Finanslov 2006 - Merituddannelse truet

Regeringen er ved at lukke en populær uddannelse til meritpædagog, som medhjælpere med mange års arbejde i børnehaver og vuggestuer har brugt til at få sig en rigtig uddannelse, skriver Politiken lørdag.

Regeringen lægger i finanslovsforslaget op til at sætte brugerbetalingen op med 62 procent. Og det vurderer pædagogrektorerne tager livet af uddannelsen.

"Vi tror ikke, at nogen kan betale det her. Det betyder en lukning af den uddannelse. Det er simpelthen dødsstødet", siger formand for Pædagogernes Rektorforsamling Søren K. Lauridsen til Politiken.

Rektor på Dannerseminariet i Jægerspris Søs Bayer er enig. Ud af seminariets godt 400 pædagogstuderende læser de 15 procent til meritpædagog. De betaler i dag 8-9000 kroner om året for uddannelsen, og hvis finanslovsforslaget om brugerbetaling gennemføres, skal de studerende i stedet hoste op med 15-17.000 kroner.

"Jeg kan være meget betænkelig ved, om vores meritstuderende er i stand til at betale så store beløb for en uddannelse," siger hun.

Hvert år tager godt 1.700 voksne den to et halvt år lange uddannelse til meritpædagog. Forudsætningen for at blive optaget er mindst fem års erhvervserfaring fra børnehaver, vuggestuer og fritidshjem, og derfor er de studerende typisk over 30 år. Søs Bayer kalder det et tab for pædagoguddannelsen, hvis nogle medhjælpere fravælger uddannelsen på grund af øget brugerbetaling.

"De meritstuderende har stor betydning for studiemiljøet. De bidrager med en enorm stor praktisk erfaring og har valgt uddannelsen, fordi de har en kolossal lyst til at lære. De savner det fundament, en uddannelse kan give dig i det daglige arbejde, og de ønsker at fordybe sig i særlige interesseområder, som de har haft stor erfaring med. De er simpelt hen ønskestuderende for enhver lærer, og vi vil nødigt undvære dem på uddannelsen," siger rektoren.



Vigtigt alternativ. På det pædagogiske arbejdsmarked udgør pædagogmedhjælperne i dag 30-40 procent af de ansatte, og forretningsudvalgsmedlem i BUPL Allan Bauman vil som Søs Bayer savne medhjælperne på pædagoguddannelsen.

"Der er brug for alternative indgange til pædagoguddannelsen, og der er heldigvis mange medhjælpere, som ønsker at uddanne sig til meritpædagog. Vores primære interesse er selvfølgelig, at så mange som muligt får den almindelige pædagoguddannelse, men vi har også en samfundsmæssig forpligtigelse til at tilbyde alternative veje til uddannelse. Pædagogisk arbejde er mangfoldigt, og derfor er det også vigtigt at sikre, at pædagogerne i en institution tilsammen har så bred en vifte af kvalifikationer som muligt, og det gør man ikke nødvendigvis ved at sende alle igennem den samme uddannelse," siger Allan Baumann.

Stigningen i brugerbetalingen på meritpædagoguddannelsen vil, hvis forslaget vedtages, træde i kraft til næste år. Også brugerbetaling til meritlærer og universitetsfag er ramt, og regeringen skriver i sit finanslovsforslag, at man vil: "harmonisere tilskuddene til åben uddannelse på videregående niveau" så de "svarer til forholdene for efteruddannelse af for eksempel ufaglærte og faglærte".

Allan Baumann mener, det er et skridt i den forkerte retning.

"Regeringen taler om, at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, og har i finanslovsforslaget gjort uddannelse til et hovedindsatsområde, men det her forslag om harmonisering i brugerbetalingen gør det bare mere besværligt at tage en uddannelse. Regeringen kunne i stedet have valgt at harmonisere ved at gøre det billigere for alle at efteruddanne sig," siger Allan Baumann.



Haarder afviser. Overfor Politiken afviser undervisningsminister Bertel Haarder (V), at ændringerne i tilskuddene til efteruddannelse strider mod regeringens egne intentioner om, at flere skal have en uddannelse.

"Vi skal vænne os til at se uddannelse som en investering - og vi har valgt at lave fælles vilkår for alle, der uddanner sig og har indtægter ved siden af", siger Bertel Haarder.

Undervisningsministeren ser stort på, om pædagogmedhjælperne får opkvalificeret deres praktiske kunnen gennem uddannelse.

"Det er så vidt jeg ved nogle, der i forvejen har job", siger han til Politiken.

Formanden for Pædagogernes Rektorforsamling, Søren K. Lauridsen, påpeger, at mange af de meritstuderende bruger deres fritid på studierne og desuden må gå ned i tid og løn på arbejde for at klare sig igennem studiet. Han finder derfor regeringens retorik meget hul, og Søs Bayer, rektor på Dannerseminariet i Jægerspris, er bange for amerikanske tilstande.

"Det er dybt betænkeligt, at vi nu nærmer os tilstande som i Amerika og andre lande, hvor man skal være rig for at tage en uddannelse. Min største anke i forhold til det nye forslag er, at vi med øget brugerbetaling får en skævvridning i hele vores uddannelsessystem. Dem, der har penge, kan få, og dem, som ingen har, må gå. Det mener jeg ikke er et demokrati værdigt," siger hun og kalder det ubegribeligt, at en regering, som siger, man vil satse på uddannelse, udelukker en hel gruppe mennesker fra at få netop en uddannelse.

"De meritstuderende udgør en stor del af vores eksistensgrundlag, og vi vil nu prøve at gøre uddannelsen så attraktiv og så god, at de studerende er indstillet på at betale den sum, det koster. Men jeg håber, regeringen fatter sig og tager forslaget af bordet," siger hun.

Flere seminarier har i dag udfaset studiet til meritpædagog, fordi det i forvejen ikke er nogen guldgrube at drive meritpædagoguddannelsen. Meritstuderende giver i forvejen ikke et lige så stort taxametertilskud som ordinært studerende.

"Men vi har valgt at drive uddannelsen, fordi vi finder det vigtigt at uddanne pædagoger med andre kvalifikationer end de gængse," siger Søs Bayer.



8 milliarder til børnene

Torsdag fremlagde regeringen sit finanslovsudspil, der helt i tråd med valgkampen afsætter 8 milliarder kroner til børnefamilierne. Til næste år bliver børnefamilierne tilgodeset med 600 millioner kroner, og af dem går 100 millioner kroner til at forbedre kvaliteten for børnene i daginstitutionerne.

BUPL har flere gange undersøgt forældrenes ønsker på daginstitutionsområdet. Hver gang peger et stort flertal på, at de ønsker kvalitetsforbedringer frem for lavere takster.

Lavere takster er ellers et andet tema på finansloven. Taksterne reduceres således, at forældrebetalingsandelen for børn under tre år per 1. januar 2006 reduceres fra i dag maksimalt 33 procent til 25 procent af betalingen. Fra januar 2007 reduceres forældrebetalingen tilsvarende for børn i skolealderen. Endelig rettes fokus mod børnechecken, således at familieydelsen fra januar 2008 øges med 2000 kroner årligt per barn under tre år. Øvrige tiltag på børneområdet er gratis museumsbesøg til børn og unge, barselsfond, stop for forældrebetalingsandel indtil de nye takster træder i kraft og tiltag i forbindelse med skilsmisse og forældremyndighed.

Læs mere på www.bupl.dk.