En betydelig utilfredshed

Der blev ikke båret øl, men stole ind. Samtlige forhåndenværende, faktisk. Alligevel måtte en del tage til takke med en ståplads eller en gulv-sidde-plads, da BUPL Nordjylland mandag aften den 21. april i Aalborg holdt debatmøde om det mæglingsforslag, som nu er sendt til urafstemning.



"250. Så mange medlemmer til møde om en overenskomst - det har vi godt nok aldrig prøvet før," sagde næstformanden for

de nordjyske pædagoger, Liselotte Thomsen.

Samme melding kommer fra andre BUPL-fagforeninger. Også deres debatmøder om OK 2008 overgår i tilslutning alt, hvad de tidligere har set.

De 250 Aalborg-pædagoger, som fandt vej til BUPL Nordjyllands nybyggede fagforeningshus på Niels Jernesvej 8 B i byens universitetskvarter, ville endda have været endnu flere - og stemningen antagelig endnu mere kritisk, end den var - hvis ikke en stor del af Aalborgs klubpædagoger netop denne aften var sendt på opsøgende gadearbejde for at se til, at de feststemte konfirmander ikke kom galt af sted på deres Blå Mandag.



Klubfolk på krigsstien. Trods få i antal erobrede klubpædagogerne alligevel dagsordenen, da forsamlingen på baggrund af blandt andet oplæg fra aftenens "guest star", forbundsformand Henning Pedersen, tog fat på debatten om, hvorvidt mæglingsforslaget er så godt, at det fortjener vedtagelse. Eller så dårligt, at det skal have fingeren.

Der var ingen tvivl om, hvad de klubpædagoger, der artikulerede sig om det spørgsmål, mente. De gav mæglingsforslaget dumpekarakter.



"Hvordan stemme for en overenskomst, der betyder, at man skal have penge med på arbejde," som en af klubfolkene spurgte. Vedkommendes navn forblev en hemmelighed, for også i det nordjyske er den ellers udmærkede tradition med at præsentere sig, når man tager ordet i en stor forsamling, tilsyneladende gået af mode.

"Ingen skal have penge med på arbejde, heller ikke klubfolkene," svarede rejsesekretær Kjeld Christensen, der har trådt sine fagpolitiske børnesko i Landsforeningen Danske Klubfolk og siden denne forenings fusion med BUPL i 1991 har været med omkring bordet, når der er blevet forhandlet nye overenskomster.



Vindere og tabere. Kjeld Christensen gav den tekniske forklaring: Alle, der i løbet af et år har fra 100 til 572 arbejdstimer om aftenen, vinder på omlægningen af ulempebetalingen for arbejde mellem 17.00 og 06.00 til faste tillæg for aftenarbejde. Dertil kommer, at de - i lighed med kolleger, der har færre end 100 eller flere end 572 timer - får fornøjelse af de 1 2/3 løntrin ekstra, som omlægningen har gjort mulig. For ansatte med aftenarbejde, der rækker ud over de 572 timer om året, og det vil i realiteten sige klubfolk, giver den nye ordning mindre, end den gamle ville have gjort.



"Det er der i mæglingsforslaget taget højde for. Udgangspunktet er, at ingen skal tabe på omlægningen, hvorfor der peges på en række tiltag, som kan forhindre det i at ske. Løsningen kan være, at de pågældende medarbejdere får tillæg via den lokale løndannelse, får nedbragt antallet af aftentimer via en lokal arbejdstidsaftale eller bliver omfattet af miljøprotokollatet og det dertil knyttede løntillæg. Endelig er der åbnet mulighed for at vælge afspadsering i stedet for kontant afregning. Hvis de lokale parter ikke kan finde en løsning, er det ifølge mæglingsforslaget sådan, at BUPL kan begære forhandling med Kommunernes Landsforening. I den her sag har vi så mange håndtag at dreje på, at jeg godt tør garantere, at ingen kommer til at tabe på omlægningen," forklarede Kjeld Christensen.



Afbrudt samleje. Ikke kun det såkaldte klubtillæg fik kritiske ord med på vejen. Det gjorde også det flertal i hovedbestyrelsen, som sanktionerede, at forligsmanden fremsatte sit mæglingsforslag og sendte det til urafstemning.

"Hvis jeg vidste, at det var finansministeren, der talte op, ville jeg overveje at tisse på min stemmeseddel," sagde en af de utilfredse.

Hvor mange i forsamlingen, der havde det på samme eller lignende måde, skal der ikke gættes på her. Når kun en snes ud af en forsamling på 250 giver sig til kende i debatten, og det i øvrigt ikke kommer til en afstemning, lades man som iagttager nemlig tilbage med 230 ubeskrevne blade.

Skal der alligevel tolkes på Aalborg-pædagogernes tilkendegivelser, verbale som kropssproglige, så står det indtryk tilbage, at utilfredsheden er betydelig. Og at andelen af nej-stemmer denne gang bliver højere end ved tidligere OK-afstemninger. Selv om resultatet - vejet på lønvægten - er bedre, end det plejer at være.



Hvorfor det er sådan, hørte Børn&Unges udsendte følgende bud på i en ryge-, øl- og sodavandspause: Mange pædagoger undrede sig over, at hovedbestyrelsen sagde nej i første omgang, men de tog det til efterretning og indstillede sig på strejken. Altså, virkelig indstillede sig på. Derfor kom det som en spand koldt vand, da hovedbestyrelsen i sidste minut vendte omkring. Det var ligesom et afbrudt samleje: Voldsomt frustrerende.



Ingen gæld. Den frustration udtrykte forbundsformanden forståelse for, da han mod mødets slutning gjorde status.

