Et forslag med slagside
Et forslag med slagside
Så kom regeringens længe frygtede forslag om økonomisk støtte til pasning af egne børn. Det kommer i en pæn pædagogisk indpakning, for det er helt op til den enkelte kommune, om den vil indføre ordningen, og den giver kun mulighed for økonomisk støtte i et år pr. barn. Af integrationshensyn, hedder det.
Det gør ikke Pengene følger barnet-ordningen mere spiselig for mig. At forældre kan få penge for at holde deres børn ude af institutionerne bærer i hvert fald tre alvorlige konsekvenser med sig:
- At børn fra helt små ikke skal kunne drage nytte af et pædagogisk tilbud. Det er et dyrt fravalg at afskære børn fra sociale, pædagogiske og læringsrige miljøer og relationer med andre børn igennem leg og samvær i institutionerne, og det vil også på sigt få konsekvenser. Samtidig er forslaget et tilbageslag for daginstitutionernes samfundsmæssige stilling, når man belønner borgene for at fravælge pædagogiske tilbud til deres børn.
- At ordningen vil give integrationspolitikken et skridt i den forkerte retning ved at udelukke indvandrerkvinder fra arbejdsmarkedet og samtidig forringe de tosprogede børns muligheder for at lære dansk inden skolestart og udelukke dem fra at være en del af det danske samfund fra den tidlige barndom.
- At ligestillingsproblematikken forøges, da forslaget har en kønspolitisk slagside. Kvinder tjener stadig generelt set mindre end mændene. Gæt, hvem der vil fravælge arbejdsmarkedet og blive hjemme og passe børnene med tab af karriere, prestige og forsømmelse af egen uddannelse til følge.
Regeringen har godt nok sat et års begrænsning på pr. barn. Men er det ikke både logisk og økonomisk fornuftigt at holde de andre børn hjemme og spare de dyre daginstitutionstakster, hvis man alligevel får penge for at holde et barn hjemme? Det viser i hvert fald erfaringerne fra Norge, der i et par år har haft en lignende ordning. De viser også, at 10 procent af indvandrer- og flygtningefamilierne enten undlader at indskrive deres børn eller trækker dem ud af institutionerne. Hvilke konsekvenser vil det ikke have for børnenes integration både på kort og langt sigt.
Kald mig Mads, hvis dette ikke bare er et skridt på vejen. Hvis det bliver en realitet - og det tyder det på - og efterfølgende en succes, er den borgerlige regering da selvfølgelig parat til at udvide ordningen. Det er sandsynligt, at dette kun er toppen af isbjerget, vi får at se nu.
Og så er det beskæmmende at høre formand for Kommunernes Landsforening Anker Boye støtte positivt op om forslaget. Det kan da kun være et forsøg på at tækkes Venstre for at bevare formandsposten i KL. Hvis oppositionen til den siddende regering ikke har et alternativ til forslaget, men blot rider med på den liberalistiske bølge, har vi meget at kæmpe for. Ikke kun på daginstitutionsområdet, men bredt samfundsmæssigt.