En klimavenlig solstrålehistorie

Ingen tvivl om, at børnene i Solhuset beskæftiger sig med vedvarende energi. Se bare på væggen over for institutionens fælles spiserum, hvor snesevis af barnefingerspidsers aftryk på en infoskærm træder frem i den skarpe forårssol.

Touchskærmen er forbundet med en computer, der registrerer, hvordan det går med temperaturer både inden- og udendøre, forbrug af varme i institutionen, produktionen af el fra solcellelleanlægget på taget og energikalorierne fra jordvarmeanlægget under legepladsen og plænen.

»Vi skal for alvor til at arbejde med solen som emne i løbet af foråret,« siger pædagog Anette Friis.

»Men når børnene har lyst, viser vi, hvordan skærmen fungerer. Vi fortæller om det, de kan se ved at trykke på ikoner og faner. Det giver anledning til en god lille snak om miljø og energi.«

Solhuset er den nyeste af Lions Børnehuse, der består af fem selvejende institutioner i Hørsholm Kommune. Solhuset er et år gammelt og blev til ved en sammenlægning af to mindre institutioner.

Institutionen består af en børnehave- og en vuggestueafdeling med hver 35 børn samt ledelse og 20 medarbejdere. Solhuset er bygget med så masiv fokus på klima og energi, at det er blevet kaldt Danmarks mest klimavenlige børneinstitution. Så klimavenligt er Solhuset, at det producerer mere energi, end det selv kan bruge.



Klimapædagogik. Ud over de 250 kvadratmeter solceller og de 1000 meter knap så synlige slanger til at opsamle jordvarme har huset en avanceret klimastyring. Den består af nyudviklede ovenlysvinduer, som både sørger for luftgennemstrømning og naturlig ventilation.

Solafskærmning sikrer mod ophedning, og gulvvarme gør det rart for både børn og voksne at opholde sig på de 1300 kvadrat­meter, der er til rådighed – også selvom der nogle steder i de store fællesarealer er op til fem meter til loftet.

Børnene er umiddelbart mest glade for gulvvarmen, der gør det rart at kravle og lege overalt, men på længere sigt får de også stor fornøjelse af de vedvarende energikilder. Målsætningen er, at klimafokus, pædagogik og læreplaner skal smelte sammen og blive til klimapædagogik.

Institutionens ledelse ønsker at bruge solceller og jordvarme som et pædagogisk afsæt, så børnene, når de skal videre i skolen, er bevidste om, hvad energi er, og hvor den kommer fra, så de har en større forståelse for sammenhængen mellem energi og miljø. Det er også planen, at kommunens skolebørn kan besøge Solhuset og lære om klimaet.

»Klimapædagogik står helt centralt i institutionens og kommunens pædago­giske strategi. Grønne teknologier som sol, vind og energieffektive installationer vinder kun fodfæste, hvis de opleves som en del af en bedre tilværelse. Den oplevelse skal vi være med til at etablere i Solhuset, og børnene skal derfor have nogle centrale klimabegreber med herfra,« siger institutionsleder Helle Lentz Rasmussen.



Energi er at løbe. Hvis man, sådan som Solhuset har gjort, spørger børn, hvad energi er, ved de det godt. Det er noget med at løbe og lege og noget med at spise sund mad.

»De har ingen fornemmelse for, hvad den energi, som voksne taler om, er,« siger områdeleder Ann-Chéri Bjerregaard.

»Så der er en pædagogisk opgave at tage fat på.«

Men det er nu også de færreste voksne, som på stående fod kan forklare de fysiske processer, der får en solcelle til at producere elektricitet. Hvordan skal børn mellem nul og seks år så kunne forstå det?

»Det forventer vi heller ikke,« siger Helle Lentz Rasmussen.

»Men vi vil prøve at nå så langt, som det kan lade sig gøre, også selvom der ikke er gjort mange erfaringer på området.«

Der findes masser af beskrivelser af emne­forløb om jord, vand, planter og sol, men Solhusets pædagoger har forgæves ledt efter pædagogisk materiale om klima og energi. Derfor skal de begynde helt fra bunden.

»Vi vil i foråret gå i gang med efteruddannelse af personalet og i fællesskab opbygge nogle forløb, som de kan tage fat på sammen med børnene. Hvad de præcist kommer til at bestå af, ved vi ikke, men der vil helt sikkert blive snakket om, hvordan solens stråler giver energi til en masse ting,« siger Helle Lentz Rasmussen.

Når børnene skal have lys i et skur for at finde en legecykel, skal de selv dreje på et håndtag og producere strømmen ved hjælp af en dynamo. Lys og el er dermed ikke bare noget, der opstår ved at trykke på en kontakt. Det er også planen at anbringe et mini-solcelleanlæg på et af småhusene på legepladsen, så det kan trække en vandpumpe.



Skal i gang nu. En ting er, hvad ledelsen har af planer, men hvad siger personalet?

»Vi er generelt meget interesserede i at være med til pædagogisk at bruge de muligheder, som der miljø- og energimæssigt er i Solhuset, men det er kun et år siden, vi åbnede, og tiden er gået med at få de to forskellige personalegrupper til at fungere sammen. Det er gået fint, men de nye pædagogiske tiltag skal vi først til at tage fat på nu,« siger Anette Friis.

Det er ikke første gang, at en børneinstitution får solceller på taget, og det er heller ikke første gang, at pædagoger har planer om at lære børn i de yngste årgange om klima, miljø og energi. Men det er mere sjældent, at de to ting kombineres så markant, som det sker i Solhuset.

»Både i kommunen, i bestyrelsen, blandt forældre, personale og ledelse er der fokus på, at Solhuset klima- og energimæssigt er noget særligt. Det vil kunne mærkes pædagogisk,« siger Helle Lentz Rasmussen.

Vil produktionen af energi på solcelle­anlægget også kunne mærkes på Solhusets egen pengepung?

»Nej,« siger Ann Chéri Bjerregaard.

»Pengene går ind i Lions Børnehuses samlede økonomi.«



Mange anlæg på vej

I disse kommuner er der ved at blive anbragt eller er der allerede solcelleanlæg på børneinstitutioner: Kolding, Skive, Randers, Hørsholm, København, Rebild, Holbæk, Gladsaxe, Fredensborg, Ringkøbing-Skjern, Odsherred, Halsnæs, Frederiksberg, Silkeborg, Thisted. I sidstnævnte kommune er der truffet beslutning om, at der skal solceller på taget på samtlige børneinstitutioner.



Klimapædagogik overalt

Solhuset er blevet til gennem et partnerskab mellem Hørsholm Kommune, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse. Byggeriet har kostet 30 millioner kroner. Fem millioner er givet som en donation af VKR Holdning, der står bag produktionen af Velux-vinduer.

• Institutionen skal på sigt have 100 børn mellem nul og seks år og 30 medarbejdere.

• Udover solceller og jordvarme har Solhuset også 50 kvadratmeter solfangere, der producerer varmt vand.

• Visionen for Solhuset er at sætte nye standarder for fremtidens bæredygtige børneinstitutioner.

• Solhusets medarbejdere er udset til at være frontløbere for klimapædagogikken i Hørsholm Kommune. Klimapædagogikken skal efterhånden være en del af alle kommunens dagtilbud, SFO'er og folkeskoler.