En ganske almindelig børnehave lukker

"Velkommen i en ganske almindelig børnehave."

Sådan lyder leder Kirsten Simonsens lettere underspillede velkomsthilsen til alle, der træder indenfor i Ålsgårde Børnehave for første gang. Ordet "almindelig" skal her tages med et gran salt.

For indenfor døren svæver en engleskare, som høje mennesker nemt kan gemme hovedet i. Englene er af pap og papir og klippet ud og dekoret af børnene.

"Alle børn laver deres egne engle, som vi hænger op her. Og børn fra området kommer til engleværksted til jul hernede," forklarer Kirsten Simonsen den omfattende bevingede population, som hænger fra loftet.

Børnenes udsmykning af institutionen er ikke kun begrænset til indgangen. Overalt på stort set samtlige vægge er der børnetegninger, malerier og meget andet. På en væg i gangen er der endda bygget et slot op med masser af små figurer - børnene blev inspireret af kronprins Frederiks bryllup med Mary sidste forår, så det skulle også op på væggen. Nogle steder er der ikke vægplads nok, men så er loftet også blevet inddraget til udsmykning.

"Det, der kendetegner os, er vores vægge, vores udsmykning," siger Kirsten Simonsen.

"Nogen siger, det er for meget. Jeg siger, det er for børn."



Dømt til at lukke. Men det er ikke for børn i lang tid endnu. Helsingør Kommune har nemlig besluttet at lukke den selvejende institution, der er normeret til 42 børn. Sidste dag er 30. april 2007.

"Jeg synes, det er så utrolig dumt, at kommunen lukker os. Jeg har sagt til borgmesteren, at jeg ikke kan forstå, at de har råd til at undvære sådan nogen som os i kommunen. Men jeg har været med til at åbne institutionen, nu kan jeg så få lov til at lukke den," konstaterer Kirsten Simonsen, 59 år, og leder i Ålsgårde Børnehave siden den 1. maj 1969, hvor institutionen åbnede.

Dengang var Kirsten Simonsen med sine 22 år sandsynligvis Danmarks yngste daginstitutionsleder.

"Jeg blev headhuntet til jobbet, for bestyrelsen var en flok borgere fra området, der startede den her institution op. Der havde de fundet den her meget unge pige med rottehaler og superlårkort. Og jeg havde så fundet to andre medarbejdere - vi var meget unge, og mange var skeptiske, men bestyrelsen troede på os. Og jeg troede selv blindt på det," siger Kirsten Simonsen.



Gør det fuldt ud. Børnehaven var fra starten indrettet helt traditionelt, men opdelingen i to stuer blev hurtigt droppet til fordel for en funktionsopdelt børnehave. Pædagogisk var Kirsten Simonsen inspireret af Summerhill-skolens frie pædagogik og af Bernadotteskolen, der er kendt for sine mange kreative og musiske fag.

I dag summerer Kirsten Simonsen børnehavens pædagogik op sådan her:

"Vi gør det, vi er bedst til, og det, vi bedst kan li'. Jeg kunne ikke drømme om at gå lange ture i skoven og tage planter og dyr med hjem, men det er der andre her, der godt kan lide. Jeg maler og tegner altid. En anden synger."

Derudover gælder det om at gøre tingene ordentligt og fuldt ud. Alle rummene er også indrettet efter den filosofi, fra udklædningsrummet med masser af tøj til puderummet med tilsvarende mængder puder.

Personalet har også valgt ikke at have et personalerum.

"Vi har ikke pauser, og vi går aldrig fra. Vi er hele tiden i nærheden af børnene. Hele personalet spiser frokost sammen her i køkkenet, og så er børnene fordelt rundt omkring i huset," siger Kirsten Simonsen. Det er også i det centralt beliggende køkken, at der bliver holdt personalemøder hver fredag - mens børnene selv leger i resten af huset.



Topløs på legepladsen. Tingene har naturligvis forandret sig, siden børnehaven åbnede for 36 år siden.

"Dengang tegnede børn med stærkt lugtende sprit-tusser, og man røg på stuerne, sad og pulsede løs, og vi gik topløse på legepladsen. Tiderne var, hold da op, hvor det kørte deruda'. Forældrene kom om fredagen, og så satte vi os ned og fik en bajer, det kunne godt være, at den bajer blev til flere, så sov man lidt i puderummet," husker Kirsten Simonsen.

"Jeg synes, at børn legede anderledes dengang. Børns leg i dag skal være organiseret leg, igangsat leg. Eller det skal være leg med en gameboy eller playstation. De er så vant til at have ting," mener Kirsten Simonsen, der også har bemærket forandringen på legepladsen.

"Man måtte jo bygge højt, lige så højt som babelstårnet, der var jo ikke noget, der var farligt dengang. Vi har en lille borg, men dengang var den tre etager højere, for der var tårne, der var hængebroer, rigtige hængebroer. Nu laver man nærmest så meget sikkerhed, at et barn ikke må prøve at kravle mere. De er begyndt at sige, at vores træer er for farlige, vi har stadig meget høje træer, man må kravle op i. Alt er jo farligt efterhånden, og det er synd for barnet."



Det kreative forsvinder. Også pædagogikken har forandret sig.

