En skattekiste fuld af sprogguld

Farvestrålende børnebøger, sand fra Thy og små guitarer fra Filippinerne venter på at blive fyldt i 36 tomme skattekister. Bøger og legeting, der skal lære tosprogede børn i Silkeborgs børnehaver om det danske sprogs mange nuancer.

Skattekisterne er anden etape i projektet 'Skattekiste', som begyndte i 2008, og som skal støtte de tosprogede børns sproglige udvikling i børnehaverne.

Silkeborgs 36 børnehaver med tosprogede børn får hver tredje måned en skattekiste med bøger og materiale, der er beregnet til de treårige tosprogede børn. I år kommer skattekisterne også til de fireårige, og næste år kommer de til de femårige.

Hanne Middelhede, tosprogsvejleder i skoleafdelingens paragraf 4a, er uddannet pædagog. Hun har tidligere arbejdet i daginstitutioner med tosprogede børn. Hun ved derfor, der skal fokuseres på børnenes sproglige udvikling.

"Mange tosprogede børn kender ikke til højtlæsning hjemmefra. I børnehaven bliver de derfor ofte urolige, når der bliver læst højt. De bliver måske skældt ud og får en negativ oplevelse. Tosprogede børn har især brug for at lytte med for at lære danske ord og begreber, som er grundlaget for at kunne deltage i legene i børnehaven," siger hun.

Dialogisk højtlæsning er en metode, som tosprogsvejlederne anbefaler til tosprogede børn. Pædagoger og børn er i dialog om indhold, billeder og det tilhørende materiale i skattekisterne.

"Når pædagoger gentagne gange arbejder dialogisk med en bog, får børnene ejerskab og magt over bogen og ordene," uddyber Inge Kring, der er publikumschef for lokalbibliotekerne i Silkeborg.

Bøgerne i skattekisterne er udvalgt af Hanne ­Middelhede og børnebibliotekar Anne Tvedesøe. Kravet til bøgerne er, at sprog og billeder passer sammen. Bøgerne skal være velskrevne med et nuanceret sprog, indholdet skal være spændende og optage børnene. Bøgerne skal omhandle følelser børn og voksne imellem, så børnene kan identificere sig og få råstof til leg.

Kravet til billedsiden for de yngste børn er særligt højt.

"Kaj-bøgerne er for eksempel tegnet med en enkel streg, men hver streg er så unik, at børnene ved, om Kaj er ked af det eller glad. Det er en god børnebog til dialogisk oplæsning," siger Inge Kring.

Rekvisitterne til bøgerne finder Aase Krarup Madsen, der er biblioteksassistent på Silkeborg Bibliotek og 'tingfinder' både i Danmark og ude i verden for projekt 'Skattekiste'. Når skattekisterne er fyldt, afleverer Hanne Middelhede og de andre tosprogsvejledere skattekisterne til børnehaverne.



Skattekister fra Bali. Men ikke kun bøger og materiale skal have høj kvalitet. Skattekisterne er efter lang tids søgen fundet og købt hos et dansk firma, der importerer dem fra Bali. Kisterne er lavet af bæredygtigt træ.

"Vi vil ikke nøjes med plastikkister. De skal være af kvalitet og svare til skattekisternes indhold," forklarer Hanne Middelhede.

Det var Aase Krarup Madsens idé med en skattekiste til tosprogede børn.

"Bøger fra den danske kulturskat er min kæphest. Børnene har brug for at kende de vigtigste bøger fra den skandinaviske kulturskat. Derfor skal børnene finde bøgerne i en skattekiste," siger Aase Krarup Madsen.

Nyheden om skattekisterne har bredt sig til Silkeborgs andre daginstitutioner. Børnehaver, der ikke har tosprogede børn, ønsker at bruge dem til etnisk danske børn med behov for sprogstimulering. Derfor er fire skattekister til udlån fra Silkeborg Bibliotek fra januar. Desuden har lærerne fra modtagerklassen med de yngste børn på Sølystskolen i Silkeborg bedt om en skattekiste.



