Eid haler ind på påske og jul
Eid haler ind på påske og jul
Der bliver ikke bare ønsket 'glædelig jul' og danset om juletræet i de danske daginstitutioner. Der bliver også danset mavedans og ønsket 'eid mubarak', når muslimer fejrer ramadanens afslutning.
Seks ud af ti institutioner med mange flerkulturelle børn fejrer både de danske højtider og højtider fra andre kulturer. Det viser en rundringning til børnehaver og integrerede institutioner i de fire største byer i Danmark, som Børn&Unge har foretaget.
Særligt eid-festen, der markerer afslutningen på den muslimske fastemåned, ramadanen, har vundet indtog som fast tradition i institutionerne.
Den integrerede institution Cismofytten i København har valgt at fejre eid. Det gør de for ikke at overse en tradition, som er vigtig for mange af de tosprogede børn, som udgør cirka halvdelen af institutionens børnegruppe.
"Nogle af de tosprogede børn i børnehaven kommer i nationaldragter og holder modeshow. Forældrene har deres egen mad med, som bliver serveret ligesom en buffet, hvor alle kan komme og smage," fortæller afdelingsleder Morten Knudsen.
Ligeværdighed og respekt. For en del år siden begyndte Børnehuset Verdenshuset i Odense også at holde eid-fest ud over de traditionelle danske højtider. Det sker på institutionens eget initiativ, men de muslimske forældre er glade og taknemmelige for, at deres højtid også bliver fejret.
"De sætter stor pris på, at vi som dansk institution også vil fejre deres traditioner," siger Inge Lock, der er daglig leder af Børnehuset Verdenshuset, som har circa 70 procent tosprogede børn.
Det er ikke kun på grund af de muslimske børn, at institutionen har valgt at fejre eid.
"Vi synes, at de danske børn også skal lære om muslimernes festdag. Vi fortæller, hvorfor vi fejrer det, og det giver jo også en viden til de danske børn om noget, der er vigtigt for deres kammerater," siger Inge Lock.
I Børnehuset Atlantis i Odense fejrer de også muslimske højtider som eid, når ramadanen slutter, og pilgrimsfest.
"Det betyder, at børnene føler en ligeværdighed. At deres kultur er lige så god som den danske kultur. De får lettere ved at integrere sig, fordi de føler sig respekteret," mener Zahra Dashti, der er daglig leder af institutionen, som har 98 procent tosprogede børn.
Ekspert overrasket. At over halvdelen af institutionerne i Børn&Unges rundringning har taget traditioner fra flere kulturer til sig, overrasker Eva Gulløv, lektor ved institut for pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
"Det forbløffer mig faktisk," siger hun.
"Mit indtryk, når jeg har været rundt, er nemlig, at der er meget fokus på, at det danske skal prioriteres."
Eva Gulløv er positiv over for, at institutionerne også prioriterer andre højtider end de danske.
"Man udtrykker en anerkendelse og en interesse, som er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Det synes jeg er positivt," siger hun.
Minoritetsbørnene føler på den måde, at det, de har med i deres kulturelle bagage, også bliver hørt og set i institutionen. Men også de danske børn får noget ud af at blive præsenteret for andre traditioner, mener hun.
"Alle børn har godt af hele tiden at få rykket grænserne for det kendte. Det er selvfølgelig mere relevant, hvis det ikke er noget abstrakt, man skal forholde sige til, men at det faktisk er noget, som børnenes legekammerater også har et forhold til. Så det er da bare sundt, at de danske børn også får udvidet deres horisont," siger Eva Gulløv.
Khader siger Okay. Et flertal i Folketinget ønsker en kortlægning af religiøse særhensyn i offentlige institutioner. Ideen til undersøgelsen var tidligere socialminister Karen Jespersens (V) på baggrund af det forældremøde på Holbergskolen i København, hvor kun mødre var inviteret. Integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti Naser Khader bakker op om ideen, men han ser ikke noget problem i, at institutioner med mange minoritetsbørn fejrer eid.
