Flere pædagoger trues og overfaldes

Spark, bid, slag, en kniv for struben eller verbale overfald. Det er, hvad en pædagog risikerer at blive udsat for på sit arbejde.

Og risikoen er steget voldsomt de seneste år, viser en ny opgørelse af voldssagerne i BUPL's arbejdsskadestatistik.

På seks år er antallet af arbejdsulykker, der skyldes vold, trusler eller chikane fra børn eller andre, således syvdoblet fra 5 tilfælde i 2004 til 38 tilfælde i 2009. Det svarer til en stigning på 660 procent.

"Det er stærkt bekymrende," siger Lis Pedersen, der er forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

Hun er ikke mindst bekymret, fordi der må være mange flere tilfælde med vold og trusler mod pædagoger end de relativt få, som BUPL registrerer.

Det medgiver sagsbehandler i BUPL Annemarie Lennartz. Hun kender mange af sagerne indgående og har været med til at udarbejde arbejdsskadestatistikken.

"Vi har en formodning om, at mange voldsepisoder og trusler slet ikke bliver anmeldt. Vi ser heller aldrig de sager, som medlemmerne selv behandler i arbejdsskade systemet," siger hun.



Knive og knytnæver. Flere af sagerne om grov vold eller trusler ligger i tykke blå omslagsmapper på Annemarie Lennartz kontor. Der er for eksempel sager om unge klubmedlemmer, som har truet deres pædagog med kniv eller knytnæver. Der er sager om forældre, som er gået amok i forbindelse med institutionens indberetning af et barn. Og der er også sager, hvor tilfældige trafikanter har overfuset pædagogerne, som har været på tur med børnene. Måske fordi gruppen har fyldt hele bussen, eller fordi pædagogerne har skældt ud på en vanvidsbilist.

"Sagerne er meget forskellige, og volden kommer både fra børn, forældre og andre. Men fælles for alle sager om vold og trusler er de store især psykiske følger, det har for de pædagoger, som bliver ramt," siger

Annemarie Lennartz og nævner en sag, hvor en 15-årig dreng smed en meget tung jernstol efter en pædagog.

"Stolen ramte hende over knæet og er som sådan en fysisk skade, men hun er også psykisk påvirket og lider af angstanfald, søvn- og koncentrationsbesvær. Hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have fået kraniebrud eller være død, hvis den meget tunge jernstol havde ramt hende i hovedet," siger Annemarie Lennartz.

De fleste sager handler om vold fra børn og unge. I alt er 64 arbejdsskadesager fra mellem 2004 og 2009 således sager, hvor børn eller unge er voldsudøveren. Det er ikke sager om små tjat eller kast med legetøj, men decideret vold.

Annemarie Lennartz vurderer, at meget af volden er begået i affekt.

"Ofte er pædagogen ikke det direkte mål for volden. Det kan være sager, hvor pædagogen skal skille to slåssende unge ad og selv får sig nogle spark, slag eller måske en skalle med på vejen. Eller det kan være sager med socialt handicappede børn, som kan blive udadreagerende, hvis der er et eller andet, de ikke kan forstå, eller fordi de har svært ved at udsætte deres behovstilfredsstillelse," siger Annemarie Lennartz.



Amok over småting. Mens børnene tyer til spark, slag og direkte fysisk vold, bliver det ofte ved truslen om vold, når voldsudøveren er en forælder eller en anden voksen. Ifølge BUPL's arbejdsskadestatistik har børn eller unge i kun tre sager truet en pædagog, hvor voksne derimod i 37 sager har udsat pædagogen for trusler, chikane eller uretmæssige beskyldninger. I syv tilfælde har de gjort alvor af truslen.

Annemarie Lennartz er især overrasket over, hvordan tilsyneladende ganske små ting kan få voksne til at gå amok på pædagoger.

"Det behøver ikke at være sager, hvor forældrene reagerer på en indberetning, eller på, at pædagogerne skal sige noget ubehageligt om barnet. Det kan også være helt små kommentarer, som at madpakken ikke er i orden, eller at der mangler noget skiftetøj," siger Annemarie Lennartz.

Hun har også set voldssager, hvor småtingene blot var den gnist, der tændte et meget større bål.

