Faget i fokus

Professionelle, socialistiske ballademagere og talfuskere, der tager forældre og børn som gidsler i deres egen faglige og politiske kamp. Sammenfattet er det nogenlunde det skudsmål, en række regeringsmedlemmer med chefen Anders Fogh Rasmussen i spidsen havde tilovers for BUPL og de mange pædagoger og forældre landet over, som sidste efterår gik på gaden i protest mod nedskæringer på børneområdet.

Mens det stod på, var frøene for længst sået, og de første spirer tittet frem i BUPL Nordsjælland's Væksthus for pædagogiske råd. Fagforeningens idé med Væksthuset er at etablere pædagogiske råd i alle nordsjællandske kommuner, som med afsæt i pædagogers egne diskussioner af faget og professionen kan være med til at præge den kommunale dagsorden på det børnepolitiske område.

Projektet udspringer af et ønske om at folde det faglige arbejde ud blandt medlemmerne og knytte det pædagogfaglige indhold til en konkret fagpolitisk virkelighed i kommunerne, fortæller projektleder John Langford, BUPL Nordsjælland:

"BUPL vil gerne være en åben organisation. Jeg tror, fagforeningens fremtid er at medvirke til at skabe netværk og servicere netværk, så pædagogerne bliver i stand til at stille krav på deres egne betingelser. De pædagogiske råd er et forsøg på at give pædagoger en faglig platform på baggrund af professionen."



Slip snakken løs. Gødskningen i Væksthuset har foreløbig båret frugt med Pædagogisk Råd i Rudersdal Kommune, og i næste måned har BUPL Nordsjælland inviteret samtlige pædagoger og ledere i henholdsvis Gribskov og Frederikssund kommuner til en såkaldt visionsdag for dannelse af pædagogiske råd.

Møderne i Væksthuset og de pædagogiske råd foregår typisk i en vekselvirkning mellem oplæg og diskussion, hvor forskere, beslutningstagere og andre aktører med interesse for området bidrager til at tegne et billede af udviklingen i faget og af de ydre rammer og betingelser for arbejdet med børn og unge i kommunerne, mens ledere og pædagoger som de professionelle praktikere ved, hvor skoen trykker i det daglige.

"Væksthuset fungerer som en tværkommunal igangsætter og styregruppe, der skal sikre projektets retning og sigte og kan give inspiration til de pædagogiske råd, hvis forløb og indhold vil være tilpasset den enkelte kommune. Det afgørende er, at diskussionen foregår på professionens betingelser. At vi uden begrænsninger slipper den pædagogfaglige snak løs og tænker nyt," siger John Langford.

Han ser de pædagogiske råd som et aktivt modtræk mod det pres, pædagogfaget og ansatte og ledere i stigende grad udsættes for - klemt mellem på den ene side kommuner, der på grund af de mange nye opgaver fokuserer mere og mere på nøgletal og målinger af resultater, og på den anden side forældrenes øgede forventninger til kvaliteten af den ydelse, pædagogerne leverer.

"Det er et pres, der sker spredt og lokalt. Ved at inddrage al den forskning og de praktiske erfaringer, der allerede er til stede i samlede vurderinger af betingelserne for arbejdet med børn og unge, kan rådene være med til at sikre, at pædagogerne kan fastholde fokus på overordnede tværfaglige problemstillinger, men med øje for det pres, den enkelte pædagog oplever lokalt. På den måde kan de bidrage til at skabe en anderledes debat om prioritering af ressourcer," siger John Langford.



Platform for dialog. Hvilke emner, de pædagogiske råd vil beskæftige sig med, vil variere fra kommune til kommune. I Rudersdal har Pædagogisk Råd fundet det oplagt at kaste sig over udformningen af en børne- og ungepolitik, hvor der er sammenhæng mellem de almindelige dagtilbud og specialområdet.

"Vi er ved at samle dokumentation og baggrundsstof og er så småt begyndt at skrive artikler til en rapport, der beskriver børnelivet i Rudersdal Kommune. I den forbindelse har rådet holdt forskellige konferencedage, hvor der har været oplæg fra andre, som arbejder med børn og unge. Vi har blandt andet haft en lokal præst, som er engageret i socialt arbejde blandt unge, og en politimand fra SSP ude og give et billede af, hvordan arbejdet med børn og unge ser ud fra deres synsvinkel, og holdt et møde med formanden for kommunens Børne- og Skoleudvalg, Jens Ive (V), omkring kommunikation og dialog med forvaltning og politikere," fortæller institutionsleder Mette Thomsen fra Pædagogisk Råd.

Hun oplever rådet som et forum med plads til at komme rundt om pædagogfaglige spørgsmål, og som en platform for dialog med politikerne.

"Møderne giver mulighed for se problemstillinger fra andre og nye vinkler. Vi kan diskutere faget grundlæggende, åbent og fordomsfrit og selv være udfarende i stedet for, som det oftest er tilfældet, at pædagoger reagerer i forhold til andres bud omkring forhold i institutionerne. Ting tager tid, men jeg kan godt forestille mig, at Pædagogisk Råd om nogle år vil være en naturlig sparringspartner til kommunen," siger Mette Thomsen.

Den betragtning vil Jens Ive, formand for Rudersdal Kommunes Børne- og Skoleudvalg, ikke afvise. Han betegner mødet med Pædagogisk Råd som en god oplevelse.

"Jeg synes, det er et godt initiativ og udtryk for en fin holdning fra BUPL's side. Vi vil gerne diskutere børne- og ungepolitik og dagtilbud, og jeg tror, Pædagogisk Råd kan udvikle sig til et godt og vigtigt dialogforum. På de par møder, jeg har deltaget i, er der blevet snakket lige ud af posen, uden det gav anledning til sure miner. Vi taler nok ofte forbi hinanden, men her har begge parter lejlighed til at forklare sig, og når det sker bag lukkede døre, får vi også en mere åben dialog," siger Jens Ive.