"Jeg synes godt, man kan tage hensyn, så længe det ikke går ud over grundlæggende værdier," siger han.
"Hvis man beslutter sig for at fejre eid, og det ikke generer nogen, kan jeg ikke se, at der er noget galt i det. I de institutioner, hvor der er mange muslimer, er det fint, men hvis der kun var én, ville det være en helt anden situation. Men børnene elsker jo fester, så en ekstra fest ville jeg ikke sige nej til," siger han.
Naser Khader er enig med Eva Gulløv i, at børn har godt af at få udvidet deres kulturelle horisont. Det kan en fejring af forskellige kulturelle og religiøse højtider bidrage til, mener han.
"Jeg ved ikke, om det vil bidrage til integrationen, men det vil bidrage til et kendskab til hinandens kulturelle baggrund og en viden om, at nogle gør tingene på en anden måde, end man selv plejer. Det er godt for børnene at lære om andre kulturer," siger Naser Khader.
Danske højtider vigtige. Alle de institutioner, som Børn&Unge har talt med, svarede 'ja' til, at de gør sig særlige overvejelser om fejring af højtider i institutionen. De danske højtider er også vigtige i integrationen af minoritetsbørn.
"Vi lægger meget vægt på højtiderne," siger Inge Lock, daglig leder i Børnehuset Verdenshuset.
"Det er vigtigt, at vi fejrer de danske højtider, for vi er en dansk institution. I forhold til vores tosprogede børn er det meget vigtigt at fejre højtiderne, så de får et kendskab til vores danske højtider. Når de skal i skole, er det helt kendt for dem, hvad påske, jul og fastelavn er."
Daglig leder af Børnehuset Atlantis Zahra Dashti, der selv er tosproget, er enig i, at det har stor betydning at fejre de danske traditioner, selvom næsten alle børnene i hendes institution har en anden kulturel baggrund.
"Det giver en sikkerhed og en viden, som betyder, at børnene bliver en del af et fællesskab omkring noget. Når børnene skal omgås andre mennesker i fremtiden, ved de noget om de danske traditioner og kulturen. Det giver selvsikkerhed. Så er det jo også forbundet med hygge, fest og glæde. De følelser får de med, når de bliver aktivt inddraget i traditionerne," siger hun.
Religionen nedtonet. Mange af institutionerne lægger vægt på, at religionen ikke er i fokus, når de fejrer forskellige højtider. Det fremhæver de også som en af grundene til, at de ikke oplever konflikter med forældre med en anden kulturel og religiøs baggrund i forbindelse med fejring af de danske højtider.
Men den integrerede institution Cismofytten i København havde konflikter med nogle forældre op til jul. Det er især forældrene til de tosprogede børn, der ikke ønsker, at deres børn deltager i aktiviteter i julemåneden, fortæller afdelingsleder Morten Knudsen.
"Der har været tosprogede forældre, som ikke ønskede, at deres børn skulle gå med i luciaoptoget. De syntes, det symboliserede noget, som de ikke stod inde for," siger han.
Det gav anledning til, at pædagogerne tog en snak med forældrene om, hvad institutionen lægger vægt på i forbindelse med højtider.
"Vi fejrer jo ikke Kristi fødsel og alt det. Vi går op i, at det er jul med nisser og gaver," siger han.
Det har betydet, at de fleste børn nu gerne må deltage i de forskellige aktiviteter op til jul.
"De fleste syntes så, at det var i orden. Men der er stadig nogle enkelte, som ikke må være med," siger Morten Knudsen. n
Den muslimske jul
Eid ul-Fitr er den islamiske fest, der markerer afslutningen på fastemåneden ramadan. Eid ul-Fitr falder i år 10. september.
