Evalueringer gavner kun pædagogerne

I næsten halvdelen af landets kommuner kommer de kræfter, pædagogerne lægger i evalueringer af de pædagogiske læreplaner, kun dem selv til gode. 46 procent af kommunerne indsamler nemlig ikke evalueringerne, selvom de ifølge loven har pligt til det.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Samtidig opfatter flere kommunalforvaltninger ikke pædagogernes evalueringer som en kilde til ny viden. I stedet bliver de set som en bekræftelse på det institutionsarbejde, forvaltningerne allerede kender fra den løbende kontakt med institutionerne.

"Evalueringerne ses mere som et middel til at sikre, at arbejdet bliver gjort," fortæller Eva Pallesen, projektleder i EVA og ansvarlig for undersøgelsen.

Forvaltningerne ser sig ofte nødsaget til at forenkle og generalisere pædagogernes udsagn for at skabe et overblik. Det kan medføre, at essensen af pædagogernes konklusioner forsvinder, fortæller Eva Pallesen.

"Forvaltningen skal jo kunne håndtere evalueringer fra måske 80 forskellige enheder hvert år. Og nogle gange sker det, at forvaltningen laver en skabelon, hvor de beder institutionen om at besvare nogle spørgsmål. Men den indsigt, pædagogerne får fra de konkrete situationer, kan ikke altid videregives i korte, generaliserende vendinger, som sådan en skabelon ofte lægger op til," siger hun.

Pædagogernes evalueringer tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis, ofte i en konkret situation med et barn eller en børnegruppe. Pædagogerne evaluerer, hvordan situationen blev håndteret, og hvordan de kan tage barnet eller gruppen skridtet videre. De væsentlige detaljer i fortællingen risikerer at gå tabt i den kommunale omskrivning.

Meningsløst uden dialog. Ifølge BUPL's formand, Henning Pedersen, er modellen med kommunale skabeloner og omskrivninger spild af tid.

"Det er meningsløst. Når essensen går tabt i forenklinger og skabeloner, kommer arbejdet hverken pædagoger eller politikere til gode," siger han.

I stedet efterlyser han metoder, hvor kommunalforvaltning og institution kan mødes.

"Det handler om at skabe en dialog, hvor man får politikernes mål og pædagogernes kompetencer til at spille sammen," påpeger formanden, som også efterlyser nye måder, hvorpå pædagogerne kan evaluere sig selv internt.

Eva Pallesen peger også på det direkte møde mellem institution og forvaltning som en mulig løsning.

"Opgaven er at få evalueringsformer, der skaber engagement. En mulig vej frem er at supplere eller erstatte noget af den skriftlige kommunikation med mundtlige evalueringsfora," foreslår hun.







Skal føres op af dialog



I Ballerup Kommune tager de pædagogiske konsulenter ud i daginstitutionerne og giver institutionslederne feedback på deres evalueringer.



Pædagogerne i Ballerup er heldigere end ­deres kolleger i mange andre kommuner. Her møder de pædagogiske konsulenter nemlig personligt op i institutionerne og giver feedback på evalueringer­ne af de pædagogiske læreplaner.

For den 35-årige pædagog og leder af Børnehuset Lundegården, Ulla Hallum, er mødet vigtigt.

"Det er værdifuldt, at vi bliver set og hørt, og at vi får noget at arbejde videre med. Det arbejde, vi lægger i evalueringen, bliver taget alvorligt. Evalueringerne er ikke bare noget, som skal afleveres og lægges i en skuffe," siger hun.

Tilbagemeldingerne fra forvaltningen er med til at skabe mening med evalueringerne, mener Ulla Hallum. Hun tror ikke, at personalet ville bruge så mange ressourcer på evalueringerne, hvis ikke de havde en sparringspartner i kommunen.

"Der er kommet rigtig meget skriftligt arbejde i vores job inden for de seneste år. Og for nogle kan det godt virke meningsløst at bruge al den tid på dokumentation. De føler måske, at tiden er bedre brugt i det direkte arbejde med børnene. Derfor er det enormt væsentligt, at der er nogen, som ser det arbejde, vi lægger i de skriftlige evalueringer," siger hun.

Bibi Baunkilde, pædagogisk konsulent i Ballerup Kommune, påpeger, at kommunens involvering i evalueringerne af de pædagogiske læreplaner ikke bare skal bekræfte de indtryk, som forvaltningen allerede har af institutionerne.

"Vi vil ikke bare tjekke, om institutionerne laver de pædagogiske læreplaner, og hvad de arbejder med. Vi vil gerne have, at institutionerne kigger på, hvilken pædagogik og hvilke processer, der skaber progression i børns læring," siger hun.



Søger den rigtige metode. Ballerup Kommune gennemførte i 2007 en strukturreform, hvor man slog daginstitutioner sammen og dannede ledelsesteam. Kommunen har nu 18 institutioner, hvor antallet før var over 50. Reformen har gjort det nemmere for kommunerne at have kontakt til institutionerne, fortæller Bibi Baunkilde.

"Vi får et rigtig tæt samarbejde med institutionerne og viser, at det her er en fælles opgave. Det er en større udfordring for institutionerne at få flere afdelinger til at hænge sammen med de fælles visioner, som er beskrevet i deres pædagogiske læreplan. Og derfor er det godt, at vi har et tæt samarbejde om, hvordan man stadig kan tage udgangspunkt i den enkelte børnegruppe," siger hun.

Netop sammenhæng og mening har vist sig at være et problem for mange kommuner i forbindelse med evalueringer af de pædagogiske læreplaner. I Ballerup Kommune søger man stadig efter en metode, som kan give mening både i daginstitutionerne, i forvaltningen og for politikerne, fortæller Bibi Baunkilde.

"Vi er meget optagede af, hvordan vi kan udvikle dokumentationsformer omkring det pædagogiske arbejde, og som giver mening på alle styringsniveauer. Det er jo det, som er udfordringen i det. Og ingen har tilsyneladende fundet den rigtige metode til, hvordan man kan gøre det," siger hun.

Ballerup Kommune er derfor med i et forskningsprojekt med Frederikssund Kommune og BUPL om udvikling af nye dokumentationsformer på daginstitutionsområdet.



Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen 'Evalueringer af pæda­gogiske læreplaner i kommunalt perspektiv' fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at 54 procent af kommunerne indsamler evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. I godt hver fjerde af disse kommuner kommer evalueringerne aldrig op på politisk niveau. Til gengæld har forvaltningens behandling af daginstitutionernes årlige evaluering været anledning til konkrete initiativer eller handlinger i 66 procent af de kommuner, som indsamler evalueringerne. Find hele undersøgelsen på

www.eva.dk (se under 'publikationer').