Det tværfaglige samarbejde. Efter kommunesammenlægningen i 2006 fik bibliotekerne i Silkeborg integrationsområdet som deres indsatsområde. De kom i kontakt med tosprogsvejlederne i skoleafdelingens § 4a. Bibliotekerne havde fået henvendelse fra pædagoger i børnehaver, der ønskede hjælp til at vælge gode børnebøger til deres tosprogede børn.

Bibliotekarer og tosprogsvejledere dannede en arbejdsgruppe, som udarbejdede en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen skulle afdække, om der var behov for at sætte ekstra ind i forhold til de tosprogede børn i børnehaverne. Det viste sig, at de tosprogede børn ikke deltog i den frivillige højtlæsning i daginstitutionerne, og at børnehaverne havde behov for at få anvist gode børnebøger, der var særligt rettet mod de tosprogede børn. Gruppens arbejde resulterede i de første skattekister til de treårige tosprogede børn i september 2008.

Det første års evaluering af skattekisterne har været positiv. Pædagogerne i daginstitutionerne i Silkeborg er meget tilfredse og bruger bøgerne og det tilhørende materiale.

"Pædagogerne kan godt lide, at skattekister og indhold er pakket og lige til at arbejde med. De kunne selv lave materialet, men det har de ikke tid til," siger Aase Krarup Madsen.

Når tosprogsvejlederne bytter kister hver tredje måned i daginstitutionerne, får de tilbagemelding fra pædagogerne om de forskellige skattekisters indhold og arbejdet med dem.

"De dygtige tosprogsansvarlige pædagoger i institutionerne bruger skattekisterne og supplerer med deres eget materiale og store erfaring med sprogarbejde. De kommer desuden med tilbagemeldinger på skattekisterne, hvilke vi kan bruge fremadrettet," siger Hanne Middelhede.



Sammenhæng og koblinger. Samarbejdet mellem daginstitutioner og bibliotekerne har blandt andet medført, at Aase Krarup Madsen arrangerer teaterforestillinger, der er relateret til bøgerne i skattekisten for børnehavebørnene.

"Den røde tråd i samarbejdet er, at der bliver lavet koblinger mellem bibliotek, kultur, institution og skole, så børnene oplever en sammenhæng," siger Hanne Middelhede.

Idéer til at styrke sammenhængen for de tosprogede børn i fremtiden har netværksgruppen mange af, eksempelvis forældrearrangementer på bibliotekerne - rettet mod de tosprogede børn og deres forældre - og en bog, der følger barnet, fra det starter i skole. Bogen skal indeholde billeder af de bøger og det materiale, som børnene har arbejdet med i skattekisterne, og som skolen kan inddrage.

Netværksgruppens tanker om det fremtidige arbejde bakkes op af Joan Helqvist Madsen, pædagogisk leder af Kompetencecenter for Integration i Silkeborg Kommune.

"Det er vores vision, at skolen bygger videre på det sprogarbejde, som pædagogerne arbejder med i børnehaven. Vi ved, at sammenhæng og genkendelighed er afgørende for, at de tosprogede børn klarer sig godt i skolen," siger Joan Hellqvist Madsen.



Er et treårigt børnelitteraturprojekt for tosprogede børnehavebørn i Silkeborg Kommune.

Projektets formål er at styrke de tosprogede børns sprog. Derfor har man lavet fire forskellige skattekister, der hver indeholder fem gode børne­bøger med tilhørende rekvisitter til at skabe dialog om bøgerne. Institutionerne får en ny skattekiste hver tredje måned. Hvert barn får indgående kendskab til 20 bøger på et år. Når projektet slutter i 2011, har børnene arbejdet intensivt med i alt 60 bøger. Projektet begyndte i 2008.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem:

skoleafdelingens tosprogsvejledere, medarbejdere fra Silkeborg Bibliotekerne, repræsentanter fra daginstitutionerne, Børnekultur Silkeborg og Børne- og Familieafdelingen. De to sidstnævnte har hovedsagligt ydet økonomisk støtte til projektet.