Den ligger på første dag i Shawwal, den tiende måned i den islamiske kalender. Den dag er det forbudt at faste. Dagen markeres med en særlig bøn i moskeen, og de almisser (zakat al Fitr), der er indsamlet i løbet af ramadanen, fordeles senest denne dag inden bønnen. Kvinder og børn får gerne gaver denne dag, derfor drager mange en parallel mellem den muslimske Eid ul-Fitr og den kristne jul.
Traditioner
Det flyvende æg
Til denne leg skal man bruge to lagner og en bakke æg. Deltagerne deles op i to hold. Hvert hold får et lagen. Det gælder nu for holdene om at få ægget til at flyve så højt så muligt og gribe det i lagnet igen, uden at det går itu. Der kan være fra 8 til 16 deltagere. En varation af legen kan være, at de to hold kaster æggene mellem sig.
Gemme æg
Der gemmes en masse æg (chokoladeæg eller almindelige æg) på et afgrænset område. Gå i skoven, parken eller gem æggene på legepladsen. Når æggene er gemt, skal alle deltagere finde så mange æg som muligt. Husk at tælle, hvor mange æg der bliver lagt ud. Den, der finder flest æg, har vundet.
Kaste med æg
Deltagerne står to og to overfor hinanden med cirka 50 centimeter imellem sig med hver deres rå æg i hånden. De tæller til tre og kaster så ægget til hinanden på samme tid. Derefter træder de et skridt tilbage og tæller og kaster igen. For hvert kast træder man længere og længere tilbage, og den, hvis æg først smadrer, taber.
Pikke æg
Pikke hårdæg går ud på at slå æg sammen. Deltagerne slår først den spidse og derefter den runde ende på hver deres æg sammen. Den, hvis (hårdkogte!) æg slår revner, har tabt.
Skidenæg
Alle deltagerne sætter sig i en rundkreds. En af deltagerne vælges til at være 'skidenæg'. Skidenægget går nu rundt bag de andre med et æg i hånden. Han/Hun skal nu placere ægget bag en af de andre deltagere. Når skidenæg er gået en omgang, skal man forsøge at gætte, om man har fået ægget (om det ligger bag én). Hvis man gætter forkert, bliver man den næste skidenæg.
Trante æg
Trante (eller trille) æg skal foregå ved en bakke, skrænt eller lignende. Man starter på toppen af skråningen og triller ægget nedad. Den, hvis æg først kommer ned i hel tilstand, har vundet. En anden variation kan gå ud på at ramme hinandens æg. Den, hvis æg rammer en andens, har vundet.
Æg stafet
Hver person er udstyret med en spiseske, og deltagerne deles op i hold. Man løber nu skiftevis med ægget på skeen. Hvis ægget tabes, starter man forfra. Vælg en passende distance, så alle kan være med. For at gøre legen sjovere kan man tage ægget i munden, og så skal man give ægget videre ved at rulle det over på den andens ske.
Æggeboccia
Placer et æg 5 - 10 meter fra, hvor deltagerne står. Deltagerne skal nu på skift kaste deres bocciakugle, den der kommer tættest på ægget har vundet. Men hvis man smadrer ægget, har man tabt. Man kan også udskifte kuglerne med malede (og eventuelt kogte) æg. Man går så ud af legen, når ens egen æggebeholdning er gået i stykker.
Kilde: www.fdf.dk
Æg alle vegne
•
Æg har en særlig symbolsk betydning i mange kulturer. De blev foræret som gave af de gamle grækere, persere og kinesere ved forårsfester.
•
Ægget er det mest brugte påskesymbol. Vi pynter med kunstige æg, vi maler rigtige æg med tusser og farvelade, og vi spiser æggene - både de rigtige og dem af chokolade.
•
Inden der fandtes kyllingefarme og opvarmede rugekasser, faldt æggeproduktionen markant om vinteren. Nogle gange gik den helt i stå. Når foråret og påsken bankede på døren, begyndte hønsene igen at lægge æg og ruge kyllinger ud. Kyllingerne er dermed tættere forbundet til årstiden end til det kristne budskab i påsken.