"Der har været så mange svingninger i den pædagogiske linje. Så kom den strukturerede pædagogik, så kom laissez faire, så var det alt muligt andet, og det kreative er forsvundet mere og mere."

Det var anderledes, da Kirsten for snart 40 år siden først stiftede bekendtskab med pædagogikken.

"Når jeg mindes den tid, så var det kreativiteten og de utrolige, fantastiske værksteder og værkstedsfag, der kendetegnede det at være pædagog. Det var i hvert fald de redskaber, man brugte, når man var sammen med børnene, det, kurser handlede om, og det, der prægede de huse, jeg kom i," siger Kirsten Simonsen, der må konstatere, at værkstedsfagene ikke længere er i højsædet.

"Når jeg kommer på seminarierne og går ned i værkstederne, så har det været nogle af de rum, man har sjoflet mest. Det kan godt være, at en formningslærer bliver vred, når jeg siger det, men jeg synes ikke, det bliver respekteret ret meget. Og når jeg spørger de studerende, er det kun lidt værkstedsfag, de har."

Heller ikke i institutionerne trives værkstederne, mener Kirsten Simonsen.

"I dag er det store rum med et utroligt støjniveau og ingenting på væggene - måske en plakat. Og pædagogerne har 25 undskyldninger for, hvorfor de ikke arbejder mere med det kreative. Men det er, fordi de sagtens kan lade være. De får ikke glæden ved at arbejde på den måde, de har ikke lært at arbejde med børn, og de prioriterer det ikke."

Og hun medgiver, at det kan være rimeligt besværligt at arbejde på den måde, for det griser og tager tid, hvis man ikke ved, hvordan man skal gribe det an.

"Men hvis børn lærer at bruge de redskaber, fra de er tre år, så kan de sagtens finde ud af det. De kan endda selv sætte det i gang, de kan blive ved i timer, og jeg kan forlade dem," siger Kirsten Simonsen.

Som for at understrege hendes ord står nogle af børnene udenfor i solskinnet og svinger penslerne foran to staffelier uden opsyn og instruktioner fra voksne.

Nu er pædagogerne i Ålsgårde Børnehave ved at tage hul på den seneste pædagogiske mode, nemlig de pædagogiske læreplaner. Kirsten Simonsen har allerede været på kursus. På mange måder minder det hende om 1970'ernes strukturerede pædagogik.

"Den strukturerede pædagogik er meget ord, og jeg ser også læring som meget struktureret. Jeg ved godt, at læreplaner er ord, og det skal de også nok få her, men de får nok ikke så mange ord, som de får billeder," lover Kirsten Simonsen.



Måske privat børnehave. Også Kirsten Simonsens private liv har været præget af børn:

"Jeg har adopteret to børn, haft to plejebørn og haft en kæreste med to. Så jeg har haft rigeligt med børn. Nu er jeg bedstemor til to," smiler hun.

Men selv om der har været rigeligt med børn både hjemme og på arbejde, er hun ikke blevet træt af dem.

"Jeg kan stadig glæde mig over børnene, over at arbejde med dem og være sammen med dem. Og det er utrolig privilegeret at have et arbejde, hvor der er nogen, der siger hej og er søde ved en, når man kommer ind ad døren. Jeg tror ikke, jeg har haft mange dage, hvor jeg ikke har lyst til at gå på arbejde."

Selv om hun stadig er glad for sit arbejde, har hun ikke tænkt sig at begynde forfra et nyt sted, når børnehaven lukker om godt halvandet år. Så stopper hun med at arbejde.

Men det er endnu ikke helt sikkert, at kommunen får ret i, at den 30. april 2007 bliver institutionens sidste dag. For bestyrelsen sonderer i øjeblikket mulighederne for at genåbne som privat børnehave. Den borgerlige regering har nemlig gjort det muligt for forældre at lave en privat institution uden driftsoverenskomst med kommunen, og hvert barn har krav på et tilskud svarende til den udgift, som barnet ville have kostet i en kommunal institution. Så i princippet vil børnehaven kunne fortsætte. Det er i hvert fald Kirsten Simonsens håb.

"I gamle dage gik vi topløse, nu går vi privat," griner hun.



Derfor lukker Ålsgårde Børnehave

Erling Hansen (C), formand for Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune, forklarer, hvorfor Ålsgårde Børnehave skal lukkes.

"Befolkningsprognoserne viser, at børnetallet er faldende i det område, og så vil der ikke være børn til den. Behovet for pladser skal passe sammen med det antal pladser, vi stiller til rådighed. Det er det, der danner grundlaget for beslutningen," siger Erling Hansen til Børn&Unge.

Går I ind og vurderer kvaliteten af de institutioner, I lukker?

"Vi har nogle institutioner i Helsingør Kommune, og de er som udgangspunkt lige gode, og vi har noget personale, og det er som udgangspunkt lige godt."

Og I giver jer ikke? Den lukker?

"Beslutningen er taget ud fra de prognoser, som vi havde i 2003. Og hvis det viser sig, at de prognoser, vi arbejder med i 2007, eller det virkelige billede i 2007 ser anderledes ud, så er det en ny situation. Men vi kan kun bruge de tal, vi kender, på det tidspunkt hvor vi træffer beslutningen. Det er det eneste, vi har at gå efter," siger Erling Hansen.