Ernapris: Børn udvikler sig gennem relationer

Nære stabile voksne og gode rollemodeller blandt andre børn gør en forskel for udsatte børn. Det ved pædagog Lene Lind, der i en menneskealder har arbejdet med belastede familier.

Den tidligere børnehaveleder, forfatter og foredragsholder hædres nu af Dansk Pædagogisk-Historisk Forening med årets Ernapris. Med sit målrettede arbejde med udsatte familier og sin forfattervirksomhed har Lene Lind sat spor i dansk pædagogisk historie. Hendes bog 'Forstå mig dog' udkom i 1990´erne og introducerede begrebet primærpædagogik. Grundtanken er, at ethvert barn i institution skal have en primær voksen. Det skabte debat i den pædagogiske verden. Kritikkerne mente, at det skabte problemer for barnet, hvis den primærvoksne blev syg eller havde ferie.

Trods polemikken er Lene Linds holdning stadig den samme. For hende handler det om relationer.

"Kernen i pædagogik er relationer. Den nære personlige kontakt er det bedste ved faget, fordi den skaber udvikling hos barnet. Oplevelsen af, at det kan nytte, når man skaber kontakten til et andet menneske, er meget givende," siger Lene Lind.

Også pædagogers vilje til at se på sig selv og deres praksis er centralt i pædagogisk arbejde. Oftest er det alene forældrene, der får skylden for børnenes problemer. Resultatet er en unuanceret og negativ indstilling til forældrene. Desuden overser pædagogerne den halvdel af barnets liv, som leves i institutionen, mener Lene Lind.

"Pædagoger skal kigge på sig selv og erkende, at de også har en stor andel i barnets liv. Deres måde at agere på kan påvirke barnet. Som leder har jeg holdt på, at vi som pædagoger har et fælles mål til barnets bedste. Derfor er det i orden at gribe ind over for en kollega, der hidser sig op over for et barn. Det er ikke en kritik, men en hjælp. Den tilgang gør det legitimt at diskutere hinandens praksis," mener Lene Lind, der ser Ernaprisen som et skulderklap.

"Jeg er rigtig glad for prisen. Den er en tilkendegivelse af, at mit arbejde har haft en pædagogisk betydning," siger hun.



Miks giver bedre børn. For Lene Lind er forskellighed blandt børnene en gave, der kan bruges pædagogisk. Børn fra velfungerende familier tackler nemlig deres følelser og sætter ord på, og det har børn fra belastede hjem godt af at opleve. De finder ud af, at der findes flere måder at agere på. Men det er ikke kun de belastede børn, der har glæde af samværet med børn fra velfungerende hjem. Det går begge veje.

"Jeg kan huske to drenge, der var som nat og dag. Den ene var en rigtig vildbasse med problemer derhjemme, og han havde næsten intet sprog. Den anden dreng kom fra et velfungerende hjem, han var meget beskyttet og turde ingenting fysisk. De to blev rigtig gode venner. Vildbassen gennemgik en enorm sproglig udvikling, fordi han fandt ud af, at det kunne betale sig at tale, da han fik en god ven. Den forsigtige dreng turde mere og mere, fordi hans ven viste ham, hvordan man kunne klatre op i klatrestativet. Det var tydeligt, at de havde gavn af hinanden. Derfor er blandningen af børn så vigtig," siger Lene Lind.



Lenes andre planer. Blot to år efter Lene Lind var færdiguddannet i 1966 blev hun leder i en almindelig nystartet kommunal institution. Den skulle senere blive til Eksperimentalinstitutionen på Amager. Institutionen fik sit navn, fordi der skulle spares. Kommunalpolitikerne ville have pædagogerne i institutionerne til at pege på, hvor der kunne spares i deres institution.



Men Lene Lind havde andre planer:

"Jeg gav institutionen et anderledes navn og bad om flere penge, fordi jeg kunne se et behov for at arbejde målrettet med belastede familier i området," fortæller hun.

Og planen lykkedes. Eksperimentalinstitutionen fik flere penge, og grundstenen til en institution med et særligt fokus var lagt. Blandt andet blev børnenormeringen sat ned, og der var kun uddannet personale ansat. Sådan er det også i dag, hvor institutionen har 21 pædagoger til 62 børn.

"Truede børn har brug for stabile voksne, der har fagligheden i orden, og derfor skal pædagogerne være uddannede. På den måde får man ansatte med en solid viden. Desuden har Eksperimentalinstitutionen altid haft mange ansøgere at vælge mellem, så det har været muligt at plukke dygtige, engagerede og erfarne pædagoger til institutionen," fortæller hun.

Det er ikke første gang, Lene Lind præmieres for sit arbejde. I 2000 fik hun og institutionen 50.000 kroner fra fonden 'En god start i livet'. Pengene gik til ture ud af huset med børn og forældre.

"Vi tog på restaurant, i svømmehallen og i skoven. For mange af de ressourcesvage forældre var det oplevelser, som de ikke havde haft, siden de selv var børn. Det var så stor en succes, at vi trak penge ud af budgettet til flere ture, da de 50.000 kroner var brugt op," fortæller Lene Lind, som gik på pension i 2004 og siden har været foredragsholder og undervist i pædagogik.