•
Æg symboliserer liv og frugtbarhed, og inden kristendommen gjorde sit indtog, dyrkede man æggenes symbolske betydning. Den hedenske dyrkning af æggene blev ført med ind i kirken, da kristendommen gjorde sit indtog. Til påske velsignede præsten madvarer, der blev båret frem for ham. For at æggene skulle matche festligholdelsen af påsken, begyndte man at male dem i kulørte farver. Siden blev de kulørte æg noget, man forærede hinanden i påskedagene. I starten af 1900-tallet hoppede påskeharen ind i Danmark fra Tyskland, og dermed startede traditionen med at gemme påskeæggene.
•
Først efter anden verdenskrig slog chokolade- og sukkeræggene, som vi kender fra nutidens påsketradition, for alvor igennem.
Kilde: www.altomkost.dk
Mærkedage og højtider 2010
Her kan du se, hvilke højtider der fejres i de store religioner eller i kulturer, hvor de store religioner er fremherskende. Enkelte højtider har intet med religion at gøre, men fejres normalt i lande, hvor en bestemt religion er fremherskende.
Kristendom (protestantisk)
Jødedom
Islam
Buddisme
Hinduisme
Januar
1. Nytårsdag K
6. Hellig Tre Konger K
14. Høstfest (Thai Pongal/Makar
Sankrant) H
Februar
2. Kyndelmesse (40 dage efter jul) K
8. Buddhas dødsdag(Nirvana) B
14. Fastelavn K
12. Shivas nat (Mahashivratri) H
14. Kinesisk nytår (Tigerens år) B
14. Vietnamesisk nytår (Tigerens år) B
26. Muhammeds fødselsdag (Mawlid
an Nabi) I
28. Purim J
Marts
1. Forårsfest (Holi) H
16. Hindi nytår H
21. Iransk og afghansk nytår I
28. Palmesøndag K
30. marts - 6. april Påske (Pesach) J
April
1. Skærtorsdag K
2. Langfredag K
4.-5. 1. og 2. påskedag K
30. Bededag K
Maj
13. Kristi Himmelfart (40 dage efter påskedag) K
19. - 20. Ugefesten (Shavout) (7 uger
efter påske) J
23. og 24. 1. og 2. pinsedag (7 uger efter påske) K
27. Buddhas fødselsdag (Phat
Dan/ Visakha/ Wesak) B
Juni
23. Sankt Hans aften K
24. Sankt Hans dag K
Juli
9. Muhammeds himmelfart (Lailat
al-Miraj) I
15. Rosefest (Vu Lan) B
20. Templets ødelæggelse (Tishah Beav) J
26. Asela-Dharma (Buddhas første prædiken) B
August
11. Ramadan: Fastemåneden begynder I
15. Vietnamesisk børnefest (månefest/ Trung Thu) B
September
2. Krishna Janmashtami (Krishnas
fødsel) H
6. Magtens Nat (Lailat ul-Qadr) I
9. Jødisk nytår (Rosh Hashanah) J
10. Fest ved fastens afslutning
(Eid Ul-Fitr) I
11. Fest for guden Ganesh (Ganesh
Chaturthi) H
18. Forsoningsdagen (Jom Kippur) J
23. - 29. september Løvhyttefesten
(Sukkot) J
Oktober
8. - 16. Ni afteners fest for gudinder (Navaratri) H
November
5. Lysfest (Deepavali/ Diwali) H
7. Alle Helgen (1. søndag i november) K
14. Pilgrimsrejsen begynder (Hajj) I
16. Offerfesten til minde om Abrahams lydighed (Eid ul-Adha) I
28. 1. søndag i advent - kirkeåret
begynder K
December
2.-9. Fest for templets indvielse
(Chanukah) J
7. Islamisk nytår (år 1432) (Hijra) I
8. Buddhas oplysning B
16. Shiamuslimer: Martyrernes Dag (Ashurafesten) I
24. Juleaften K
25. 1. juledag K
25 2. juledag K
31. Nytårsaften K
