EU udvider varesortimentet

Med afstemningen om EU's servicedirektiv i sidste uge i Europa-Parlamentet i Strasbourg, kan der snart sættes nye varer på hylderne i EU's indre supermarked.

Til Det Indre Markeds krav om fri bevægelighed for varer, personer og kapital føjer sig nu et fjerde krav: Virksomheder skal kunne tilbyde deres serviceydelser overalt i EU's 25 lande.

Det betyder, at franske modefrisører, græske tandlæger og de famøse polske håndværkere får lettere ved at arbejde og konkurrere på tværs af EU's landegrænser.

Repræsentanter fra den internationale fagbevægelse frygter, at også EU-landenes nationale kerneområder såsom uddannelse og børnepasning bliver sat til salg.

Ved afstemningen sidste torsdag blev hverken uddannelse eller daginstitutionsområdet specifikt taget ud af servicedirektivet, men derimod bestemte parlamentet, at såkaldte "tjenesteydelser af almen interesse" ikke skulle omfattes af direktivet. Af almen interesse vil typisk være såvel skoler som børnehaver, men der er stadig en reel fare for, at eksempelvis privat børnepasning og brugerbetalt pædagoguddannelse vil kunne underlægges konkurrence og de frie markedskræfter. Så snart ydelserne er helt eller delvist privat finansieret, kan de nemlig tolkes til at være af "almen økonomisk interesse", og så er de omfattet af direktivet.

Det er derfor skuffende for fagbevægelsens pædagog- og lærerorganisationer, at uddannelse ikke specifikt er fjernet fra direktivet. Martin Rømer er generalsekretær i den europæiske paraplyorganisation for pædagoger og lærere ETUCE (The European Trade Union Committee for Education). Han mener, at visse former for brugerbetalt uddannelse og privat børnepasning med direktivets bestemmelser stadig risikerer at komme i kløerne på plattenslagere og profitjægere.

"Der er en tendens til, at regeringerne fralægger sig ansvaret for de offentlige opgaver og i stedet liberaliserer, udliciterer og privatiserer. Du behøver bare tage til Sverige, så har du private foretagender, der driver børneinstitutioner og skoler som private aktieselskaber og for at tjene penge," siger Martin Rømer.

Han er tilfreds med, at uddannelse "af almen interesse" ikke længere er omfattet af servicedirektivet, men han ønsker også alle former for privat uddannelse undtaget fra direktivet.

"Hvis ikke vi får undtaget det hele, så vil der, hver eneste gang du flytter grænsen mellem, hvad der er offentlig eller privat uddannelse, blive mere og mere privat uddannelse, der som sådan er omfattet af servicedirektivets regler for private virksomheder," siger han.



Kommerciel vare. En anden pædagog- og lærerorganisation, som ser store problemer for uddannelsesområdet i Europa, hvis det bliver privatiseret og gjort til genstand for samhandel, er DLI (Danske Lærerorganisationers International).

Både ETUCE og DLI var repræsenteret, da 48 faglige organisationer med 40.000 bannerførende medlemmer demonstrerede imod flere af servicedirektivets bestemmelser, tirsdagen før Europa-Parlamentet skulle stemme om dem.

Leder af DLI Birgitte Birkvad fortæller, hvorfor organisationen støttede op om demonstrationen.

"Vi ønsker ikke, at uddannelse gøres til en kommerciel serviceydelse. Hvis ikke vi får en fuldstændig undtagelse af uddannelse fra direktivet, vil en uddannelse eller dele af en uddannelsesinstitution kunne drives af en udenlandsk og profitorienteret udbyder," siger hun.

Hun er glad for, at den offentlige, almene uddannelse blev undtaget og frygter derfor i første omgang ikke for konkurrence om lærerkræfternes tjenesteydelser. Men hun advarer imod, at skolernes kantinedrift, administration og drift bliver privatiseret.

"Med tiden kunne man så frygte, at nogle så en mulighed for også at tjene penge på uddannelsens indhold," siger Birgitte Birkvad.

Hun mener principielt, at uddannelse må være et nationalpolitisk anliggende, som ikke skal handle om profit, men om at give en befolkning uddannelsesmuligheder, der er funderet i landets nationale identitet, kultur og værdier.



