Erstatning for passiv rygning

I sidste uge besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at lungekræft som følge af passiv rygning skal skrives på listen over erhvervssygdomme, der kan udløse erstatning. Der er dog visse betingelser, som en eventuel erstatningsansøger skal opfylde, fortæller Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen.

"Der skal være tale om massiv udsættelse for passiv rygning på arbejdet dagligt og igennem flere år. Den tilskadekomne må aldrig selv have røget og må kun i meget beskedent omfang have været udsat for passiv rygning i hjemmet," siger hun.

Disse betingelser var opfyldt, da en kvindelig tjener sidste år blev tilkendt erstatning for at have udviklet lungekræft som følge af passiv rygning. Hun havde i 20 år arbejdet på en røgfyldt restaurant. Tjenerens sag skulle først forelægges Erhvervssygdomsudvalget, før Arbejdsskadestyrelsen kunne træffe en afgørelse.

"Nu vil sagen afgøres direkte i Arbejdsskadestyrelsen, og det betyder en meget hurtigere sagsgang for den kræftsyge," siger Anne Lind Madsen.

Baggrunden for at anerkende lungekræft efter passiv rygning som en erhvervsskade, skal især findes i en række anerkendte, internationale undersøgelser, som viser en øget risiko for at udvikle lungekræft ved passiv rygning. Overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen kalder initiativet yderst væsentligt for sundheden på de danske arbejdspladser.

"Beslutningen medfører, at politikerne bliver nødt til at tage passiv rygning alvorligt og lovgive, så vi ikke bliver udsat for det. Det er svært for en politiker at se igennem fingrene med, at borgerne risikerer at få lungekræft af at gå på arbejde," siger lægen, der mener, beslutningen kan være med til at indføre rygeforbud på alle danske arbejdspladser.



Pædagoger udsat. Inge Haunstrup Clemmensen påpeger, at beslutningen også er relevant for det pædagogiske arbejdsmarked.

"Hvis rygterne taler sandt, så er der rigtig mange pædagoger, der ryger, og derfor vil der være en høj koncentration af røg i et pauserum på pædagogiske arbejdspladser," siger hun.

Ifølge en livsstilsundersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) er pædagogerne et yderst rygende folkefærd. Undersøgelsen, som Børn&Unge skrev om i nummer 2/2005 (artiklen "Rygerummet er en illusion"), viser, at i 2000 var 39 procent af de kvindelige pædagoger rygere. Til sammenligning røg kun 23 procent af de kvindelige lærere og 14 procent af kvinderne inden for akademikerfag.

Inge Haunstrup Clemmensen er ikke i tvivl om, at også pædagoger vil få brug for at søge erstatning i erhvervsskadesager om lungekræft som følge af passiv rygning.

"Heldigvis har man i flere år vidst, at børnene i daginstitutioner ikke kan tåle røgen. Men man har fejlagtigt troet, at man kan beskytte dem ved kun at tillade rygning på de voksnes personalestuer. Men her skader pædagogerne hinanden ved de høje koncentrationer af røg, og desuden siver røgen ud i resten af institutionen, eller pædagogerne tager partiklerne med sig i deres tøj, når de går fra pausen og ind til børnene," siger lægen.