandt andet, at der bliver færre medarbejdere i en række af den nye kommunes daginstitutioner.

Ved at skrue normeringen ned til det, den er i den af de nuværende kommuner, som passer flest børn per medarbejder sparer kommunen omkring 10 millioner kroner i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Dertil kommer besparelser på 4,8 millioner kroner i dagplejen og 2 millioner ved lukning af et fritidshjem i Tølløse. Og så skal der spares knapt 18 millioner på udgifterne til udsatte børn og unge.

Formand for Sammenlægningsudvalget, Jørn Sørensen (R), vil ikke tage ordet "serviceforringelser" i sin mund. Han foretrækker i stedet at tale om effektivitetsforbedringer, stordriftsfordele og ny teknologi som veje til besparelser.

"Set fra et medarbejdersynspunkt kan man måske nok tale om en forringelse i nogle institutioner, som skal passe flere børn. Men det er altså stadig med en normering, som er godkendt af de faglige organisationer. Og i dagplejen tager vi udgangspunkt i den kommune, som mest effektivt sørger for, at der hele tiden er det antal børn, der skal være ifølge kontrakten," siger Jørn Sørensen, som understreger, at der ikke bliver tale om afskedigelser, fordi kommunen på den anden side skal skaffe plads til ekstra 340 børn i de kommende år.

Besparelsen på udsatte børn og unge skal ske ved i højere grad at klare problemerne i nærområdet frem for dyre anbringelser.

"Det er en strategi, vi har gode erfaringer med i Holbæk og Svinninge," siger Jørn Sørensen.

Claus Clemmensen, der er faglig sekretær i BUPL Midtsjælland, har meget vanskeligt ved at se, hvordan det kan undgå at påvirke kvaliteten i institutionerne, når kommunen skærer i normeringerne.

"Medarbejderne er allerede hårdt pressede i forvejen, så selvfølgelig vil det kunne mærkes i det daglige pædagogiske arbejde. Alle taler om bedre kvalitet, og undersøgelser har vist, at de fleste mennesker faktisk ikke er interesserede i at slippe billigere i skat, hvis det går ud over kvaliteten i den offentlige service."





Ny Silkeborg Kommune:



Under laveste fællesnævner

Især Silkeborg skal lægge ryg til besparelser på institutioner, når kommunen lægges sammen med Gjern, Them og Kjellerup. Men de tre øvrige går heller ikke ram forbi

Farvel til to pædagoger og en medhjælper. Det er de barske realiteter i den integrerede institution Børnegården i Silkeborg, hvis politikerne i den nye midtjyske kommune holder fast i en spareplan, der fra nytår skærer 15 procent af institutionens budget.



Børnegårdens leder, Annie Thomsen, forudser, at hun står over for noget af en motiveringsopgave.

"Det har begejstret pædagogerne, når vi gennem de seneste år har arbejdet med pædagogiske læreplaner og indsatsområder. De har oplevet, at faget har flyttet sig fra pasning til udvikling og læring. Jeg frygter, at den positive ånd og engagementet fader ud, fordi det bliver meget vanskeligt at afse den nødvendige tid til forberedelse og evaluering af det pædagogiske arbejde. Og at børn og forældre vil opleve, at de voksne har mindre tid til at lytte, hjælpe og yde omsorg. Det bliver en svær øvelse for lederne at få den positive stemning tilbage, så vi igen får fokus på det, vi ved, vi rent faktisk kan," siger Annie Thomsen.

Hun savner en klar melding fra regeringen på, hvad den egentlig vil på institutionsområdet.

"De taler om mere kvalitet, men det er hele tiden de økonomiske knapper, de trykker på, og ikke de pædagogiske argumenter, der tæller. Det er meget svært at agere i forhold til, og man kan ikke lade være med at spørge sig selv, om det de rent faktisk vil, er at skabe et marked for privatisering."

Det bliver især Silkeborg, der må holde for i sammensmeltningen med de tre mindre kommuner, Gjern, Kjellerup og Them, fordi Silkeborg generelt ligger højere end de øvrige hvad angår normeringer og udgifter på institutionsområdet. Men som økonomien tegner nu, går de øvrige heller ikke ram forbi.

