Ekspert i farvestrålende aktioner

De indviede smiler huldsaligt. De, der ikke kender til tingenes sammenhæng, ser en smule skeptiske ud. Som om de tænker, at den unge lærling godt lige kunne spise brød til, inden han tager de udlærte svende i skole.

Det er den sidste dag i maj, og BUPL's hovedbestyrelse diskuterer erfaringerne fra protestaktionerne mod Fogh-regeringens forslag til velfærdsreformer. Aktioner, som kulminerer med magtfulde demonstrationer landet over den 17. maj.

Det er første gang, at hovedbestyrelsen er samlet efter de stiftende generalforsamlinger i de nye fagforeninger, hvor der blandt meget andet har været nyvalg til hovedbestyrelsesposterne. Også for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) møder en ny repræsentant. Og det er denne unge debutant, som fremkalder både de indforståede smil og de skeptiske miner. Det sker, da han, efter først at have rost de pædagogstuderende for at stå meget tydeligt i billedet under aktionerne mod velfærdsreformerne, fremsætter et tilbud.

"Vi i PLS har massevis af erfaringer med anderledes og farverige aktioner, og dem stiller vi gerne til rådighed for jer i BUPL," siger han.



Lars Grenaa. Anderledes og farverige. Det er disse to ord, der i kombination med tilbudsgivers egen historie kalder smilene frem.

Siger navnet Lars Grenaa læserne noget? Nå ikke, men så skal det fortælles, at Lars Grenaa sammen med kammeraten Rune Eltard Sørensen i marts 2003 var hovedperson i en af de senere mange års mest eksponerede og omdiskuterede politiske happenings i Danmark. Sagens andre hovedpersoner var statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.

Er man nu med derude? I utilfredshed med den danske deltagelse i Irak-krigen var det bemeldte Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen, som hældte rød maling ud over statsministeren og udenrigsministerens syndige hoveder, mens den forsamlede danske presse så på.

Aktionen, som er blevet betegnet som alt fra heltemodig, harmløs, antidemokratisk og terroristisk, gik dagene derpå over tv-skærmene verden rundt. CNN, BBC World, Al Jazeera - også alle de store fandt plads til episoden, som endte med, at gerningsmændene blev ført bort til, hvad der skulle vise sig at blive til 70 dages varetægtsfængsling. Selve straffen var 90 dages ubetinget fægsel - han slap dog med de 70 dages varetægtsfængsling og betaling af en skadeserstatning på sammenlagt 200.000 kroner. Hovedparten - 119.455,75 kroner - skal gå til et nyt gulvtæppe det sted på Christiansborg, hvor den del af malingen havnede, som ikke ramte plet.



Symbolsk og ufarlig. Efter udstået straf gik Lars Grenaa i gang med pædagoguddannelsen på Københavns Pædagogseminarium. Siden afslutning på fjerde semester har han haft orlov fra studiet for at kunne passe posterne som faglig sekretær og medlem af forretningsudvalget i Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, hvem han altså også repræsenterer i BUPL's hovedbestyrelse.

Børn&Unge møder Lars Grenaa, 26 år, på Isterød Høj- og Efterskole i Nordsjælland, hvor han midt i den trykkende sommervarme er i gang med at gøre klar til International Ungdomslejr mod fascisme og imperialisme, en hver anden årlig begivenhed, som holdes skiftevis et sted i Europa og på et af de andre kontinenter. Årets lejr er den 20. i rækken og samler 300 deltagere fra blandt andet Mexico, Venezuela, Ecuador. Brasilien, Ghana og Elfenbenskysten samt fra en række europæiske lande.

Vi bliver enige om at få det der med malingen og Anders Fogh Rasmussen klaret som det første.

Hvad var det dybere formål med den aktion?

"At få markeret, at nu var det alvor. Danmark var på vej i en krig, hvor uskyldige ville komme til at dø, og hvor vi som krigsdeltagere ville få deres blod på hænderne. Desuden ville vi gøre opmærksom på, at der også i Danmark var en modstand mod krigen."

Blev formålet så opfyldt?

"CNN og alle de andre store internationale Tv-stationer dækkede aktionen, så vi kan ikke klage over gennemslagskraften. Det havde selvfølgelig været lettere for alle parter, hvis vi bare kunne sende en pressemeddelse og få på forsiden af Ekstra Bladet, at vi var imod krigen, men sådan er virkeligheden jo ikke."

Helliger målet altid midlet?

