Faglig kamp: Privatansatte uden overenskomst er på spanden

Siden 2005 er private børnehaver poppet op i det danske landskab som kanta­reller i en regnfuld sommer. Listen omfatter nu cirka 250 daginstitutioner, men antallet ændrer sig konstant, fordi nogle institutioner hurtigt lukker igen, mens nye kommer til. Det samlede antal er dog stigende.

Hver 5. af de private institutioner har ingen overenskomst. I mange tilfælde har det ikke den store praktiske betydning, fordi pæda­gogerne har samme løn- og arbejdsvilkår som deres offentligt ansatte kolleger. Men i BUPL er man stødt på ansættelseskontrakter, hvor vilkårene var langt ringere end normalt.

»Jeg har set kontrakter uden pension, uden løn under barsel og ikke fri ved barns første sygedag. Hvis det ikke står i kontrakten, at man er omfattet af funktionærloven, har man heller ingen rettigheder, hvis man bliver fyret. Det kan være en alvorlig sag,« siger Bettina Gottlieb, som er faglig konsulent i BUPL’s sekretariat på det private område, kaldt SLOK.

Private daginstitutioner har ingen drifts­overenskomst med kommunen, og de fast­sætter selv, hvor meget forældrene skal betale.

»Jeg vil ikke gætte på motiverne, men jeg kan konstatere, at institutionerne sparer en del penge, hvis de ikke betaler pensions­bidrag til deres ansatte. Men der er ofte tale om ren uvidenhed. Det gælder for eksempel der, hvor en gruppe forældre skal drive institutionen uden at kende til de almindelige overenskomstvilkår for pædagoger,« siger Bettina Gottlieb.



Den sorte liste. Muligheden for at åbne private børnehaver blev indført ved lov i 2005. Siden har BUPL gjort en stor indsats for at tegne overenskomster med så mange af de private som muligt. I regelen lykkes det uden de store sværdslag, understreger faglig sekretær Tonny Andersen, der er forbundets politisk ansvarlige for det private område.

»Vi gør meget ud af at sætte fokus på for­delene ved at have en overenskomst, og i langt de fleste tilfælde lykkes det også. Nogle private institutioner siger af ideologiske årsager nej til at indgå en aftale med os, men de følger alligevel ofte overenskomsten, bare uden at have skrevet under på én,« siger han.

Den ideologiske modstand nikker man genkendende til på Oure Friskole på Fyn. Her valgte man i 2008 at oprette en børnehave for at sikre ’fødekæden’ til skolen, men der blev først tegnet overenskomst, da skolen fik ny leder i begyndelsen af 2012.

»Jeg fandt ud af, at vi stod på ’den sorte liste’ på BUPL’s hjemmeside, og der ville jeg altså ikke stå. Det er udslag af en gammel friskoletankegang, at overenskomster og fagforeninger kun er til besvær, men den tankegang bygger i høj grad på myter. Vi kan have interessekonflikter, men fagforeningen sørger jo bare for, at alting går ordentligt til,« siger skoleleder Ole Folke Pedersen.

Han ser det som en stor fordel, at der nu er styr på ansættelseskontrakter, løn og arbejds­vilkår.

»Før var der for meget rod. Jeg kan nævne som en detalje, at vores pædagoger nu har ret til at holde spisepause uden at være sammen med børnene. Det var vi ikke opmærksomme på før, men selvfølgelig skal de have en rigtig pause,« siger Ole Folke Pedersen.

Kantareller er nemmere at finde i nogle egne af landet and andre. Sådan er det også med private institutioner, og netop Fyn er det sted i landet, hvor flest er skudt op de senere år. Listen tæller i dag flere end 80 private institutioner, hvis man medregner privatskolerne, hvoraf ikke alle dog nødvendigvis har et pasningstilbud i form af en skolefritidsordning eller en børnehave. På et år er antallet af privatansatte BUPL-medlemmer på Fyn steget fra 160 til 220.

Lars Søgaard Jensen, som er formand for BUPL Fyn, kalder Fyn Friskoleland.

»Friskolerne har haft SFO’er tilknyttet, og da loven blev ændret, begyndte de at åbne børnehaver. I andre tilfælde prøver forældre at drive en institution videre, efter at kommunen har lukket den. Vi gør, hvad vi kan for at overenskomstdække dem, men mange er meget små og lukker i øvrigt hurtigt igen,« siger han.

Blandt de private børnehaver er der p.t. fire uden overenskomst.

»Det er vigtigt at prioritere, selvom arbejdsforholdene ikke nødvendigvis er dårligere end normalt. Har du ingen overenskomst, har du ikke de samme rettigheder, og det kan give store problemer – for eksempel i en afskedigelsessituation,« siger Lars Søgaard Jensen.



Kontakt BUPL, hvis du søger privat job

Alle medlemmer, der søger job i en privat SFO eller børnehave, opfordres til at kontakte BUPL, enten via deres lokale fagforening eller forbundet i København.

»Når vi får en henvendelse fra medlemmer, som har søgt eller måske fået job i en privat daginstitution, opfordrer vi dem altid til at sende os ansættelseskontrakten, inden de skriver under. Så tager vi gerne en lang snak med dem, især hvis det er en institution, vi har haft problemer med,« siger Bettina Gottlieb, der er faglig konsulent i forbundet.

Ofte vil en sådan henvendelse i øvrigt føre til, at BUPL kontakter institu­tionen for at få tegnet en overenskomst. På www.bupl.dk kan man finde lister over private skoler og daginstitutioner med og uden overenskomst. Mange privatskoler uden overenskomst har hverken SFO eller børnehave og skal derfor ikke have en overenskomst med BUPL.



Faglig konflikt er sidste udvej

Over sommeren var en konflikt mellem 3F og Vejlegården en af de store medie­historier. 3F blokerede restauranten, som havde opsagt overenskomsten med forbundet og i stedet indgået overenskomst med Krifa. Første skridt var at trække 3F’s medlemmer ud af arbejdspladsen, og via en sympatikonflikt fra andre LO-forbund er der siden blokeret for leverancer af blandt andet øl og madvarer, reparationer og annoncer i den lokale avis.

Sådanne faglige blokader forbinder man normalt ikke med pædagoger og dag­institutioner. Men det kan være sidste udvej, hvis BUPL vil have en overenskomst, og modparten nægter.

»Når de private institutioner ikke har en driftsaftale med kommunen, gælder de almindelige arbejdsretslige spilleregler. Dermed også muligheden for at iværksætte en faglig konflikt,« siger Jens Kristiansen, som er juraprofessor ved Københavns Universitet.

I BUPL mener man dog ikke, at den risiko er voldsomt stor. Og man har heller ikke oplevet, at private daginstitutioner har meldt sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening eller forsøgt at indgå overenskomst med Krifa.