"Da krigen i Libanon stod på for et par år siden, oplevede nogle pædagoger, at palæstinensiske forældre, der havde været strandet hos familie i Libanon, kom hjem til Danmark og var meget aggressive. De var traumatiserede af krigsoplevelserne, og der skulle ikke så meget til, før de flippede ud," siger Annemarie Lennartz.



Volden er ny. BUPL's forretningsudvalgsmedlem Lis Pedersen var selv daginstitutionspædagog for 20 år siden. Hun mener, at vold og trusler på grund af en kommentar om manglende sutsko var helt utænkeligt for bare 10 år siden.

"Der var da en sag i ny og næ med en rockerlignende type, som var kravlet over hegnet til en institution og havde truet en pædagog på legepladsen. Men det er nyt, at volden og chikanen nu også forekommer i helt almindelige samtaler med forældre om skiftetøj til børnene," siger Lis Pedersen.

Også Jørgen Møller Christiansen, der er arbejdspsykolog i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), har lagt mærke til den voksende vold mod pædagoger i almindelige daginstitutioner.

I 2005 var han med til at lave en FTF-undersøgelse om vold mod forskellige faggrupper. Undersøgelsen viste, at 17 procent af pædagogerne havde været udsat for vold eller trusler om vold, og det tal er i 2009 ifølge en ny FTF-undersøgelse steget til 20 procent.

"Alle de undersøgelser, jeg har kendskab til, viser enstemmigt, at tallene for vold og trusler mod pædagoger er svagt, men stabilt stigende, så der er noget om snakken," siger Jørgen Møller Christiansen.

Han vil også gerne give et bud på årsagerne til stigningen.

"Når det handler om volden fra børnene, skyldes en del af stigningen nok, at kommunerne siden 2006 har hjemtaget børn og unge fra de amtslige specialtilbud. Der er således kommet flere krævende og udsatte børn og unge i normaltilbud, som måske ikke er gearet til dem," siger han og sammenligner med erfaringer fra lærerområdet, der viser, at især elever med særlige behov og adfærdsvanskeligheder udøver vold mod lærere, ligesom der forekommer langt mere vold mod socialpædagoger end mod daginstitutionspædagoger.

"Når man så får nogle af de specielle børn ind i daginstitutionerne, må man forvente, at volden flytter med," siger han.



Mindre respekt. Når Jørgen Møller Christiansen skal give sit bud på årsager til den stigende vold mod pædagoger fra forældre og andre voksne, finder han en del af forklaringen i manglende respekt for ikke bare pædagoger, men alle offentligt ansatte.

"Vi ser, hvordan togpersonalet bliver overfuset, når de skal tjekke billet, buschauffører bliver skældt ud og dyttet af på vejene, mens brandbiler og politi oplever at blive stenet, når de rykker ud på Nørrebro til ulykker eller uro," siger Jørgen Møller Christiansen.

Når det handler om lærerne, viser disrespekten sig, ved at forældre tager deres børn ud af skolen og sætter dem i privatskoler. På daginstitutionsområdet hersker det, som arbejdspsykologen kalder 'alle kan da passe børn-holdningen'.

"Det er selvfølgelig positivt, at man ikke ligger under for autoriteter, men det er uværdigt, når opgøret med autoriteter og 'jeg er mig selv nærmest-holdningen' bevirker, at vi opfører os uanstændigt over for hinanden," siger Jørgen Møller Christiansen.

Han mener, at en udbredt egocentrisme og øget individualisering gør det for eksempel svært for en forælder at tænke ud over egne behov og sætte sig ind i en pædagogs hverdag.

"Vi er mindre tålmodige over for hinanden, og der skal ikke så meget til, før vi tænder af. Lunten er blevet kortere," siger han og eksemplificerer med forældre, der bander og stresser over lukkedage og ufleksible lukketider i daginstitutionerne. Og frustrationerne risikerer at gå ud over frontpersonalet.

"Det er pædagoger og andre offentligt ansatte, som står for skud, når borgerne oplever, at institutionerne ikke kan leve op til deres høje krav om service. Og når man er sig selv nærmest, er det svært at se, at de offentligt ansatte faktisk knokler for at opfylde stadig større krav, samtidig med at deres vilkår for at udføre arbejdsopgaverne bliver forringet," siger Jørgen Møller Christiansen.



