Efterlønsreform: en klokkeklar forringelse

Pædagogerne bliver hårdt ramt, hvis den tilbagetrækningsreform, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om, bliver til virkelighed. Pædagogerne er nemlig meget glade for efterlønnen. Blandt de 63-årige er 75 procent af pædagogerne på efterløn, viser en særkørsel i BUPL's medlemsdatabase, som Børn&Unge har fået lavet.

Men bliver reformen af efterlønnen gennemført, kan man ikke gå på efterløn som 63-årig i fremtiden. I 2023 kan man først gå på efterløn som 64-årig.

BUPL's formand Henning Pedersen er overrasket over, at efterlønnen bliver beskåret så kraftigt.

"Det er en klokkeklar forringelse. Man rykker aldersgrænserne, man rykker dem hurtigt, og man forkorter efterlønsperioden, så virkelig mange pædagoger bliver frataget muligheden for at trække sig tilbage i god ro og orden, inden de bliver totalt nedslidte," siger Henning Pedersen.



Pædagoger i top. Reformen vil forkorte efterlønsperioden fra fem til tre år. Samtidig vil efterlønsalderen blive rykket op. I 2017 kan man først gå på efterløn som 62-årig, og det stiger til 64 år i 2023.

Samtidig har forligspartierne valgt at øge modregningen for folk, der har en stor pensionsopsparing. Har man en opsparing på over en million kroner, vil man få en lavere årlig efterlønsydelse, end hvis man ikke har.

Sammen med skolelærere, sygeplejersker og elektrikere ligger pædagoger helt i top, når det gælder opbakningen til efterlønnen. Her betaler tre ud af fire til efterlønsordningen, viser tal fra Pensionsstyrelsen. Lavest ligger magistre og akademikere. Her betaler kun hver anden til efterlønnen.

Henning Pedersen er ked af, at den nye aftale slet ikke ser på de faktorer, der betyder, at pædagogerne i så stort omfang gør brug af efterlønnen.

"Der ligger jo ikke nogen initiativer om at forbedre arbejdsmiljøet eller på anden vis gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Det er den rene forringelse uden at stille noget i stedet for," siger han.



Lidt glæde af efterløn. Pædagogerne tilhører dog en af de faggrupper, hvor mange fortsat vil kunne få glæde af den stærkt reducerede efterløn. Beregninger fra Finanshuset i Fredensborg viser nemlig, at det stort set altid vil kunne betale sig at gå på efterløn, hvis man tjener under 300.000 kroner om året. Det gør mange pædagoger faktisk. Pædagoger tjener i gennemsnit omkring 315.000 kroner om året, men da godt halvdelen af alle pædagoger arbejder på nedsat tid, vil efterlønnen for mange pædagoger stadig kunne bruges med fordel.

Har man en årsløn på 250.000 kroner og en pensionsopsparing på 13 procent (pædagogers pension stiger til 13,77 procent 1. januar 2012), så vil man faktisk stadig få 62.247 kroner ud af at være tilknyttet efterlønsordningen, viser beregninger fra Finanshuset. Tjener man 350.000 kroner og sparer 13 procent op, så giver efterlønnen et underskud på 28.590 kroner.

Skulle man få lyst til selv at finansiere sin efterløn, så skal man spare 21.000 kroner op om året i 17 år for at have de samme penge til rådighed i fem år, har Finanshuset tidligere beregnet. Har man kun brug for tre år på efterløn, kan man nøjes med at indbetale 11.500 kroner i 19 år.



Betal stadig. Der er en væsentlig pointe ved regeringens tilbagetrækningsreform: Den er ikke vedtaget endnu. En af de uskrevne regler på Christiansborg er, at man ikke bryder et forlig i en valgperiode. Tilbagetræknings­reformen skal afløse dele af velfærdsreformen fra 2006, og derfor kan den først blive vedtaget efter det folketingsvalg, der skal afholdes senest til november. Reformen kan kun blive vedtaget, hvis Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre får stemmer nok til at have et flertal.

Derfor anbefaler pensionseksperter, at man bliver ved med at betale til efterlønsordningen, indtil forringelserne er endeligt vedtaget, og indtil det ligger fast, om det stadig er økonomisk fornuftigt for den enkelte at være tilknyttet ordningen.



Pædagoger på efterløn

Pædagoger født I arbejde På efterløn

1951 92 pct. 8 pct.

1950 62 pct. 38 pct.

1949 53 pct. 47 pct.

1948 25 pct. 75 pct.

1947 19 pct. 81 pct.

1946 12 pct. 88 pct.

Kilde: BUPL's medlemsregister, maj 2011.



Aftalen i hovedtræk

• Efterlønsalderen sættes gradvist op med to år fra 2014 til 2017.

• Folkepensionsalderen sættes gradvist op med to år fra 2019 til 2022.

• Efterlønsperioden forkortes gradvist fra fem til tre år fra 2018 til 2023.

• Efterlønnens størrelse forhøjes til 100 pct. af maksimale dagpengesats i hele efterlønsperioden.

• Efterlønnens størrelse gøres i højere grad afhængig af pensionsformuen.

• Seniorførtidspension gælder for alle med mindre end fem år til folkepensionsalderen.

• Sikrer hurtigere og enklere adgang til førtidspension.

• Alle skal have en afgørelse senest seks måneder efter ansøgningen.

Kilde: Finansministeriet.



Efterløns- og folkepensionsalder for forskellige årgange

Personer født i Efterlønsalder Folkepensionsalder Antal år på efterløn

1953: 1. halvår 60 65 5

1953: 2. halvår 60 65 5

1954: 1. halvår 601/2 651/2 5

1954: 2. halvår 61 66 5

1955: 1. halvår 611/2 661/2 5

1955: 2. halvår 62 67 5

1956: 1. halvår 621/2 67 41/2

1956: 2. halvår 63 67 4

1957: 1. halvår 63 67 4

1957: 2. halvår 63 67 4

1958: 1. halvår 63 67 4

1958: 2. halvår 63 67 4

1959: 1. halvår 631/2 67 31/2

1959: 2. halvår 64 67 3

1960: 1. halvår 64 67 3

(og derefter)

Kilde: Forslaget til en aftale om senere tilbagetrækning, Finansministeriet.