Farvel til madkassen

Jeg savner min madkasse. Der var en prinsesse på," lyder det fra en af pigerne i børnehaven Vibevænget i Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe er en af de 19 kommuner, som er klar med den tvungne frokostordning i børnehaver og vuggestuer fra årsskiftet. Men mange børn har haft svært ved at give slip på deres madkasse, oplyser leder i Vibevængets børnehave, Dorte Duelund Pedersen.

"Det er især de større børn, som har givet udtryk for, at de savner den. Det er noget, de har med hjemmefra, og derfor har det været svært for mange at sige farvel til den," siger hun.

I stedet får de godt 40 børn i Vibevængets børnehave nu mad, der er tilberedt i børnehaven. Den dag, Børn&Unge er på besøg, er der rugbrød, leverpostej med ristede løg, sild, hjemmelavet ægge- og tunsalat samt agurker og peberfrugter på bordet. Særligt de ristede løg er eftertragtede. Flere børn vil bare gerne have en mad med de små sprøde sager. Men det går ikke, lyder det formanende fra pædagogerne. Der er ingen smør eller minarine. Børnene skal lære at spise rugbrød uden fedtstof. Der er jo mange børn, som er overvægtige, lyder det forklarende fra børnehavens køkkenmedarbejder, Birgit Wisti, som har været på et kommunalt kursus, der skal sikre, at maden er ernæringsmæssigt rigtigt sammensat.

"Men vi er på den, når Birgit er syg. Det er heldigvis sjældent, men når det sker, må vi selv tage over. Og det tager tid fra det pædagogiske arbejde," siger Dorte Duelund Pedersen.

I Gladsaxe bliver maden i 55 af kommunens 65 institutioner produceret i institutionen. I de 10 øvrige institutioner kommer maden udefra.

Sådan ser det også ud i langt de fleste af de 19 kommuner, som er klar med frokostordningen 1. Januar. 18 ud af 22 kommuner har egenproduktion helt eller delvist, viser en undersøgelse, som Børn&Unge har foretaget blandt de 22 kommuner, der ifølge Indenrigs- og Socialministeriet skulle starte madordningen ved årsskiftet. Og langt de fleste steder er der ansat en køkkenmedarbejder til at lave maden.

Men Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening (FOLA), frygter, at kvaliteten ikke er god nok.

"Jeg frygter, at maden ikke er god nok. Det er ikke tilfredsstillende at give børnene industrirugbrød med 'Stryhns den bedste'. Århus er et skrækeksempel. Her er maden så ringe, at forældrene selv må smøre madpakker. Madordningen er jo indført for at lære børn noget om sunde madvaner. Og det gør man ikke på denne måde," siger han.



For dyrt med mad udefra. Når så mange kommuner er endt med at producere maden selv i daginstitutionerne, hænger det sammen med, at det har været svært at finde virksomheder, som var interesseret i opgaven, og som kunne levere maden til den pris, kommunen ville betale, oplyser flere kommuner til Børn&Unge. Kun institutioner i Egedal og Morsø Kommuner får maden leveret udefra. Odder Kommune havde også besluttet, at maden skulle komme udefra. Men de tilbud, kommunen fik fra leverandørerne, var for dyre, så derfor blev planen skrinlagt. Og det er et billede, Lars Klingenberg kan nikke genkendende til.

"Når køkkenerne er etableret, er det billigere for kommunerne selv at producere maden. De kan selv købe ind på tilbud og minimere omkostningerne," siger han.

I Vibevængets børnehave er det netop køkkenmedarbejder Birgit Wisti, der køber ind og lægger en madplan. Hun ved på forhånd, at der er 11,60 kroner om dagen pr. barn. Men det rækker, forsikrer hun.

Dagen før Børn&Unge var på besøg, fik børnene hjemmelavet minestrone, og der er penge til at købe økologisk - i hvert fald, når det gælder nogle af madvarerne. Gladsaxe Kommune har et mål om, at 60-70 procent af maden skal være økologisk.

Fire kommuner har økologi. Ellers er det de færreste kommuner, som har fokus på økologi. Undersøgelsen blandt de 22 kommuner viser, at kun fire kommuner serverer mad, der er delvist økologisk.