"Jeg kan godt forstå, at nogle kan føle det sært tomt. Det har imidlertid hele vejen igennem været mit mål at nå det bedst mulige resultat med de til rådighed stående midler. Herunder altså også strejkevåbnet. Til gengæld har jeg aldrig ment, at vi skulle gå i strejke for at få afløb for vores utilfredshed. En strejke skal have et formål, der rækker videre end som så," fastslog Henning Pedersen.

Om den kritik, som har lydt af mæglingsforslaget, sagde forbundsformanden blandt andet, at pædagogerne er de eneste, som foretager et hop på hele tre løntrin.



"Det hævdes også, at vi ikke får gjort noget ved lønefterslæbet i forhold til den private sektor. Kendsgerningen er, at pædagogernes løn i gennemsnit stiger mere end de 12,9 procent, som er forudsigelsen for den private sektor. Det siges, at vi svigter den fælles kamp for bedre forhold ved ikke at gå i strejke sammen med FOA og Sundhedskartellet. Kendsgerningen er, at Sundhedskartellet for flere år siden meldte sig ud af forhandlingsfællesskaber i KTO med det ene formål at opnå resultater til deres egne medlemmer, der er bedre end alle andres, og at dagsordenen var den samme, da FOA i dette overenskomstforløb trådte ud af KTO's forhandlingsaftale. Så nej, BUPL skylder ikke nogen noget," konstaterede Henning Pedersen, og modtog for første gang denne aften klapsalver.

Forsigtige og tøvende, men immervæk klapsalver.



BUPL's formand, Henning Pedersen har søsat en blog om OK 2008 www.bupl.dk/blog/henning.nsf





Pædagoger får 13,0 procent

Rammen for de kommunale overenskomster er på 12,8 over tre år. Dermed ikke sagt, at alle faggrupper får akkurat det samme. Således har BUPL - via den skævdeling af midlerne til organisationernes egne forhandlinger, som Kommunernes Landsforening foretog - fået mere at gøre med end de fleste andre.

Det bevirker, at værdien af den overenskomst, som følger med en eventuel vedtagelse af mæglingsforslaget, vil summe op i - ikke 12,8 - men 13 procent.

Regnestykket ser således ud:

KTO-forliget: + 8,30 procent

BUPL-forliget: + 5,40 procent

Afskaffelse af natopsparing og natpenge: - 0,7 procent

Slutresultat:+ 13,0 procent



Ja eller nej?

To tilfældigt udvalgte Aalborg-pædagoger gav før og efter medlemsmødet deres uforgribelige mening om mæglingsforslaget til kende.

FØR MØDET

Birthe Kromann, souschef og TR i børnehaven Bakken, en 30 børns institution i Aalborg-bydelen Klarup. Har arbejdet som pædagog i 26 år.

"Det har været lidt svært at gennemskue, hvad forskellen er mellem det resultat, som hovedbestyrelsen først sagde nej til, og det mæglingsforslag, som den nu siger god for. Det er godt, at man har fået begrænset lokallønnen til fordel for større generelle lønstigninger, men jeg er imod, at der sælges ud af retten til afspadsering. Lønstigningerne ser ellers, det må jeg da indrømme, ret fine ud. Det, der især irriterer mig, er, at vi, efter et eventuelt nej ved urafstemningen, risikerer at skulle alene i konflikt. Det ville alt andet lige have været bedre at stå sammen med dem, der nu er i strejke. Jeg er mest tilbøjelig til at stemme nej."



Mia Foged Lauritsen, assistent i den institution, hvor også Birthe Kromann arbejder. Mia har ti års anciennitet som pædagog.

"Man taler om historisk store lønstigninger, men forskellen mellem vores og sammenlignelige faggruppers løn bliver der ikke gjort noget ved. Det er den ene ting, jeg er utilfreds med. Den anden er, at mæglingsforslaget, så vidt jeg kan se, lægger op til, at nogle af BUPL's medlemmer skal betale for, at andre får noget mere. Det synes jeg ikke er godt nok. Det var ved denne overenskomstforhandling, vi skulle have slået til. Næste gang bliver det sværere. Derfor har jeg tænkt mig at stemme nej."



EFTER MØDET

Birthe Kromann: "Jeg er blevet mere sikker på mit nej. Stadig synes jeg, at det er rigtigt fint med de tre ekstra løntrin til basis-gruppen, men nu er jeg souschef, og vi bliver igen forbigået. Det er nok rigtigt, som det blev sagt på mødet, at vi lønmæssigt står med et bedre resultat end for eksempel lærerne, men sammenligningen halter, fordi de i forvejen ligger et godt stykke foran os. Og så kan jeg godt forstå, at klubfolkene er sure. Når man, som nogle af dem gør, får mindre for at arbejde om aftenen, så er det ikke noget godt nok svar fra BUPL's side at sige, at det finder vi ud af bagefter. Vi, der kender Aalborg Kommune, ved, at det nok ikke bliver så let."



Mia Foged Lauritsen: "Mit nej står fast. Jeg synes, det er urimeligt, at andre - klubfolkene blandt andre - skal betale for, at jeg kan stige med tre løntrin. Med de prisstigninger på dagligdags fornødenheder, som vi oplever lige nu, er jeg da også begyndt at tvivle på, om vores løn over de næste tre år overhovedet kan følge med. Det er meget muligt, at vi ikke får noget bedre ud af at gå i strejke, men vi kan bruge strejken til at vise vores utilfredshed, hvis vi i øvrigt er utilfredse. Og det er jeg med det her mæglingsforslag."