Desuden er projektet støttet økonomisk af ­Integrationsministeriet.

§ 4a i folkeskoleloven er obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn i daginstitutioner







De finder sprogets nuancer



De tosprogede børn i Broparkens Børnehave i Kjellerup har brug for at kende danske ord og begreber for at være med i legene i børnehaven. De går derfor på jagt i skattekisternes indhold af bøger og rekvisitter for at lytte, lege og lære om sprogets mange nuancer.



"Se min kjole, den er rød som rosen, alt hvad jeg ejer, det er rødt som den," synger pædagog Ruth Jespersen.

Hun synger sammen med børnene Toni, Tavy, Sabrin og Paulina. På skift holder børnene én af de farvestrålende papirdukker, der bliver sunget om.

Denne formiddag er fire børn fra henholdsvis Burundi, Somalia, Bosnien og Polen samlet i Broparkens Børnehave i Kjellerup for at åbne skattekisten og lære om farver. Skattekisten indeholder også bogen 'Et lille øjeblik' og aben Oskar, som Ruth Jespersen graver frem af kisten, da sangen er slut.

Aben giver hun til Tony:

"Det er dig, der i dag skal holde Oskar og sørge for, at han sidder stille," siger Ruth Jespersen, inden hun begynder højtlæsningen. Oskar finder sin plads hos Tony, der nu påtager sig ansvaret for den lille grå abe.

"Oskar er god, hvis børnene er lidt urolige. I stedet for at tysse på børnene beder jeg børnene om at sørge for, at Oskar sidder stille. Så er det Oskar, der får opmærksomheden, og den negative kontakt flyttes væk fra barnet," forklarer Ruth Jespersen.

I dag er det fire af børnehavens i alt ni tosprogede børn, der samles om skattekisten. Skattekistens indhold af bøger og tilhørende materiale skal være med til at udvikle de tosprogede børns danske sprog. Børnene sidder sammen med Ruth Jespersen, der er børnehavens tosprogsansvarlige. Det har hun været siden 2002, hvor børnehaven modtog de første tosprogede børn.

"Det er dejligt at opleve, at de børn, der for et par år siden ikke kunne ét ord dansk, nu sprogligt er på højde med de andre børn i børnehaven. I begyndelsen var de en klike, der legede sammen, selvom de kom fra forskellige lande. Nu leger de med på lige fod med de andre børn," siger Ruth Jespersen.



Adgangspas til leg. Mange af de børn, som de modtager i Broparkens Børnehave, kan ikke ét ord dansk, når de begynder. De kommer ofte i konflikt med de andre børn, fordi de ikke kan kommunikere med dem. Derfor er det ifølge Ruth Jespersen uhyre vigtigt, at pædagogerne hurtigt går i gang med at lære børnene danske ord og begreber, så de kan blive en del af fællesskabet. Sprogstimuleringen med skattekisterne får stor indvirkning på de tosprogede børn i Broparkens Børnehave. Ruth Jespersen har et tæt samarbejde med tosprogsvejlederne, der ofte kommer i børnehaven og laver aktiviteter med de tosprogede børn og sprogtester dem.

"Jeg kender børnene, og ud fra min pædagogiske erfaring og de oplysninger, jeg får fra tosprogsvejlederne, tilrettelægger jeg sprogarbejdet med skattekisterne," fortæller Ruth Jespersen.

Før børnehaven fik skattekisterne, brugte hun mange ressourcer og tid på selv at producere sprogmateriale til de tosprogede børn. Hun har blandt andet lavet vendespil om frugter og grøntsager, fyldt kufferter med handskedukker til forskellige eventyr og taget billeder af livet i børnehaven, og som hun snakker med de tosprogede børn og deres forældre om.

