Familiekonsulent i felten: Jeg skal sikre børn den bedste start i livet

Det er tidlig morgen, og der er kaos i køkkenet. De er kommet for sent op. Storesøster skal tage lillesøster med i skole, og det vil hun ikke. Der er ikke mælk til morgenmaden, madpakkerne er ikke smurt og skoletaskerne ikke pakket. Det er ikke, som det skal være. Mor råber op, og lillesøster ser ud, som om hun er ved at græde. Nu er klokken mange, og børnene skal afsted. Moren sætter sig ned og stirrer opgivende ud i luften. Lige nu kan hun slet ikke overskue noget som helst.

På en stol sidder pædagog Anette Bjørn Tholstrup. Hun er fluen på væggen. Hun siger ingenting, hun iagttager blot. Senere kan hun stille og roligt snakke med moren om det, hun har set, og hvad de sammen skal arbejde med.

Anettes job er at vejlede familier, som af en eller anden grund har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Arbejdet med udsatte familier og deres børn har stor politisk bevågenhed, både i kommunerne og på Christiansborg. Regeringen har for eksempel for nylig spillet ud med en milliard kroner til arbejdet med udsatte familier de første 1.000 dage af et barns liv. Både i dagtilbud og hjemme hos familierne.



Alle kan rammes. Anettes formelle titel er ’familiekonsulent’, men uanset formel titel er det hendes job at sikre børnene den bedst mulige start i livet. Det handler om at få de sårbare familier og de unge til at fungere så optimalt som muligt.

»Det kan være almindelige og velfungerende familier, og det kan være familier kendt af systemet i flere år – alle kan blive ramt af kriser,« siger Anette.

Der er mange forskellige opgaver at løse i Familie- og Ungekontakten, for som det hedder i beskrivelsen af ydelserne: ’Forældre ønsker det bedste for deres børn, men i perioder kan der opstå så store problemer, at familien kan have brug for professionel hjælp’.

»Vi har § 11 stk. 3-familier med lettere problemer, der kan klares med vejledning og rådgivning, og vi har § 11 stk. 7-familier, hvor der også er en diagnose, det vil sige et handicap, indover. Og så har vi de § 52-familier, jeg primært arbejder med, og hvor der er noget tungere problemstillinger,« fortæller Anette.



Alt er aftalt. Hendes arbejde er selvstændigt og fleksibelt. Hun har typisk et år til at hjælpe en familie videre, og hun forvalter selv, hvornår og hvor ofte, hun vil komme på besøg i familien. Det kan være om morgenen, eller om eftermiddagen, når børnene kommer hjem. Og det kan være flere gange om ugen. Ofte er hun med til skolemøder.

»Men jeg kommer aldrig uanmeldt, alt foregår efter aftale med familien. Jeg arbejder som regel med 15-16 familier ad gangen. I nogle familier er tre måneder nok, men der er også familier, hvor et år ikke slår til,« fortæller hun.

Under besøgene hos familierne observerer Anette, hvordan familiedynamikken og hierarkiet er. Hun er opmærksom på opdragelsen, trivslen, stemningen i hjemmet, hvordan der ser ud, og meget mere. Det kan hun alt sammen bruge, når hun sammen med faren og/eller moren løbende snakker det hele igennem og kommer med sine råd og sin vejledning.

Torsdagen har hun flerfamiliedag. Her er samles seks-otte familier med ret identiske problemer til fælles vejledning og rådgivning. De øvrige dage er Anette på landevejen, og hun oplever af og til forhold og betingelser, hvor det kan være svært at se en vej frem. Når det så lykkes, er glæden det større.

»En dag mødte jeg en mor og hendes yngste datter fra en familie, som jeg havde kendt i otte år, fordi jeg havde været indover ved alle tre søskende. Datteren var nu en smuk og velfungerende ung pige, og jeg fik at vide, at hvis det ikke havde været for mig, havde de ikke klaret det. Den slags oplevelser er det hele værd,« siger Anette, der også er vejleder for unge enlige mødre med behov for ekstra hjælp og støtte. Også her er målet klart: At sikre barnet den bedst mulige start i livet.

For Anette og hendes kolleger er det en meget konkret virkelighed at arbejde i. De gør status hvert halve og hele år for de enkelte familier. Derfor fylder arbejdet bag skærmen og det organisatoriske en del, men det er nu arbejdet ’i felten’ med familierne, Anette holder mest af.



25 års erfaring



Anette Bjørn Tholstrup er 48 år. Hun er uddannet fra Viborg Seminarium i 1994 og blev derefter døgninstitutionspædagog på børnehjemmet C. Knaps Minde i Silkeborg.

Efter otte år fik hun arbejde på den nye heldagsskole Ulvedalsskolen med børn med sociale, faglige og familiemæssige problemer. Samtidig videreuddannede hun sig som systemisk/narrativ familiebehandler.

Da familiedelen blev rykket fra skolen til det kommunale familiecenter, flyttede Anette med, og her har hun arbejdet siden. I dag hedder det Familie- og Ungekontakten.