Efteruddannelse; Diplom for egen regning

Pædagoger, sygeplejersker og andre med en mellemlang videregående uddannelse skal selv betale, hvis de vil efter- eller videreuddanne sig. Det bliver konsekvensen af regeringens velfærdsudspil, hvis forslaget om at fjerne store dele af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU'en) i denne måned forhandles igennem.

Undersøgelser og Børn&Unges forespørgsel på landets uddannelsessteder viser ellers, at det er SVU'en, der sikrer mange pædagoger en efter- og videreuddannelse. Og uden denne støttemulighed frygter både BUPL og Kommunernes Landsforening (KL), at den pædagogiske faglighed vil falde drastisk.

I disse dage arbejder interessenterne på det pædagogiske arbejdsmarked derfor på højtryk for at få regeringen til at frafalde forslaget.

I BUPL kalder uddannelseskonsulent Anders W. Christensen forslaget et hårdt slag mod fagligheden.

"Uden muligheden for støtte til efter- og videreuddannelse vil mange pædagoger være afskåret fra at kvalificere sig til nye opgaver. Pædagoger, som med en efteruddannelse i bagagen kan komme hjem til kollegerne i institutionen med ny viden og inspirerende initiativer, risikerer at forsvinde. Og udviklingen af pædagogikken er dermed i fare for at stagnere," frygter han.

Det kan pædagogisk konsulent i Horsens Kommune, 48-årige Lillian Andersen, desværre nikke genkendende til. Hun blev uddannet som pædagog i 1998 og har siden taget et sidefag i indvandrerstudier på Syddansk Universitet og en diplomuddannelse i psykologi på CVU Fyn.

"Tingene har flyttet sig, siden Piaget, Freud og Erikson. Vi er et nyt fagområde, hvor udviklingen går rasende stærkt, og i dag skal man som et minimum have læst Daniel Stern og Dion Sommer. Men vi kan ikke nå at læse faglitteratur i en travl hverdag, og derfor er det nødvendigt, at vi løbende får mulighed for at komme på kursus eller efter- og videreuddannelse," siger Lillian Andersen, der mener, at den økonomiske støtte er helt nødvendig i denne sammenhæng.

Hun fik ikke selv støtte under sin diplomuddannelse, fordi støtten kun gives, når man læser på fuld tid. Men mange af Lillian Andersens medstuderende havde glæde af SVU'en, der enten blev udbetalt til den studerende selv eller til arbejdsgiveren til vikardækning.

"Mange af mine studiekammerater havde børn at passe ved siden af studiet, og for dem var økonomisk støtte helt klart en forudsætning for, at de kunne efteruddanne sig," siger hun.

"Det er meget beklageligt, at man vil fjerne støtten. Den er et must for mange, og havde jeg fået støtte havde det måske været muligt for mig at have et liv ved siden af studiet. Det var hårdt både at arbejde og læse, og jeg kunne være kommet mere i dybden med fagene, hvis jeg havde fået støtte," siger

Lillian Andersen.



Støtten motiverer. Lige så snart pædagoger selv skal betale for uddannelsen, bliver de mere afventende i forhold til at efter- og videreuddanne sig. Det viser analyserapporten "Deltagelse i voksen-, efter- og videreuddannelse - motivation og barrierer for ansatte" fra Teknologisk Institut. Medforfatter Charlotte Lotz vurderer, at den mest betydningsfulde faktor for ikke at uddanne sig er travlhed.

"Man ved, at arbejdsbyrden bare er vokset, mens man har været væk, og så tænker man især på kollegerne, der må løbe stærkere, hvis der ikke er penge til vikarer," siger hun og indvender, at også økonomien har en væsentlig betydning.

"Det fremgår endda af analysen, at ansatte i sociale institutioner, herunder pædagoger, anser økonomien for en større barriere for at gå på efteruddannelse, end mange andre faggrupper," siger.

"Når pædagoger skal bruge både deres fritid og penge på uddannelsen, så siger mange stop," siger hun og påpeger, at økonomisk støtte til uddannelsestilbud omvendt motiverer til efter- og videreuddannelse.

Analysen blev lavet for regeringens såkaldte "Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet", som skulle bruge den til at drøfte, hvor man bør sætte ind for at styrke efter- og videreuddannelsesområdet.

"Derfor overrasker det mig, at man nu vil fjerne dele af finansieringen, som netop kan motivere flere til at opkvalificere sig. Vil man have flere på efteruddannelse, skal man ikke skære i midlerne til det," siger Charlotte Lotz.



Kommuner ikke råd. Nedskæringer i SVU'en rammer især diplomuddannelserne, der i perioden 2001 til 2004 blev taget af cirka 5000 pædagoger.

"Egenbetaling vil nok betyde et fald i antallet af pædagoger, som ønsker at læse videre," spår Michael Andersen, der er specialkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som netop har undersøgt CVU'ernes diplomuddannelser.

Undersøgelsen viser blandt andet, at knap hver anden studerende på en pædagogisk diplomuddannelse er pædagog. Det pædagogiske område står til at miste 50 millioner kroner i SVU-midler, og derfor frygter CVU'erne, at de vil miste mange pædagoger på deres diplomhold.

"Det er SVU'en, der er grundlaget for hele efter- og videreuddannelsessystemet. Fjernes den, rammer det mange pædagoger, der jo i forvejen hverken har store efteruddannelsesbudgetter at gøre godt med og heller ikke nogen høj løn, så de selv kan finansiere uddannelsen," siger Kirsten Hillman, der er koordinator for Udvikling og Videreuddannelse på Dag- og Døgninstitiutionsområdet på CVU Fyn.

En diplomuddannelse består af seks moduler af seks ugers varighed. Den kan tages på fuld tid over et år eller på deltid over tre til fire år. Prisen er cirka 35.000 kroner, og fjernes statsstøtten, sidder kommunerne tilbage med regningen.

"Vi har ikke pengene," fastslår Erik Nielsen, der formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

"Regeringen kan ikke blive ved med at bede os kommuner lukke hullet, hver gang de fjerner en bid af vores velfærd. Uddannelsesstøtten er ikke den eneste regning, kommunerne får i forbindelse med velfærdsudspillet, og at kalde det udspil for velfærd er den største bortforklaring, jeg har set i mands minde," siger han.

"Det får jo ikke bare betydning for den enkelte pædagogs karrierreudvikling, men hele området og det tværfaglige samarbejde kommer til at lide under nedskæringerne," siger han.

Venstres uddannelsespolitiske ordfører Tina Nedergaard er dog ligeglad med KL's klagesange.

"Når private arbejdsgivere mener, at det kan svare sig, at opkvalificere medarbejderstaben, så kan det offentlige også gøre det," siger hun til Socialpædagogen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres, de Konservatives og Dansk Folkepartis uddannelsesordførere.





Statens Voksenuddannelsesstøtte



Fuldtidsstuderende på De Pædagogiske Diplomuddannelser kan søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). SVU svarer til højeste dagpengesats. Hvis den studerende arbejdsgiver udbetaler fuld løn til sin ansatte, tilfalder SVU arbejdsgiveren.

I 2006 er støtten 3.335 kroner for en uges heltidsundervisning, svarende til 37 timer. En Pædagogisk Diplomuddannelse består typisk af seks moduler af seks uger og koster cirka 6000-8000 kroner per modul.

Læs mere på www.svu.dk