Der er dermed stor forskel på den mad, kommunerne serverer for børnene. Men hvis børnene skal lære noget om gode madvaner, er det nødvendigt at hæve niveauet over hele linien, mener Lars Klingenberg.

"Der er stor forskel på, hvad man serverer i de danske hjem. For nogle vil madordningen være fin, mens andre vil være utilfredse. Men hvis madordningen skal give mening, er det nødvendigt at hæve overliggeren. Det er ikke nok, at maden ernæringsmæssigt er i orden. Den skal også give børnene en god oplevelse og lære dem om sunde madvaner. Når jeg inddrager mine egne børn i madlavningen, kan jeg se, at de bliver stolte af det produkt, de har lavet. Så kan jeg næsten få dem til at spise løgringe," siger Lars Klingenberg.



Madpenge ryger i kommunekassen. Undersøgelsen blandt de 22 kommuner viser også, at flere kommuner blot har ladet de ekstra midler, som ordningen blev tilført i forbindelse med kommuneforhandlingerne i sommer, gå direkte i kommunekassen. Det gælder Hillerød, Egedal, Billund og Silkeborg Kommuner.

Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik i sommer en aftale, som tilsammen giver kommunerne 400 millioner kroner ekstra til ordningen. Pengene er dog ikke øremærkede. Og mindst fire kommuner har ind til videre ladet pengene indgå i kommunekassen. Det begrunder de med, at ordningen i forvejen er dyr.

Men Lars Klingenberg er vred.

"Det er en skandale, at de bare indgår i kommunekassen. Pengene var jo tiltænkt madordningen. Derfor vil jeg opfordre forældrene til at gå kritisk til værks de steder, hvor det er tilfældet. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at ordningen er underfinansieret, og at kommunerne har svært ved at løfte den økonomiske opgave," siger han.

En stor del af de 22 kommuner, Børn&Unge har interviewet, oplyser samtidig, at det endnu ikke er afgjort, hvad de ekstra midler skal gå til.



Hvilken mad får danske børn?

• I 18 ud af 22 kommuner bliver maden helt eller delvist produceret i institutionen. Det gælder, København, Frederiksberg, Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Hillerød, Halsnæs, Solrød, formentlig Ærø, Billund, Vejle, Lemvig, Favrskov, Silkeborg, Samsø, Thisted og Århus.



• 6 kommuner har kun egenproduktion. Det gør sig gældende i Brøndby, Herlev, Albertslund, Halsnæs, Solrød og Samsø Kommuner, hvor maden bliver produceret i institutionen.



• 2 kommuner får mad udefra. I Egedal bliver der tale om et koldt måltid bestående af rugbrød og pålæg. Maden skal smøres i institutionen og bliver leveret fra et centralt køkken til kommunens 42 institutioner. På Mors bliver maden leveret af en lokal leverandør. Odder ville i øvrigt også have haft mad udefra. Men det blev for dyrt.



• 4 kommuner har fokus på økologi. I København, Gladsaxe, Albertslund og Hillerød Kommuner er en del af maden økologisk.



Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet offentliggjorde den 3. december en liste over 22 kommuner, der begynder den tvungne frokostordning 1. januar 2010. Børn&Unge har interviewet en række nøglepersoner i disse kommuner. Dog har det ikke været muligt at få interview i Læsø Kommune.



Om undersøgelsen

Indenrigs- og Socialministeriet offentliggjorde den 3. december en nyhed om, at 74 kommuner tilbyder frokost til børn i 2010. Af nyheden fremgår det imidlertid, at det kun er 22 kommuner, som tilbyder frokost fra 1. januar 2010. Børn&Unge har interviewet nøglepersoner i 21 af disse 22 kommuner. Det har ikke været muligt at få et interview i Læsø Kommune.



Undersøgelsen viser:

• 6 kommuner havde madordning i for­vejen. Det gælder Gladsaxe, Albertslund, Billund, Vejle, Samsø og Århus.

• Det er kun 19 kommuner, som er klar med madordning 1. januar 2010. Og ikke 22, som Indenrigs-og Socialministeriet ellers har oplyst. Halsnæs, Favrskov og Odder Kommuner er først klar i løbet af foråret.