"Nej, ikke altid, faktisk sjældent, men her var der tale om en symbolsk og i øvrigt ufarlig handling. Malingen var vandbaseret, for det havde vi selvfølgelig tænkt over forinden."

I blev dømt efter almindelige straffelovsbestemmelser. Hvorfor ikke efter terrorloven, hvor strafferammen ville have været meget højere?

"Jeg tror simpelthen ikke, man turde bruge os til at tage en prøvesag."



De fremmedgjorte. Lars Grenaa lever meget dårligt op til det fremherskende billede af ungdommen som apolitisk og fremmedgjort over for fagbevægelsen. Selv er han aktiv græsrod (Globale Rødder og Budskab fra Græsrødderne), partipolitisk organiseret (Danmarks Kommunistiske Ungdom og Arbejderpartiet Kommunisterne) og altså nu også involveret i fagligt arbejde.

Er det et retvisende billede, som tegnes af de unge?

"Ikke af dem, vi møder i PLS, og man må også sige, at velfærdsdiskussionen i høj grad blev drevet frem af ungdommen. På den anden side er det en kendsgerning, at mange holder sig væk fra politisk arbejde, men det skyldes mere den måde, hvorpå det foregår, end det skyldes de unge selv. For at flytte noget skal man kunne sætte en mediedagsorden, og det er jo ikke alle, der kan det. Det, der er sket, er i virkeligheden, at det politiske arbejde har fremmedgjort sig i forhold til ungdommen."

Og hvad er så grunden til, at også fagbevægelsen har svært ved at tiltrække de unge?

"Man kommer ikke uden om, at den er noget stivnet med hensyn til at prøve nye ting af. For det er ikke gjort med at ansætte en ungdomskonsulent til at arrangere bowlingture. Hvad der i stedet skal til, er, at fagbevægelsen vedkender sig og forklarer sit politiske projekt, så de unge ikke bliver forvirrede, når deres fagforening faktisk melder klare politiske standpunkter ud."



Kommunist. Fagbevægelsen som en stivbenet, måske oven i købet sat og konform størrelse. Passer beskrivelsen mon også på BUPL? Lars Grenaa tøver lidt, inden han svarer.

"Mit indtryk er, at BUPL har svært ved at beslutte sig for, om den skal være en ren serviceorganisation, eller bestræbe sig på også at påvirke den samfundspolitiske udvikling i bredere forstand. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at alle i BUPL vil mene, at de gør begge dele, både er til stede ved forhandlingsbordene og ude på gaderne. Dejligt var det derfor også at se BUPL tage nogle klare og konsekvente standpunkter i debatten om de såkaldte velfærdsreformer, ligesom det er positivt at opleve en fagforening, hvor der er højt til loftet i diskussionerne."

Lars Grenaas eget politiske standpunkt er der ingen tvivl om.

"Jeg er kommunist," siger han.,

Kommunismen, har den ærlig talt ikke haft sin chance og forspildt den?

"Den har haft mange chancer, men jeg synes stadig visionen om et samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov er værd at slås for. Og langt at foretrække frem for et, hvor vi hver især er vor egen lykkes smed, og Fanden tager de svage."



Pædagog. Hos mange, som i 1960'erne og 1970'erne søgte ind på pædagoguddannelsen, lå der politiske motiver til grund. Det etablerede Danmarks holdninger stod ikke til at ændre, derfor gjaldt det om at få sig anbragt et sted i systemet, hvor man kunne være med til forme de opvoksende generationer.

Er det af de samme grunde, at du vil være pædagog, Lars Grenaa?

"Røde Lars, der skal ud at gøre børnene røde. Nej, det er ikke det, der ligger i det. Jeg tror ikke på den der indoktrinerings-strategi. Derimod ser jeg frem til at kunne kombinere mine holdninger til sådan noget som solidaritet og medmenneskelighed med et samfundsmæssigt meget vigtigt stykke arbejde."

Afvise, at inspirationen til hans valg af såvel uddannelse som hans politisk præferencer stammer fra barndomshjemmet, vil Lars Grenaa dog heller ikke.

Moderen, Dorte Grenaa, er tidligere klubpædagog og var initiativtager til den freds-vagt, som lige siden starten på det danske engagement i Afghanistan har holdt til på slotspladsen foran Christiansborg.

Lige en sidste ting, Lars Grenaa. Har I fået betalt for gulvtæppet?

"Det otte år gamle gulvtæppe, som man så sit snit til at få udskiftet, nej, det har vi ikke. Med vores beskedne indkomster er det sin sag at få skrabet 120.000 kroner sammen."