Festival: Børneteatre i modvind

Nedtællingen til den årlige Børneteaterfestival er begyndt. Fra den 6. til den 13. april står Næstved og omegn på gloende pæle, når over 100 teatre opfører 150 forskellige forestillinger.

Bag de mange teateroplevelser ligger måneders hårdt arbejde, for teatrets magi opstår ikke af ingenting. Sveddryppende træning, improvisationer, prøver, prøver og atter prøver er forudsætningen for dansk børneteater af høj kvalitet.

Det kræver lyst, mod og penge. Men kronerne strømmer ikke ind børneteatrenes kasser, så nu supplerer mange med tidskrævende fundraising.



Børneteatrenes økonomi er afhængig af tilskud og dermed af politisk anerkendelse. Det sidste kniber det med trods kulturminister Brian Mikkelsens erklærede velvilje, mener mange børneteatre.

To store, væsentlige forandringer har ramt børneteatrene 1. januar 2007:

For det første budgetlove, som betyder, at staten har lettere ved at styre sine udgifter, mens teatrene har fået problemer med økonomien.

For det andet kommunalreformen, som har flået netværket mellem forvaltninger og børneteatre i stykker, så der ikke er nogen at sælge til.



Mangfoldigheden er truet. Derfor er årets festival en af de største og vigtigste nogensinde, mener sekretariatschef Henrik Køhler fra Teatercentrum, der er Kulturministeriets institution for børneteater.

Han er også uddannet skuespiller med erfaring fra børneteatret og ved, hvor skoen trykker:



Hidtil har staten givet kommunerne 50 procent refusion, når kommunerne købte børneteater. Det er nu ændret med en ny rammelov om refusion ved køb af forestillinger, så kommunerne får et fast rammebeløb fra staten, uanset hvor meget eller lidt teater de køber. Men jo mere teater de køber, jo mindre bliver refusionen pr. forestilling.

En anden ny rammelov betyder, at kommuner, der opretter egnsteater, også skal tage pengene fra et fast rammebeløb. Det beløb er alt for lille, så egnsteatrene har nu fået skandaløst dårlige vilkår, mener Henrik Køhler.

Dertil kommer, at kommunerne i første halvdel af 2007 stort set ikke købte børneteater.



"Kommunalreformen havde fjernet grundlaget. Mennesker i forvaltningerne med ekspertise på området er fyret eller flyttet til andet arbejde. De nye har ingen viden om eller kontakt til børneteatrene, og nogle kommuner har ikke nået at bevillige penge til børneteater," siger Henrik Køhler.

Det har allerede negative konsekvenser for børneteatrenes publikum. Både egnsteatre og turnerende teatre skærer ned på produktionsbudgetterne for at indhente tabene fra 2007. Tre medvirkende bliver til to, og store produktioner sløjfes. Henrik Køhler forudser en (fra)sortering blandt teatrene, og at nye teatre får sværere ved at bide sig fast. Det truer udviklingen og mangfoldigheden i børneteatret, mener han.



Statsensemblet lukkes. Den vurdering deles af de teaterfolk, der står midt i suppedasen. Børn&Unge har besøgt Danmarks første statsensemble for børneteater, Corona La Balance. Det bliver også det sidste. Kunstrådet under Kulturministeriet oprettede ensemblet, men da rådets tværpulje blev beskåret fra 40 millioner kroner til 15 millioner, forsvandt tilskuddet på seks millioner kroner til Corona La Balance.

Men nu prøver Corona La Balanca at blive et lille storbyteater i København og få støtte til turnévirksomhed.



"Vi kan sagtens mærke uroen og uvisheden hos formidlerne. Der har været nedgang i salget på grund af kommunalreformen," konstaterer Jørgen Carlslund, kunstnerisk leder på Corona La Balance.

Han spår, at forvaltningernes konsulenter køber børneteater for kommunerne fremover, og færre vil vælge, hvad børnene skal se. Konsekvensen vil være flere opførelser af den samme forestilling i stedet for mangfoldighed.

Andre har også erfaret, at der købes mere af det samme - eller ingenting.

"Det er et kollaps, hvis ikke forvaltningerne sætter nye til at varetage området. Vil man have børneteater som en underholdningsmaskine, der kan måles og vejes, bliver det metervare-teater. Det er da træls," siger Hans Hartvich fra Thy Teater.



Han kalder nedgangen i salget eklatant og helt ude af proportioner. I Thy har teaterfolkene knoklet for at genetablere kontakter i deres egen forvaltning. Men da de skulle ud i landet og sælge, var der ingen til at købe. Thy Teater klarer sig dog ved at tage ud og lave workshops for voksne med sit interaktive dukketeater-eksperimentarium.

Det lille, nye Beagle Teater i Århus har også oplevet et mærkbart fald i salget i 2007. Alligevel er performer Bjørn W. Olesen optimist. Han tror, at nye kontaktpersoner i forvaltningerne måske vil kunne se på nye teatre på andre måder.



Teater udvikler børnene. Men hvis børneteatret mister mangfoldigheden, er det så stadig værd at bruge tid og penge på? Ja, bestemt, for teateroplevelser er vigtige for børns udvikling.

Sådan lyder det fra Lundby Børnehave på Tåsinge, som får tilbudt en gratis forestilling om året af Svendborg Kommune.

"Når børn ser teater, bruger de alle sanser, uanset hvilke forudsætninger de har. Alle kompetencer findes i teatret, og vi er helt sikre på, at det udvikler dem," siger børnehaveleder Elsebeth Hedegaard Larsen.

Desuden inspirerer det at se teater, for i Lundby Børnehave laver de selv meget teater.

I Børnehaven Nürnberggaarden på Amager står oplevelsen af kulturelle aktiviteter nedskrevet i læreplanerne. Zoologisk Have må forældrene så tage sig af.



"Når vi tager i teatret, får børnene noget helt andet ud af oplevelsen, end hvis vi læser en historie. Sprogligt er det godt for vores mange tosprogede børn," mener børnehaveleder Jeanne Freytag.

Nürnberggaarden er selvejende og køber forestillinger direkte hos børneteatrene. Så de mærker ikke direkte teatrenes problemer med refusion og forvaltning.

Spørger man sekretariatschef Henrik Køhler fra Teatercentrum om børneteatret kan holde sig oprejst i modvinden, er han trods alt optimist.

"I de nye storkommuner er der tendens til, at et egnsteater giver prestige, og egnsteatrene oprettes ikke på bekostning af de turnerende børneteatre. De har prøvet hårde tider før, så de klarer sig," mener han.





Det danske børneteater

Det danske børneteater er verdensberømt. I Danmark findes der cirka 120 børneteatre, der spiller for børn fra 1-16 år. Nogle er turnéteatre, andre egnsteatre, hvoraf en del også turnerer. På den årlige børneteaterfestival - fra den 6. til den 13. april i Næstved - spiller godt 100 børneteatre op mod 500 forestillinger i løbet af en uge.

Læs mere om børneteater og teaterfestival på www.teatercentrum.dk





Sponsorhjælp for millioner

Fundraising er blevet en del af børneteatrenes overlevelsesstrategi. Det drejer sig ikke kun om at skaffe sponsorkroner, men om støtte i form af bilreparationer, lave huslejer, håndværkerhjælp og lignende. I 2007 modtog børneteatrene sponsorhjælp svarende til seks millioner kroner.



Kilde: Børneteateravisen