En fyring på lærred

Det er onsdag den femte januar 2011. Lillian Dørge står foran et hvidt lærred i sit værksted på første sal i villalejligheden i Roskilde. Her har hun stået utallige gange før, for pensler og farver har været en del af den 48-årige pædagogs liv, siden hun som 10-årig fik sin første malerkasse af sin far, der var kunstmaler.

Men det er ikke en almindelig dag. For Lillian Dørge blev for seks timer siden fyret fra sin arbejdsplads gennem seks år, SFO Absalon i Roskilde. Roskilde Kommune har besluttet at afskedige hende, fordi hun har haft mere end 120 dages sygefravær, efter et par ivrige børn hev hende i armene og forårsagede en diskusprolaps. Så snart Lillian Dørge er kommet hjem fra den ubehagelige samtale i SFO´en, tager hun en pensel og begynder at male. Hun ved endnu ikke, at maleriet skal blive en del af en billedserie, der beskriver hendes sygdomsforløb og fyring. Men hun ved, at det hjælper at sætte farver og motiver på følelser, når det ser sort ud.



Farver med gang i. Tre måneder senere har Lillian Dørge malet tyve billeder, der fortæller om en svær tid i hendes liv. Hun har brugt den kreative proces til at bearbejde et livsskifte, der med hendes egne ord 'har taget fusen på hende'. Billedserien har fået overskriften Exit, fordi den beskriver hendes ufrivillige afsked med pædagogjobbet. Selvom maleriet har været en hjælp for Lillian Dørges egen bearbejdning af forløbet, har hun også haft modtagerne i tankerne.

"Det er også en historiefortælling til kolleger, forældre og børn fra SFO´en, så de kan se, hvad der skete med mig, og hvorfor jeg pludselig forsvandt. Jeg har aldrig før været nervøs op til en udstilling, men det, tror jeg, kan blive anderledes nu, fordi der er så mange følelser i det," siger Lillian Dørge.

Selvom emnet er tungt, er farverne glade, for det er pink, turkis, græsgrøn og skriggul, der fylder på Lillian Dørges vindueskarm med malerflasker.

"De kraftige pangfarver er mine farver. Der skal være håb og lys forude. Det skal ikke blive for dunkelt. Jeg holder meget af naivismen og af barnets streg, der er sjov at eksperimentere med. Børnetegninger er fantastiske at arbejde ud fra,"fortæller hun.



Aaaaaaav. Lillian Dørge er i dag i virksomhedspraktik på et galleri i Roskilde for at blive jobprøvet. Hendes læge har frarådet hende at vende tilbage til pædagogjobbet, som er for fysisk belastende. Hun er på galleriet tre dage om ugen i tre-fire timer ad gangen.

"Det er svært at acceptere, at der pludselig er en fysisk begrænsning på mine udfoldelser. Jeg kan gå hjem og sove, efter jeg har arbejdet i fire timer, fordi det gør så ondt. Det er svært at forestille sig, for jeg har før haft drøn på i mit liv og var meget handlekraftig," fortæller Lillian Dørge, der må tage smertestillende piller, fordi hendes diskusprolaps trykker på nervebanerne i den højre arm.

Hun står i dag på venteliste til en smerteklinik og glæder sig til at få værktøjer til at fjerne fokus fra armen. De kroniske smerter har påvirket Lillian Dørges humør. En depressionstest hos hendes læge viste i april, at hun havde udviklet en depression på grund af de mange smerter.

Når man læser Lillian Dørges beskrivelser, der følger med hvert enkelt billede på udstillingen, lægger hun heller ikke skjul på, at det hændelige uheld med de ivrige børn skulle vise sig at få afgørende betydning for hendes liv. Der er dog også plads til humoren, som når hun beskriver mødet med den psykolog, hun ved en fejl har fået tid hos. Han er en gammel støvet mand, der er svær at tage alvorlig, da hans skjorte er uknappet og hans bukser er revnet i skridtet.



Svære møder. De tyve malerier med titler som Painkiller, Fyssen, Worries, Psyken og Thanks udstilles nu på et galleri i Roskilde. Lillian Dørge glæder sig til at vise sin historie for omverdenen, for det har ikke været nemt at fortælle om genoptræning, papirbunker, fyring og depression, når hun er stødt på gamle kolleger, forældre og børn fra SFO´en.

"Det har været rigtig svært for mig at møde mine gamle kolleger. Jeg holder enormt meget af dem, men jeg er havnet i en depression, og det har gjort det svært at tale med dem om, alt det jeg har været igennem. Indimellem sender de mig en sms eller en mail om, at de ikke har glemt mig. De har været rigtig søde," siger Lillian Dørge.

Udstillingen på Galleri Labr er også en lejlighed til at få sat punktum, så hun kan begynde at tænke fremad. Lillan Dørges fremtidsudsigt er stadig usikker. Først når virksomhedspraktikken og arbejdsprøvningen er færdig om tre måneder, vil det vise sig, om hun kan få et fleksjob. Men en ting er sikkert, hun vil give maleriet mere plads. Overskriften på de billeder, der nu tager form i værkstedet, er livsglæde og positivitet, og der er stadig pang i Lillian Dørges malerpalet.



Du kan se hele Lillian Dørges billedserie 'Exit Roskilde' på

Galleri Labr i Roskilde fra 18. juni til den 7. juli.

Galleri Labr, Dr. Margrethesvej 4D, 4000 Roskilde.

Du kan også se billederne på www.dorge.dk