Færre skal uddannes som pædagog

De gode tider for pædagogfaget lakker tilsyneladende mod enden. Et af tegnene er, at pædagogseminarierne for første gang i mange år skruer ned for optaget af studerende. Ifølge Børn&Unges oplysninger bliver der i år optaget 320 studerende færre end sidste år.

Et andet tegn er, at arbejdsløsheden blandt pædagoger er stigende. Fra november 2001 til november 2002 steg ledigheden - omregnet til fuldtid - fra 1000 til 1332, svarende til en stigning på 33,2 procent. For tre måneder siden var i alt 2129 pædagoger berørt af ledighed.

Et lille lys i mørket er der dog. Ledigheden blandt klubfolk faldt i samme periode med 9,0 procent - fra 210 til 191 omregnede fuldtidsledige.

Samlet steg ledigheden i BUPL-A - pædagogernes og klubfolkenes arbejdsløshedskasse - fra 2,2 procent til 2,7 procent, hvilket er noget mere end stigningen i den generelle ledighedsprocent. Geografisk svinger ledigheden i BUPL-A fra 1,4 procent i Københavns Amt til 4,0 procent i Nordjylland.



Stort eller enormt overskud. De kommunale arbejdsgiveres svar på udviklingen er, at der skal uddannes færre pædagoger. Hvor mange færre, sættes der ikke tal på, men Kommunernes Landsforening (KL) gør opmærksom på, at "af de kommunale personalegrupper er pædagogerne faktisk de eneste, der er nok af i de kommende år".

Det sker i en henvendelse til de kommunale repræsentanter i de regionale praktikpladsudvalg. Det er her, det i praksis afgøres, hvor mange studerende, pædagogseminarierne hver især kan optage.

KL's vurdering er, at pædagogoverskuddet - afhængig af en række omstændigheder - om få år vil blive enten "stort eller enormt stort".

Efter KL's beregning vil overskuddet i årene 2006-2010 i værste faldt være på 14.000 - og i bedste fald på 8000. Sidstnævnte prognose forudsætter, at der sker relative normeringsforbedringer, og at pædagogerne fortrænger andre grupper fra arbejdsmarkedet.

Stigende efterspørgsel som følge af udbygning på området udelukker KL derimod. Markedet er mættet, mener man.



Bedre kvalitet. Selv om udviklingen selvsagt også bekymrer BUPL, er man ikke uden videre parat til at købe KL's opskrift på en løsning.

»Selvfølgelig giver det ikke mening at have en voldsom overproduktion af pædagoger, men inden vi begynder at skære, må vi have præmisserne på plads,« siger forbundsnæstformand Annette Trads Hansen.

Blandt andet peger hun på, at det fremtidige behov for pædagoger afhænger af, om der bliver brug for dem andre steder end inden for børn og unge-området, ligesom pædagoger gennem videreuddannelse kan kvalificere sig til nye jobmuligheder. En ændret stillingsfordeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere samt en eventuel afskaffelse af den lønnede praktik vil også kunne komme til at spille en rolle.

Ender det med, at seminarierne i fremtiden kommer til at optage væsentligt færre, bør de frigjorte ressourcer efter BUPL's mening bruges til at forbedre uddannelsens kvalitet. Når evalueringen af den efterhånden 10 år gamle fælles pædagoguddannelse foreligger i starten af marts, vil BUPL lægge sig fast på, hvor præcist det er, der skal sættes ind og eventuelt laves om.

Fællesuddannelsens anden hovedaktionær - Socialpædagogernes Landsforbund (SL) - har allerede meldt ud, at de ønsker pædagoguddannelsens varighed forlænget til fire år. Mindst.