Daginstitutioner udsat. I EU-landene er der dog i dag bred enighed om, at uddannelse er et nationalt anliggende, og Birgitte Birkvad frygter ikke, at nogen har tænkt sig at liberalisere den danske folkeskole allerede i morgen og sætte den til salg.

Men hun mener derimod, at det danske daginstitutionsområde kan komme med i slipstrømmen på de bevægelser, der kan sættes i gang med det nye servicedirektivs tanker om liberalisering af det europæiske marked. I Danmark hører daginstitutionsområdet ikke under Undervisningsministeriet, som det gør mange steder i udlandet. Derimod er det i gruppe med sociale ydelser som ældrepleje, der i disse år er udsat for udlicitering.

"I første omgang frygter vi for yderområderne, og det kunne være daginstitutionsområdet, hvor man i dag kan drive daginstitution med profit. Rengøringsfirmaet ISS har allerede forsøgt," indvender Birgitte Birkvad.



Kvalitet daler. Birgitte Birkvad sidder på DLI's kontor i Bruxelles, og organisationen repræsenterer her 13 danske pædagog- og lærerforeninger, her iblandt også BUPL.

Hjemme i Danmark er konsulent i BUPL Stig Lund også bekymret for, at lærerkræfternes uddannelsesmæssige tjenester kan gå hen og blive en handelsvare på lige fod med polakkernes håndværksydelser.

"Det vil jo betyde, at uddannelse bliver et produkt, man som enhver virksomhed kan etablere og sælge. For eksempel findes der en lang række virtuelle uddannelsesmuligheder, og man kan forestille sig, at et privat universitet i udlandet udbyder pædagoguddannelsen over Internettet, og at man med den uddannelse i hånden kan søge ansættelse som pædagog i Danmark," siger han.

Han er ikke imod, at der sker vidensudveksling mellem EU-landene, og at internationale universiteter lærer af hinandens tilrettelæggelse af uddannelser, men det bekymrer ham at liberalisere og udlicitere uddannelser, så studerende fra alle lande kan gå efter den billigste i EU.

"Man risikerer, der kommer konkurrence om, hvad det koster at tage pædagoguddannelsen i de forskellige lande, og bekymringen bliver selvfølgelig, om kvaliteten daler med prisen, og om udenlandske uddannelsesinstitutioner underbyder niveauet herhjemme," siger Stig G. Lund, der i øvrigt mener, at er der først åbnet for samhandel med private uddannelser i EU-regi, så vil der også blive åbnet for handel med uddannelser på verdensplan.

"Under WTO-forhandlingerne i efteråret var der ønsker fra Australien, Canada, USA og New Zealand om at få liberaliseret uddannelse, så det kan gøres til genstand for handel," siger han.



Parlamentariker afviser. Servicedirektivet så for første gang dagens lys i januar 2004, og før det endeligt vedtages, skal det igen passerere kommissionen, parlamentet og ministerrådet. Martin Rømer spår, der går et års tid, før direktivet ligger klar.

"Vi fortsætter med at gå på gaden og føre kampagne for at få uddannelse helt undtaget fra direktivet," siger han.

At uddannelse skulle tages ud af direktivet var blot et af i alt 936 ændringsforslag til det oprindelige servicedirektiv. Det er den socialistiske gruppe i parlamentet, som har foreslået uddannelse undtaget, men den borgerlige fløj er stærkt imod.

Det konservative medlem af Europa-Parlamentet Gitte Seeberg mener på ingen måde, der er hold i fagbevægelsens bange anelser for hverken privatisering eller øget udlicitering.

"Hvorvidt den danske stat ønsker at udlicitere og i hvilket omfang, vedrører udelukkende den danske stat," forsikrer hun i en e-mail overfor Børn&Unge.

Hun mener ikke, direktivet får betydning for kerneområder som uddannelse og dagpasning, og i og med det såkaldte "oprindelseslandsprincip" blev vraget af parlamentet er der heller ikke farer for, at polske håndværkere kan sætte en dansk daginstitution i stand til sultelønninger.

"Den stigende frygt for, at polske håndværkere kommer og stjæler vores arbejde, har vist sig ikke at holde stik. Ved at lette adgangen til at levere serviceydelser over grænserne kan vi derimod opnå enorme vefærdsgevinster," skriver Gitte Seeberg og påpeger, at forbrugerne får mulighed for at vælge den bedste og den billigste arbejdskraft.

Det er spået, at direktivet vil skabe 600.000 nye arbejdspladser i EU.