BUPL Østjylland har beregnet, at de samlede spareforslag vil koste omkring 90 stillinger på 0-6-års-området og 30-35 stillinger i SFO'erne. Ella Porskær (V), der er formand for Børn- og Ungeudvalget skønner noget lavere, ca. 100 stillinger på hele institutionsområdet i den nye kommune.

"Vi har bedt om at få tilført ni millioner til området, men om Økonomiudvalget bevilger dem, ved vi ikke. Får vi de midler, lander vi i det mindste på den laveste fællesnævner, men som landet ser ud lige nu, ligger vi under," siger Ella Porskær.

Hun forklarer, at de voldsomme besparelser skyldes en kombination af harmoniseringen mellem kommunerne, hvor man har ønsket at skabe sig et råderum på fem procent i forhold til de fire kommuners samlede budgetter, udligningsreformen, som trækker penge ud af kommunen, og at serviceudgifterne ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) kun må stige 0,5 procent, mens befolkningsstigningen i de fire kommuner er på 1,7 procent.





Syddjurs Kommune:



Forståelige frustrationer

De voldsomme besparelser, der er lagt op til i den nye kommune, kan ikke undgå at påvirke medarbejdernes engagement, erkender borgmester Vilfred Friborg Hansen. Han vil ikke afvise, at der er afskedigelser på vej

"Jeg ikke alene forstår - jeg deler medarbejdernes frustrationer". Under den overskrift beder borgmester i Syddjurs Kommune, Vilfred Friborg Hansen (S), i et indlæg på kommunens hjemmeside medarbejderne om på den anden side også at have forståelse for politikerne i Sammenlægningsudvalget, når de spiller ud med store besparelser.

"Kommunalreformen kræver en voldsom indsats fra alle medarbejdere, og der har været arbejdet med både flid og engagement på sagen. Jeg er klar over, at de voldsomme besparelser, der er lagt op til, ikke kan undgå at påvirke engagementet. Alligevel håber jeg, at medarbejderne vil kunne se, at vi står over for en bunden opgave, hvor vi alle sammen er nødt til at yde vores," skriver borgmesteren.

Tilsammen mangler de fire kommuner Rosenholm, Ebeltoft, Rønde og Midtdjurs 80 millioner kroner for at få enderne i budgettet til at hænge sammen. Og på grund af skattestoppet og den stramme aftale mellem regeringen og KL, er der kun sparevejen tilbage, påpeger han.

Politikerne har bedt forvaltningen om at finde spareforslag på syv procent inden for alle områder. Det kan godt ende med mindre, forklarer økonomidirektør Steen Thisted. Men da man samtidig skal harmonisere serviceniveauet, så det er ens i hele den nye kommune, vil nogen mærke en større besparelse end andre.

Eksempelvis bruger Rosenholm 52.000 kroner per barn på institutionsområdet, mens Rønde bruger 61.000 kroner, så medarbejdere og forældre i Rosenholm vil mærke mindre til sparerunden end de vil gøre i Rønde.

I sit indlæg på hjemmesiden lover borgmester Vilfred Friborg Hansen, at kommunen agter at leve op til intensionerne i den tryghedsaftale, den har indgået med de ansatte. Men:

"Som forholdene er, kan jeg ikke love, at der ikke vil ske afskedigelser, for det kan blive umuligt at undgå."

De kommunalt ansattes fagforeninger, som arbejder sammen i et lokalt mini-KTO, har erkendt, at besparelser kommer man ikke udenom, fortæller fællestillidsrepræsentant Kim Bent Ager (BUPL):

"Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at nedskæringerne bliver så lempelige, som muligt. Politikerne siger, de vil harmonisere nedad, men hvor lang ned, de vil gå, ved vi ikke endnu. Betyder det, at de øvrige kommuner skæres helt ned til niveauet i Rosenholm? I det hele taget savner vi nogle konsekvensbeskrivelser af hvordan, der skal harmoniseres og hvad, det konkret indebærer. Nyt i spil er, at noget af besparelsen kan hentes ved fælles ledelse af nogle af de mindre institutioner, og det vil vi ikke afvise på forhånd, hvis der er tale om institutioner, som ligger op ad hinanden," siger Kim Bent Ager.