Fik job i ingenmandsland. Henrik blev vild med vuggestuen

Der ventede Henrik Madsen en stor overraskelse under jobsamtalen i Børnehuset Eskebækparken, Skanderborg Kommune. Han havde søgt et job som børnehavepædagog, men fik så at vide, at den ledige stilling var i vuggestueafdelingen.

»Som jeg selv husker det, formåede jeg at holde masken i rette folder, men min leder siger, at han aldrig glemmer udtrykket i mit ansigt,« fortæller Henrik Madsen, der i dag har været ansat i vuggestuen i mere end et år og slet ikke ser sig selv løbe af pladsen for noget andet job.

Tidligere havde han langtfra varme følelser for vuggestuearbejdet.

»Min kammerat var i praktik i en vuggestue, da han læste til pædagog. Jeg kunne jeg slet ikke forstå, at han kunne holde ud at arbejde i en vuggestue med de her bittesmå mennesker, som ikke siger noget, ikke forstår noget og knap kan gå. Jeg troede, at arbejdet bare var bleskift og gråd,« siger Henrik Madsen.

Han er en af få mandlige pædagoger, der ­vælger at arbejde med de allermindste. Nye tal fra BUPL viser, at der kun er 37 mænd ansat i vuggestuer, 542 i børnehaver, og godt 1.122 i integrerede institutioner. Det betyder, at mænd kun udgør 2,7 procent af de ansatte i vuggestuerne, 6,7 procent i børnehaver og 6,8 procent i integrerede institutioner.



Vild med jobbet. Fordommene har Henrik Madsen i den grad fået revideret, efter at 17 glade og givende tumlinge i Eskebækparkens vuggestue er blevet hans hverdag.

»Der er da gråd og bleskift, men det er aldrig det, jeg husker, når jeg går hjem fra arbejde. Der er ikke meget, der kan slå, at en toårig kommer én løbende i møde og erklærer ’du er min bedste ven’. Relationsarbejdet fylder mest, og til alle ­pædagoger, der vil gøre en forskel, kan jeg klart anbefale vuggestuearbejdet. Jo tidligere du ­møder børnene, jo mere kan du gøre for at hjælpe dem på vej i deres udvikling. Det er så spændende, og jeg er vild med mit arbejde,« siger Henrik Madsen.

»De få mænd, der er på småbørnsområdet, vælger som regel at arbejde med de ældste af børnene,« fortæller Lotte Brun Hansen, dagtilbudsleder i Skanderborg Vest, som Eskebækparken hører under. Hun mener, pædagoguddannelsen bør inspirere mænd til at søge flere vuggestuepraktikker. I dag vælger de ofte praktik på fritids-, klub- og specialområdet.

Da Henrik Madsen selv læste til pædagog, ville han også arbejde på det socialpædagogiske område, og han var handicaphjælper, før han i 2013 færdiggjorde pædagoguddannelsen og søgte ind på daginstitutionsområdet.

»Nu skulle uddannelsen bringes i spil,« siger han.



Faglighed først. Han understreger, at fagligheden kommer først i alt ­arbejdet med vuggestuebørnene, men medgiver, at køn har en betydning.

»Jeg kan se, at jeg som mand leger flere fysiske tumlelege med børnene, og så er jeg blevet den, der mest har fingrene i iPad’en, GoPro-kameraer og andet it-relateret arbejde. Man kommer jo med nogle interesser,« siger Henrik Madsen, der også er glad for at have to kønsfæller i institutionen – den pædagogiske leder og en medhjælper i børnehaven er mænd.

»Jeg snakker lidt fodbold med den ene, og den anden løber også,« siger han.

Henrik Madsen trives blandt børn og kolleger. Da ledelsen i forbindelse med et overgangsprojekt foreslog ham at følges med de ældste børn op i børnehaveafdelingen, takkede han nej.

»Jeg havde jo oprindeligt søgt en børnehavestilling, tænkte de. Men det er det nære omsorgsarbejde, jeg brænder for nu,« siger han.