Etik; Praktisk etik - dilemmaerne opstår dagligt

To tidligere pædagoger har begge oplevet etiske dilemmaer i deres arbejde. René Meyrowitsch fortæller om pædagoger, som på grund af egne værdier har tendens til altid at hjælpe de samme børn og overse andre. Nina Hemmingsens mødte etiske dilemmaer i sit arbejde med belastede unge fra et indvandremiljø.

Nogle børn udtrykker deres ønske om opmærksomhed på en akavet og uhensigtsmæssig måde, mens nogle børn er "søde" over for de voksne og i et og alt søger at tilfredsstille de voksnes forventninger. René Meyrowitsch, tidligere pædagog og leder, nu privat konsulent, har ofte oplevet, at kommunikationen mellem de udadreagerende børn og pædagogerne ikke lykkes, at pædagoger ofte føler sig ramt af børnenes kontaktform og derfor ikke handler på en etisk forsvarlig måde over for disse børn.

"Nogle pædagoger kan helt undlade at se på børnenes motiv, som de skulle ifølge deres viden og faglige indsigt. De ser alene kontaktformen. Børnene identificeres med deres måde at kontakte på, og pædagogerne tager ofte afstand fra de børn, som faktisk har mest brug for deres hjælp," siger han.

Det bliver til et etisk problem, fordi pædagogerne undlader at handle i en situation, hvor de skulle have gjort det, mener René Meyrowitsch.

"Etik bygger jo netop på, at man har en god indlevelsesevne og på ens egne erfaringer og værdier. Som pædagog skal man give omsorg. Det betyder, at man fortolker den andens behov og bekymrer sig om vedkommende. Det handler om relationer mellem mennesker, og i den forbindelse skal man som pædagog være meget opmærksom på det, man har med i sin egen rygsæk. De værdier og gode ting fra ens barndom, men også svigt og andre ting, der har gjort en til det, man er. Man skal være rollemodel som pædagog, og den model må man arbejde med hele livet. Måske kan det blive nødvendigt at få supervision. Jeg mener, at alle, der arbejder med børn, har krav på at få professionel hjælp, hvis de har behov for det," siger han.



Andre værdier. Nina Hemmingsen var i mange år leder af en ungdomsklub på indre Nørrebro, i dag er hun faglig sekretær i BUPL Hovedstaden. Hun har både erfaring med etiske dilemmaer i forhold til de ansatte i klubben og til de meget stærkt belastede unge fra indvandrermiljøet. Og især med de unge rollemodeller, som man fra politisk side mente, at det var en god idé at ansætte som medarbejdere i klubben.

"De ville meget gerne leve op til den nye rolle, de havde fået, men deres opvækst gjorde, at de var andre steder, end vi andre måske synes var rigtigt eller normalt. Derfor var det selvfølgelig et kæmpe arbejde at tage alle diskussionerne med dem. Mine overvejelser gik på, om det var etisk forsvarligt, når vi nu havde nogle drenge, der var så belastede, at det så var nogle medarbejdere, som måske bare var kommet et lille skridt videre, der skulle tage sig af dem. Det var et stort arbejde og også et kompromis, vi måtte indgå, og det affødte mange etiske overvejelser. For eksempel viste det sig, at en af disse medarbejdere ikke havde kørekort. Vi så, at han ofte kørte bil alligevel, og hvad gør man så. Jeg besluttede at kræve af ham, at han tog et kørekort, hvis han skulle fortsætte som ansat. Ligegyldigt om de er kriminelle eller ej, så er vi nødt til at være foregangsmænd og sige, at loven i Danmark siger, at man ikke må køre bil uden et kørekort, så det vil vi heller ikke tolerere," siger hun.

Nina Hemmingsen mener, at eksemplet viser, at man som pædagog skal kunne stå fast på det, der er rigtigt eller forkert over for nogle med helt andre normer og værdier.

"De mest belastede arabiske drenge agerer ikke efter de værdier, vi andre har. Vil man forsøge at give dem andre værdier, kræver det, at man er i god kontakt med dem og accepterer dem og respekterer dem for de mange positive sider, de også har. Og støtte dem i at kunne noget, som vi i det danske samfund oplever som helt almindeligt: At få et arbejde eller en uddannelse, og at man kan gå til andre mennesker og snakke helt almindeligt," siger hun.

I forhold til de ansatte sørgede hun for, at der var tid og plads til at diskutere de etiske problemer, der ofte kunne opstå i mødet med de unge.

"Vi havde det sådan, at vi gav rum for at både den pædagog, der havde haft konflikter, og dem, der havde set konflikten, og hvordan den var tacklet. Så medarbejderne kunne få luft for det, de havde oplevet og for at få set på den proces, der havde udspillet sig i konflikten. Man skal være åben for at diskutere sin praksis med kollegerne, så en konflikt ikke bliver ens egen sag," siger hun.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.