Finanslov: For få penge til mad og lukkedage

Hverken BUPL eller kommunerne er begejstret for den obligatoriske madordning og færre lukkedage i daginstitutioner, som er en del af den nye finanslov.

Selv om politikerne viser vilje til at gøre noget godt for børnene og deres familier i den nye finanslov med en obligatorisk madordning og færre lukkedage, kan BUPL's begejstring ligge på et lille sted.

I den forældrebetalte madordning, som skal indføres i vuggestuer og børnehaver fra 2010, er der hverken tænkt på køkkenfaciliteter i institutionerne, eller om der er personale nok til at løfte opgaven.

"Hvis prisen er færre pædagoger til børnene, er jeg sikker på, at forældrene hellere vil blive ved med at smøre madpakker," siger BUPL-formand, Henning Pedersen.

Lukkedagene, som ifølge finansloven ikke længere må ligge på enkeltstående hverdage, er hverken pædagogernes eller forældrenes kop te.

"De bruges som en besparelse. Men der er kun tale om en forbedring, hvis de afsatte 50 millioner kroner dækker omkostningerne ved færre lukkedage," siger BUPL-formanden.



Vælgerbedrag siger KL. I Kommunernes Landsforening (KL) er formand, Erik Fabrin (V) heller ikke glad for den nye finanslovs tiltag i daginstitutionerne. Han kalder det for vælgerbedrag, at det nu bliver muligt for kommunerne at opkræve flere penge for den mad, som i dag er gratis i vuggestuerne. Samt at der ikke er afsat nok penge til at afskaffe lukkedagene.

"Der er kun én udvej til at indfri regeringens løfter om færre lukkedage, og det er tyndere bemanding, hvilket er perspektivløst, når forældre samtidig vil have mere kvalitet i pasningen," siger han.

KL-formanden kan heller ikke se, hvordan madordningen kan hænge sammen økonomisk.

"Hvor får du et godt måltid til 15 kroner om dagen," spørger han og peger igen på de færre ansatte som eneste løsning, hvis kommunerne skal finde penge til at realisere løftet om mad til småbørnene.



Betaling for gratis mad. Den nye madordning er skruet sådan sammen, at kommunerne kan hæve forældrenes egenbetaling fra 25 procent til 28 procent af udgifterne til en daginstitutionsplads.

Men otte ud af ti vuggestuebørn får allerede mad, som deres forældre ikke betaler mere for. Hvis en kommune hæver forældrebetalingen, kommer deres forældre til at betale ekstra.

Lars Barfod, konservativ finansordfører, mener, at kommunerne bare kan undlade at hæve egenbetalingen. Socialdemokraterne frygter dog, at nogle kommuner vil være fristet for at få flere penge i kassen.

"Vi håber selvfølgelig, at de ikke gør det. Men kommunerne har jo i forvejen en presset økonomi på grund af regeringens meget stramme tøjler," siger finansordfører for Socialdemokraterne, Morten Bødskov.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.