Elevcoach i gymnasiet. Christina aflaster de unge med problemer

Det gælder om at fastholde de unge på uddannelsen. Sådan lyder den forsimplede udgave i Christina Kronborg Nielsens jobbeskrivelse. I halvandet år har hun været elevcoach på Nørresundby Gymnasium i Aalborg.

De unge gymnasieelever, hun har kontakt med, går i skole med problemer, som hun kalder det.

»Mit job handler om at aflaste deres bekym­ringer. De skal lære at samarbejde med deres diagnoser og de vanskeligheder, de har, så de kan passe deres skole og komme igennem gymnasiet,« siger Christina Kronborg Nielsen, der oprindeligt er ­uddannet musikterapeut. Men hun har fundet vej til pædagogikken, hvor hun primært har arbejdet med unge og nu er medlem af BUPL.

Problemerne spænder over selvskadende unge, unge med spiseforstyrrelser og unge med diagnoser som OCD, ADHD, angst og depression. Der er unge fra udsatte familier, unge, der er udsat for vold i familien eller fra kæresten eller har rodet sig ud i noget med bander.

Dertil kommer alt det andet, som kan følge af at gå i gymnasiet: trivsel i klassen, mobning, manglende motivation, eksamensangst og stress.

»Det er faktisk meget tunge problemer. Jeg har ikke haft nogen, hvor det kun handler om kærlighedsproblemer,« siger Christina Kronborg Nielsen.

I det forgangne skoleår snakkede hun med 100 ud af 1.000 elever på gymnasiet. Samtidig har gymnasiet også en psykolog tilknyttet, der ligeledes har kontakt til op mod 100 elever årligt.

Christina Kronborg Nielsen skal aflaste og supplere studievejlederne, når der kommer unge med problemer. Men hun udfører ikke behandling, for det er psykologens opgave, understreger hun.

En grund til, at så mange gymnasieelever har problemer, er ifølge Christina Kronborg Nielsen regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

»Det betyder, at mange, der kommer fra folkeskolen, er mindre egnede. De er måske mere skrøbelige socialt og psykisk, men de skal igennem det her, for det er regeringsbestemt,« siger hun.

»Der er mange udsatte her på et ganske almindeligt gymnasium, men det er der på mange skoler,« siger hun.



De overambitiøse. I øjeblikket kommer der 30 elever hos hende. Af dem er 6 de såkaldte 12-tals elever, der vier hele deres liv til at få gode karakterer.

»Når man går i skole, skal man også have et ungdomsliv ved siden af. Man skal kunne gå til en 18-års fødselsdag, og man skal kunne være sammen med familien op til jul. Men der nogle, som har meldt julen fra, når de skal lave en opgave,« fortæller hun.

12-tals eleverne er stressede, de sover ikke om natten, og nogle får også spiseforstyrrelser. For Christina Kronborg Nielsen kan det være et mål at få dem talt ned til, at et 10-tal kan være en høj nok karakter en gang imellem.

Hun kan se, at indsatsen hjælper både 12-tals eleverne og dem, der ligger i den anden ende af spektret, hvor andre problemer er mere presserende end lektier.



Bare en hippie. I hende møder eleverne nemlig en uforbeholden voksen, der er til for deres skyld, og som ikke er tynget af undervisningsansvar og sanktionsmuligheder.

»Jeg er bare sådan en hippie, der sidder her og snakker. Jeg taler med mange, der ikke er vant til at have voksensparring. De er vant til en løftet pegefinger. De skal hele tiden være nederst i hierarkiet, modtage undervisning og rette ind. Så det, at de kan få sparring, er første skridt til noget rigtig positivt,« siger hun.

Mange snakke handler om, hvordan man kan tage ansvar i sit liv, og hvor man i det hele taget vil hen med det liv. Andre handler om, hvad målet skal være med at gå i gymnasiet.

»Når de begynder at lugte guld og får følelsen af, at det lykkes, oplever jeg, at de virkelig rykker, gør sig umage og begynder at lave lektier. Jeg kan se, at det virker, men ellers var jeg også druknet i det,« siger Christina Kronborg Nielsen.