Hun er meget tilfreds med bøgerne og rekvisitterne i skattekisterne og supplerer med det materiale, hun selv har lavet, og bruger den erfaring, hun har som tosprogsansvarlig. Hun ved, hvor lang tid og hvor mange ressourcer det kræver at finde materiale af god kvalitet til sprogstimulering.

"Det er dejligt, at der kommer nye skattekister med spændende indhold hver tredje måned. Før brugte jeg lang tid på selv at lave og finde materialer. Nu kan jeg koncentrere mig om at læse og bruge materialet i skattekisterne sammen med børnene," siger Ruth Jespersen.



Skattekister til alle børn. Skattekisterne bruges ikke kun til de tosprogede børn i børnehaven. De bruges også til de mange etnisk danske børn, der har brug for at blive sprogstimuleret.

Senere på dagen finder Ruth ­Jespersen en pose med kopper og bestik frem fra skattekisten. Posen kommer med til samlingen, hvor danske og tosprogede børn skal lære ord og begreber om borddækning og overbegrebet for kniv, ske og gaffel.

"Jeg kender skattekistens indhold og kan derfor vurdere, hvornår og i hvilke sammenhænge jeg vil bruge det," siger Ruth Jespersen. Børnehaven har i et år arbejdet med skattekisten beregnet til de treårige børn sammen med fire- og femårige børn.

Det ser Ruth Jespersen ikke noget problem i.

"Jeg kan lege kimsleg med kniv, ske og krus på et utal af måder ud fra mit kendskab til børnenes udvikling og ordforråd," forklarer hun.

Nogle bøger i skattekisten er børnene mere glade for end andre.

"De elskede bogen 'Viktor Banan' fra forrige skattekiste. De ville høre den igen og igen," fortæller Ruth Jespersen, som benytter sig af dialogisk oplæsning.

"Jeg gør det på den måde, at jeg først læser bogen i sammenhæng, så børnene kan danne deres egne billeder af historien. Derefter arbejder vi sammen om indhold og begreber og bruger det tilhørende materiale," fortæller hun.

Sammen med de øvrige pædagoger i Broparkens Børnehave arbejder Ruth Jespersen bevidst med ikke at tale 'dansk light' i samværet med børnene:

"Vi lærer børn om sprog og begreber ? i alle situationer. Når vi spiser, pointerer vi for eksempel, at jeg sidder på en stol, og du sidder på en taburet," siger hun.



Et projekt for mange. Broparkens Børnehave er én af de 36 institutioner i Silkeborg Kommune med tosprogede børn, der arbejder med skattekisterne. Alle implicerede institutioner har en tosprogsansvarlig pædagog, der én gang i kvartalet indbyder til møder, hvor forskellige oplægsholdere giver input om sprogstimulering i daginstitutionerne, og hvor skattekisterne introduceres.

Det er den tosprogsansvarlige pædagogs ansvar at videreformidle sin viden, så alle pædagoger i institutionen har et fælles grundlag i arbejdet med skattekisterne og børnenes sprogstimulering. Ruth Jespersens erfaring er, at det er vigtigt, at alle institutioner har et fælles afsæt i skattekisterne:

"Vi arbejder med det samme materiale på hver vores måde afhængig af, hvilke børn vi har. Indholdet i skattekisterne er en garanti for, at alle tosprogede børn har det samme fundament, de kan bygge ovenpå, når de skal i skole."

Skattekisterne har fungeret i et år, og alle institutioner har evalueret det første år. Ruth Jespersen har været tilfreds med det meste af indholdet, men har også et ønske om, at der kommer flere dagligdags ting i skattekisterne. Det kan være billeder af badeværelser og køkkener, så de tosprogede børn kan udvikle nuancerne i sproget.

"Jeg giver mine erfaringer med skattekisterne videre til sprogvejlederne, når de kommer med nye skattekister hver tredje måned. Så evalueringen sker flere gange i løbet af et år," siger Ruth Jespersen.