Færre børn og flere sager

Det faldende børnetal i Danmark betyder tilpasninger og afskedigelser i skoler og institutioner. Men ét sted har det faldende børnetal ikke haft den betydning, man måske kunne have forventet.

I de kommunale familieafdelinger betyder færre børn ikke færre sager. Snarere tværtimod. Meldingen fra en række kommuner landet over er den samme: Enten er antallet af sager stabilt, eller også er det ligefrem stigende.

Det er med til at presse kommunerne økonomisk.

"Vi kan ikke se det faldende børnetal hos os," siger således børne- og familiechef Leif ­Christensen, Billund Kommune, og tilføjer:

"Vi har sat mere ind på forebyggelse og har blandt andet oprettet en forebyggelsesgruppe, der kan tage tidligt fat i problemerne, så de ikke når at udvikle sig til sociale sager. Alligevel får vi hele tiden flere sager, og de er mere komplekse end tidligere. Der er flere problemstillinger i spil nu, hvor vi tidligere måske kunne nøjes med at sætte ind med støtte på et enkelt felt. Nu skal der flere foranstaltninger til."

I de sammensatte sager kan det handle om en række sociale forhold som dårlig økonomi, misbrug og problemer med opdragelse. Der er flere tvangsanbringelser, og også antallet af handicapsager er stigende. Flere for tidligt fødte børn overlever i forhold til tidligere, og de får undertiden problemer, som først viser sig senere. Også diagnoser som ADHD er blevet langt mere almindelige end for blot få år siden.



Vi har brug for hjælp. Spektret af sager er således bredt, og der kan være mange fysiske, psykiske og sociale grunde til, at børn ikke trives eller at familier ikke fungerer.

"Generelt er skoler og daginstitutioner blevet bedre til at indberette sager, så vi får fat i dem tidligt. Men familierne er også blevet bedre til selv at henvende sig og sige: 'Vi har brug for hjælp, det her kan vi ikke klare selv'. Det er som regel familier, der vitterlig har brug for hjælp, og det er positivt, at de henvender sig. Men vi ser også eksempler på forældre, der ikke vil tage ansvar, og som kræver, at vi tager over i forhold til børnene. I disse tilfælde må vi sige, at de kan få hjælp, men at det fortsat er deres ansvar," siger Leif Christensen.

Hans kollega i Ikast-Brande Kommune,

børne- og familiechef Anton Rasmussen, nikker genkendende til, at flere familier selv henvender sig. Han mener, at det skyldes en ændret holdning hos forældrene:

"Tidligere fik vi sagerne, fordi man fra skoler og institutioner meddelte, at et barn havde brug for hjælp. Det var ikke altid, forældrene var enige. I dag oplever vi oftere, at forældrene selv henvender sig, hvis deres barn af en eller anden grund ikke trives. Det er en ny tendens, og det er meget positivt. Det betyder jo, at forældrene er motiverede, og det gør naturligvis vores arbejde med at finde de bedste løsninger lettere."

Anton Rasmussen mener, at det er en generel tendens i alle typer sager, at forældre i højere grad selv vælger at gå til kommunens børne- og familieafdeling:

"Tidligere kunne vi opleve, at forældre kom til os, når de mente, de kunne få noget ud af det rent økonomisk. Men nu kommer de også for at få hjælp, hvis de har problemer med at klare opdragelse, hvis der er tale om mobning, eller hvor der er andre grunde til, at deres barn ikke trives."

Over hele landet er meldingen den samme som i Billund og Ikast-Brande Kommuner: Antallet af sager er ikke blevet mindre trods det faldende børnetal. Således også i Hjørring.

"Vi kan mærke, at der sidste år fra centralt hold i vores kommune blev gennemført en ­kampagne om indberetning af sager. Det skal sikre, at indsatsen kan ske på så tidligt et tidspunkt som muligt," siger børne- og familie­chef Leif Jensen, Hjørring Kommune.

I Middelfart Kommune siger børne- og familiechef Jørn Nielsen, at kommunen heller ikke har færre sager. Heller ikke i Kalundborg Kommune har det faldende børnetal resulteret i færre sager:

"Nej, det ligger på status quo. Man er på de forskellige niveauer i kommunen blevet bedre til at spotte sagerne og fortælle os, når der grund til at gøre noget. Vi vægter den tidlige indsats højt, for jo før, vi kan komme i gang, des bedre er det," siger børne- og familiechef Dorte Olsen, Kalundborg Kommune.



Bedre til at spotte sager. Med bekymringsbarometre og skærpet opmærksomhed satser kommuner landet over på den tidlige indsats. Det giver resultater - og travlhed i de kommunale familieafdelinger.

Sådan er det også i Guldborgsund Kommune, som dækker Falster og dele af Lolland. Her kan børne- og ungechef Dorthe Andersen berette om en stigende tendens i antallet af sager, selvom børnetallet falder:

"Det er ikke, fordi vi har nedsat tolerancetærsklen og beskæftiger os med småting. Der er tværtimod også en del forholdsvis tunge sager. Måske kan én af grundene til, at vi har flere sager, være, at vi er blevet bedre til at opspore dem. Vi arbejder jo hele tiden på at løfte vores kompetencer og blive bedre," siger Dorthe

Andersen.