Øget opmærksomhed. Heldigvis finder de offentligt ansatte sig heller ikke i alt, og en positiv side af en stigning i antallet af arbejdsskadesager om vold og trusler blandt pædagoger er ifølge Jørgen Møller

Christiansen, at der er skabt øget opmærksomhed omkring vold på arbejdspladserne, og at de ansatte er blevet bedre til at anmelde volden.

"Især politiet har gjort en ihærdig indsats for, at deres betjente skal anmelde alle voldsepisoder. Det kan man læse direkte i statistikken, hvor de ligger langt over mange andre faggrupper," siger han.

Han peger også på, at forståelsen af vold i dag er bredere

"Det er blevet mere anerkendt, at psykisk vold i form af ydmygelser, spytten på og hån også er former for vold, der skal tages alvorligt," siger han.

Han har arbejdet med forebyggelse af vold på arbejdspladser og mener, at første skridt på vejen er at tale om og definere, hvad volden er. Dernæst skal man afsøge, hvor volden eksisterer på arbejdspladsen, og man skal nå til en fælles opfattelse af, at vold er uacceptabel. Her mener han, at pædagoger burde tænke lidt mere på sig selv end på brugerne.

"Ikke mindst blandt garvede pædagoger hersker der et tarzansyndrom, hvor man mener, man skal kunne klare alt. Pædagoger er en faggruppe med stor social ansvarlighed, og derfor lever mange pædagoger med lidt klask. Mange SFO-pædagoger kan godt forstå, at Khaled, Johnny og Mustafa slår fra sig indimellem, for de har det jo også hårdt derhjemme," siger Jørgen Møller Christiansen, som understreger, at det også er en form for vold, der tærer over tid.

"Det, der slider på de her pædagoger, er måske ikke så meget de klask, de indimellem får, men derimod følelsen af magtesløshed over at være vidne til børnenes og de unges deroute. Derfor er det så vigtigt at tale om, hvad der skader fysisk og psykisk på arbejdspladsen, så man kan sætte ind over for det, før det er for sent," siger han.

Ifølge forretningsudvalgsmedlem i BUPL Lis Pedersen vil ressourcer og penge til forebyggelse af vold på arbejdspladserne være givet godt ud.

"Vi kan jo se de alvorlige konsekvenser, volden har for de personer, der ender med en arbejdsskadesag. De har ofte både psykiske og fysiske mén efter arbejdsulykken, og det har betydning for, om de senere kan have et almindeligt arbejde. Udgifterne i forbindelse med erstatninger, sygedagpenge og sygefravær på grund af følgerne af vold og trusler er langt større i længden for kommunerne end at sikre deres ansatte et sundt og sikkert arbejdsmiljø," siger Lis Pedersen.

"Og det har de pligt til," fastslår hun.



Vold, chikane og trusler mod pædagoger

2004 2009

Vold fra børn/unge (fysisk) 3 18

Udsat for trusler/chikane 1 15

Vold fra andre (fysisk) 1 2

Uretmæs. beskyldninger 0 3

I alt 5 38



Kilde: BUPL's arbejdsskadestatistik 2004-2009.



Offentlig ansatte, der har oplevet eller været udsat for vold på arbejdet

Faggrupper Andel i procent

Politi og forsvar 34

Undervisning (folkeskolelærere) 21

Pædagogik (pædagoger) 20

Sundhed (jordemødre,

ergoterapeuter og sygeplejersker) 15

Offentligt ansatte FTF'ere 19



Kilde: FTF's undersøgelse om Sundhed og Trivsel, 2009.





Fakta om vold og voldsofre

• Pædagoger har en øget risiko for at blive udsat for vold og trusler.

• De mest hyppige psykiske følgevirkninger er depression, angst og

reduceret selvværd.

• De fysiske reaktioner kan være søvnløshed og impotens.

• Ansatte, der har været udsat for vold og trusler på jobbet, har flere sygedage.

• Ansatte, der har været udsat for vold og trusler, bliver oftere langtidssygemeldte.



Kilde: ftf.dk